Start » Dansk retorik » Dansk retorik Omtalt » Sluk hjernen

Sluk hjernen

av Marie Nygaard

Anmeldelse i RetorikMagasinet 107

 

Imran Rashid: Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden. Lindhardt & Ringhof, 2017. 256 sider.

Sluk hjernen

“Læg varme triggere på motiverede menneskers vej.” Volapyk? Nej, det er såmænd opskriften på at hacke menneskers hjerne gennem såkaldt behaviour design.

I Sluk undersøger lægen Imran Rashid hvilken betydning den konstante informationsstrøm har for vores mentale helbred og ikke mindst for hjernen som organ. Digital teknologi er designet til at styre vores adfærd gennem komplicerede belønningssystemer. En vibrerende telefon eller et blinkende rødt ikon på Facebook fungerer som en trigger der fanger vores opmærksomhed og får os til at tjekke telefonen én gang til eller scrolle ned gennem vores newsfeed igen. Fantomlommevibrationer, de sociale medier som mentalt tyggegummi og udviklingen fra iPhone til jegPhone er blot nogle af de beskrivelser og pointer der gør bogen uhyggelig nærværende. Når vi oplever telefonen vibrere i lommen, men skærmen viser sig at være sort; når vi står og venter på bussen og åndsfraværende tygger os igennem vores newsfeed; når vi ikke kan koncentrere os om at skrive en anmeldelse fordi telefonen rent faktisk vibrerer og kræver vores opmærksomhed.

Rashids pointe er at den digitale tidsalders kampplads er hjernen. Vores opmærksomhed er en vare der kan købes for likes, blinkende røde ikoner og det skræddersyede newsfeed. Mest interessant er bogens første del hvor
Rashid beskriver hvordan store techgiganter som Facebook, Google og Amazon forsøger at styre vores adfærd gennem behavior design. Et godt eksempel på behavior design er det sociale medie Snapchat der sidste år introducerede en ny funktion; de såkaldte snapstreaks. En snapstreak markeres med et lille, orange flamme-ikon – en trigger – og et tal der markerer antallet af dage man har snappet frem og tilbage med den samme person. Flammen holdes i live ved at fortsætte snapstreaken, og når den lille digitale flamme dukker op på vores skærm, oplever vi det som en belønning – mennesker får et kick ud af social kontakt.

Annonce

Umiddelbart lyder det måske uskyldigt, men hvordan forholder vi os til det når børn i 3. klasse føler sig nødsaget til at låne deres Snapchat-konto ud når de skal på ferie, så flammen kan holdes ved lige? Eller når unge er nødt til at stå tidligere op om morgenen fordi de har 74 forskellige flammer de skal nå at fyre op for inden skole? I maj 2018 var verdensrekorden på 1.120 dages streak. Men Snapchat er blot ét af mange eksempler på hvordan digital teknologi er designet til at skabe afhængighed. Netflix, Instagram og Facebook er andre eksempler på platforme der ikke bare skaber afhængighed, men også tjener ubegribeligt mange penge på det. Heri ligger Rashids væsentligste bidrag; at gøre os opmærksomme på hvad der foregår, og klæde os på til at diskutere og måske endda tage stilling til om vi synes det er okay.

Bogens anden del er mindre interessant. Her præsenterer Rashid sine råd til et liv i flow – ganske vist velmenende råd med fine refleksioner og uden den forhadte løftede pegefinger – og det vigtige oplysningsprojekt bliver fedtet ind i selvhjælpsgenrens slagside. Men det er stadig væsentlig og vigtig læsning når Rashid opfordrer til at vi indimellem slukker – ikke telefonen, den er kommet for at blive – men hjernen og giver den ro..

 

Marie Nygaard

Redaktør på RetorikMagasinet siden 2017

Latest posts by Marie Nygaard (see all)

You may also like

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere