StartRhetorica ScandinavicaRhetorica Scandinavica #1 (1997)

Rhetorica Scandinavica #1 (1997)

kr90,00

Första nummer. Vol 1, nr 1

På lager

Rabat? Har du Digital adgang Plus – Et halvt år or Digital adgang Plus – Et år så får du 25% rabat.
Log ind hvis du allerede abonnerer.

Beskrivelse

Innehåll detta nummer:

Kurt Johannesson: “Trettio år av retorik i Sverige

Kurt Johannesson ger här en översikt av den svenska retorikforskningen de senaste 30 åren, från upptakten i 1960-talets politiska klimat fram till idag, då retorikken blant annat fungerar som en självständig kritisk metod inom litteraturforskningen. I artikeln presenterar han till sist tre unikt retoriska synsätt, som han anser retoriken måsta slå vakt om och utveckla om den vill ha en framtid vid universiteten.

Artikel s 6-9


Christian Kock: “Retorikkens identitet

Der er ikke én, men mange retorikker. I denne artikel forholder Christian Kock sig til de forskellige anvendelser af begrebet retorik i nutidens akademiske verden. Grundlæggende identificerer han to tendenser; én til at reducere retorikken til en be­grænset lære, fx om troper og figurer, og én til at gøre retorikken til – stort set alt. Han indkredser desuden en række forskningsfelter som retorikken har meget til fælles med, og som den med fordel kunne arbejde sammen med. Endelig giver han sit eget svar på hvad retorik er, eller bør være, som selvstændig videnskab og uddannelse; et svar der munder ud i en liste over 10 konkrete områder som kalder på retorisk forskning og undervisning.
Artikel s 10-19


Peer Mylow: ”Retorikkens løfter til psykologien

Der er ingen tvivl om at retorik og psykologi er to fagområder, der har meget at byde hinanden. Som videnskab er psykologien ikke meget mere end hundrede år gammel, men retorikere har af gode grunde altid beskæftiget sig med psykologiske problemstillinger. Historiens første psykologiske studie er Artistoteles’ affektlære i retorikkens anden bog, og i nyere tid har bl.a. skriveforskere hentet stor inspiration i den kognitive psykologi. Psykologiprofessor Peer Mylov fortæller her en historie fra den anden side: Historien om hvordan retorikken i midten af 1980’erne kom til psykologien med løfter, som den ikke kunne indfri, hvorefter den bl.a. andet med inspiration fra Vygotsky og Bakhtin udviklede sig til en – for psykologien – livsfarlig idé om at jeg’et er en ‘social konstruktion.
rtikel s 20-37


Adelswärd, Economou, Forstorp och Linell: “Samtal i samhället: På vems vilkor?

Det offentliga samtalets dynamik och förändring står i blickpunkten för projektet Samtal i samhället. På vems villkor? Forfattarnas intresse är att med dialogteoretiska och samtalsanalytiska begrepp och metoder studera dynamiken inom och mellan olika offentliga arenor. Delprojekten inriktar sig på diskurser där frågor om ansvar, säkerhet och risk, moral och politik står i fokus. Artikeln avslutas med en jämförelse mellan retorik och kommunikationsforskning.
Artikel s 38-43


Peter Larsen: ”Fra figur til figurering – om film & retorik

Begrepsparret metafor/metonymi har en lang historie i retorikken, men inden for den semiotisk inspirerede filmteori er det ofte blevet anvendt med udgangspunkt i den tolkning Roman Jakobson fastlagde i 1950’erne. Forfatteren diskuterer nogle proble­matiske sider ved denne anvendelse.
Artikel s 44-53


Ottar Grepstad: ”Den norske EU-debattens retoriske paradoks

Få europeiske land har hatt så mange, grundige og langvarige debatter om medlemsskap i EU som Norge. Ottar Grepstad har funnet et retorisk paradoks i tida fram mot folkeavstemningen 28. november 1994: Til tross for et altomfattende engasjement ble retorikken i EU-debatten annerledes enn situasjonen skulle tilsi. Og han mener nyere dansk teori om stemmesamlende og stemmeflyttende retorikk krever en nyansering.
Artikel s 54-63


Anne Katrine Lund: “Formidler & Formilder

Hvorfor virker studieværten ofte som en overfladisk konferencier i nyhedsudsendelserne i stedet for at guide seerne til en forståelse af indholdet? Anne Katrine Lund har fulgt studieværterne i Danmarks Radios TV-Avisen på tæt hold i tre måneder og siden analyseret 14 vilkårlige udsendelser. Hendes konklusion er, at bevidstheden om situationens og genrernes krav er meget begrænset. Studierne bygges om, og teknikken giver mulighed for smarte effekter, men hvordan indholdet formidles bedst, levnes der hverken nok ressourcer til eller interesse for.
Artikel s 64-71


Recension

Kjell Lars Berge anmelder Gripsrud (ed.) 1996. “The Current Status of The Rhetorical Tradition”, s. 72
Gripsrud replikerer, s 76


Om detta nummer:

  • Språk: Dansk, svensk, norsk
  • Antal sidor: 80
  • ISSN: 1497-5045
  • Mars 1997

Yderligere information

Vægt0.24 kg

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere