Rhetorica Scandinavica #79 (vol 23 / 2019)

Rhetorica Scandinavica Online, vol 23 2019

Rabatt? Är du medlem i Retorikforlagets venner så får du 25% rabatt.
Logga in om du redan är god.

Varenummer (SKU): 15079 Kategori: Tags: , ,

Beskrivelse

OBS: Online. Ingår INTE i någon prenumeration – tillgång via digital prenumeration.

 

Innehåll i detta nummer:


Iben Brinch Jørgensen:
Retorisk feltmetode – En produserende og refleksiv demokratisk praksis

Retorikken har i løpet av de siste ti ­årene erobret et nyt område, nemlig etnografisk funderte feltstudier. Metode har vokst ut av blant annet etnografisk metodologi og performancestudier med vekt på en kritisk til­nærming. Denne artikkelen argumenterer for at retorisk feltmetode kan skille seg tydeligere ut fra andre etnografiske metoder ved å basere seg på to grunnleggende elementer. Det ene er å fundere metoden på ­retorikkforskeren som en særlig kompetent deltaker som iverksetter sin retoriske fronesis, altså sin handlingsklokskap, in situ på et felt. Det andre er at retorikeren på feltarbeid undersøker og utvikler sin egen og de andre deltakernes retoriske kapasitet (agency) med henblikk på å styrke og utvikle deliberativt demokrati. I tråd med metodens epistemologiske grunntanke brukes en konkret case for å utvikle metodologien. Felt­studien er et stedsutviklingsprosjekt hvor et gammelt industriområde ­skulle få ny visuell identitet i form av en logo, og hvor artikkelens forfatter ble med i prosessen.
Abstract s VI · Artikel s 1-18.


Lisa S. Villadsen:
Samtalesaloner som propædeutisk ­retorisk medborgerskab

Artiklen diskuterer græsrodsinitiativet Borgerlyst og formatet ”Samtalesaloner” ud fra en analyse med udgangspunkt i begreberne vernakulær offentlighed, retorisk medborgerskab og modalitet, og den undersøger projektets selvforståelse som ramme for semi-offentlige samtaler og udgangspunkt for handling på samfundsplan. Der argumenteres for at sam­talesaloner ikke umiddelbart falder ind under gængse forestillinger om hvordan offentligheder etableres og mobiliseres, bl.a. fordi handlings­aspektet er diffust. Til gengæld viser analysen at betragtet som propædeutisk retorisk medborgerskab kan salonerne udgøre en proto-offentlighed og dermed en modus for vernakulær retorik.
Abstract s VII · Artikel s 19-43.


Charlotte Kroløkke og Janne Rothmar Herrmann:
Slægtskabsreguleringer – Feministisk retsretorik som analyseramme og dens potentiale for at identificere lovens ­performative effekter

Ufrivillig barnløshed er et efterhånden velkendt fænomen og i Danmark bliver hvert tolvte barn i dag født ved hjælp af assisteret reproduktion. Danmark ­indtager i dag en nøgleposition både, hvad angår antallet af børn, der fødes efter et besøg på en fertilitetsklinik, og som aktør på det globale marked i sæd og reproduktive teknologier. I artiklen udvikler forfatterne en feministisk retsretorisk analyseramme og belyser, hvordan det danske lovmateriale om adoption og assisteret reproduktion samt Det Etiske Råds redegørelser konstruerer meget forskellige rammefortællinger om ”naturlige”, ”kun­stige” og ”monstrøse” måder at få børn på. Afslutningsvis diskuterer forfatterne den feministiske retsretoriske analyserammes potentiale herunder dens evne til at kunne fremanalysere retoriske figurer og metaforer, der (il)legitimerer bestemte typer af slægtskaber, samt dens mulighed for at forholde sig til kønsligestilling i loven.
Abstract s VII · Artikel s 44-65.

 


Christian Kock:
En uforventet hjemkomst. Afskedsforelæsning ved reception den 6. december 2018

Essay.

Artikel s 66-77


Gry Inger Reiter:
Den populistiske retoriks potentiale – En undersøgelse af Donald Trumps valgkampagne 2016

Populistiske bevægelser har succes i Vesten, mens etablerede partier og institutioner som menneskerettighedskonventioner, frihandelsaftaler, EU og NATO bliver dyrket som folkelige fjendebilleder. Men hvad er populisme, og hvad kendetegner populistisk retorik? Gennem en læsning af Donald Trumps valgkampagne og de samtidige reaktioner på den udvikler denne artikel en topik over den populistiske retoriks kendetegn, herunder den populistiske retoriks særlige potentiale for at skabe uforudsigelig retorisk agency.
Abstract s IX · Artikel s 78-93.


Hanne Roer:
Den fantastiske ­retorik. Jesuitten Nogheras forsvar for retorikken med et perspektiv til Vico

Artiklen præsenterer et næsten glemt værk af den italienske jesuit og retorikprofessor Giovambattista Noghera (1719-1784): Della moderna eloquenza sacra e del moderno stile profano, e sacro, ragionamenti di Giovambattista Noghera della Compagnia di Gesù (Venezia: Stamperia Remondini 1753). Noghera skrev en lang række værker der udkom samlet i 18 bind efter hans død. Hans værk om kristen retorik og veltalenhed der er henvendt til hans studerende i Milano og Wien, er et livligt forsøg på at opdatere denne særlige tradition for kristen retorik. Noghera udvider kanon af tekster til imitation med moderne litteratur, filosofi og naturvidenskab, og han forsvarer retorikkens betydning for menneskelig erkendelse og kommunikation ved at insistere på fantasiens afgørende rolle. Han nævner aldrig Giambattista Vico (1668-1744), selvom han argumenterer på tilsvarende vis for retorikkens betydning for uddannelse og opdragelse til medborgerskab. Men mens Noghera står solidt plantet på den klassiske retoriks fundament, udvikler Vico den til en original kultur- og historieteori i Den nye Videnskab.
Abstract s X · Artikel s 94-111.


Jens E. Kjeldsen:
Skammens retorik i indvandringsdebatten

Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. ­Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. ­Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan ­bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger.
Abstract s XI · Artikel s 112-134.


Recensioner/anmeldelser

Hanne Roer anmelder The Oxford Handbook of Rhetorical Studies. Michael J. ­MacDonald (red). Oxford University Press
s i-iv.

Jens E. Kjeldsen anmelder Talskrivarna. Om retoriken i politiken. Gunnarsson & Thulin, Carlssons Bokförlag.


Om detta nummer:

.

Yderligere information

Version

Fysisk, Digital