Sportsstjernernes dummeste dopingundskyldninger

Blod fra en ufødt tvilling, en fordærvet duetærte og for meget sex. Det er ikke søforklaringer der mangler, når sportsstjernernes brug af doping bliver afsløret. Her har vi samlet de allerdårligste.

Sportsstjernernes dummeste dopingundskyldninger

Christian Stenz Kirkebæk og Sofie Vestergaard Kristiansen

ill s27Det er hårdt at være sportsstjerne. Hele verden forventer at man præsterer sit ypperste – og lidt til – og der er ikke plads til tabere på berømmelsens tinder. Ender man ikke øverst på sejrsskamlen, er der garanti for at flere vil godte sig over det – og måske har de oven i købet haft en finger med i spillet. Dog er det ikke alle der kan skyde skylden på konkurrenterne når resultaterne svigter. Nogle gange opfører atleterne sig nemlig så dumt at de kun har sig selv at takke for deres ulykke.

Det handler ikke kun om snyd. Det handler ikke kun om stoffer. Det handler også om at nogle sportsstjer- ner kommer med så ulideligt dumme undskyldninger for deres brug af doping at de nærmest beder om at blive straffet. Hårdt. Her følger et udpluk af de værste søforklaringer gennem årene.

Et uheldigt måltid

Det kan godt være at man bliver hvad man spiser, men ofte kan det være svært at gennemskue hvad luskede producenter og andre ubehagelige typer putter i ens mad. Det er et velkendt problem inden for især cykelsporten. Af uransagelige årsager er der her rigtig mange tilfælde af, om ikke fordærvede, så i hvert fald ’forurenede’ madvarer.

Gilberto Simoni var så uheldig at blive testet positiv for kokain i 2002 efter at have fået noget te fra Peru i gave. Som alle ved, er hele Sydamerika sølet til i stoffer, så det måtte teen naturligvis også have været. Den var uden tvivl skyld i testresultatet. Eller var det måske nogen hostebolsjer der havde været inficerede? Lige meget. Under alle omstændigheder var det en ærgerlig situation, og det lykkedes heldigvis Simoni at få den bortforklaret.

Samme overbevisningskraft havde Alberto Contador desværre ikke dengang han i 2010 fik serveret en bøf der var propfyldt med det ulovlige middel clenbuterol. Ærgerligt var det også at ingen troede på hans uskyld, så han endte med at måtte afsone to års uforskyldt karan- tæne. Øv.

En tredje cykelrytter der er blevet ufrivilligt dopet gennem sin mad, er Adrie van der Poel. Han blev i 1983 testet positiv for stryknin, et stof der (ud over at det virker opkvikkende i små doser) bliver brugt som rotte- og duegift. Derfor blev hans plausible forklaring om at han havde spist en forgiftet duetærte, da heldigvis også godtaget.

For meget sex

Sprinteren Dennis Mitchell var en sand energibombe. Og toppræstationerne fandt ikke kun sted på stadion. Han var nemlig også en særdeles aktiv atlet i sengen. Det brugte han som undskyldning da han i 1998 blev anklaget for doping. Hans testosteronniveau var for højt, men ifølge løberen havde det den simple grund at han få timer forinden havde haft en vild aften med sin kone. Fire gange havde de boltret sig i lagnerne. Derfor havde han så meget af det mandlige kønshormon i blodet. Det eneste man måske kan undre sig over, er hvorfor Mitchell ikke hævede tallet til fem eller seks ture når nu han var så godt i gang med søforklaringerne.

En lignende forklaring lød fra kapgængeren Daniel Plaza da han i 1996 blev taget med stoffet nandrolon i kroppen. Kort før testen havde han givet sin gravide kone oralsex. Gravide kvinder kan producere nandrolon naturligt, og ad den vej havde han absorberet det ulovlige stof …

I den mere uskyldige ende er der tennisspilleren Richard Gasquet som i 2009 blev anklaget for at have taget kokain. Han bedyrede sin uskyld, men indrømmede at han om aftenen på en lokal natklub havde kysset en sød pige – Pamela. Under kysset måtte lidt kokain være van-dret fra den ene mund til den anden. Ganske sagesløst.

Ikke til mig selv

Klassikeren over alle klassikere lyder omtrent sådan her: ’Det var slet ikke til mig selv. Jeg holder det bare for en ven.’ Den har selvfølgelig også været forsøgt inden for sportens verden.

Cykelrytteren Frank Vandenbroucke blev i 2001 taget med stoffet clenbuterol. Men det var ikke til ham selv, måtte man forstå. Det var til hans egen lille udgave af menneskets bedste ven – hans hund. Hunden havde nemlig astma, og derfor havde den hårdt brug for et skud af det ulovlige stof.

En anden cykelrytter, Raimondas Rumsas, nåede netop at blive kåret som nummer tre i Tour de France da hans kone i 2002 blev stoppet med ikke mindre end 37 forskellige slags medicin i bilen. Bagagerummet var overproppet med blandt andet EPO, testosteron, væksthormon og anabole steroider. Men stofferne var altså ikke til hendes mand. Nej, de var til hendes mor i Litauen. Hun havde åbenbart brug for lidt ekstra hjælp til at klare en travl hverdag.

Privatlivets fred

Nogle gange er det mest irriterende ved at være en offentlig personlighed at man simpelt hen ikke kan have sit privatliv i fred. I 2002 skulle nævenyttige dommere pointere over for cykelrytteren Jan Ullrich at han da vist havde amfetamin i blodet. Ullrich var heldigvis en tålmodig mand, så han forklarede dem stille og roligt at det såmænd bare stammede fra de piller han havde taget under en bytur natten forinden – og altså intet som helst havde at gøre med hans deltagelse i Tour de France.

Også den italienske cykelrytter Dario Frigos privatliv blev i den grad krænket da politiet foretog en razzia på hans værelse i forbindelse med Giro d’Italia i 2001. Alle mennesker har svagheder, og det havde Frigo naturligvis også. Og svage tilbøjeligheder til at have EPO opmagasineret er jo ikke ensbetydende med at man nogen sinde har tænkt sig at bruge det. Planen havde faktisk været at smide det ud i Milano. Om det i 2005 igen var Milano, eller en anden europæisk storby, Frigo havde udset som ideel til at udleve sin doping-dumping-drøm, vides ikke. Noget tyder nu på at han ikke nåede hurtigt nok hen til skraldespanden, for han blev i hvert fald snuppet igen. Dårlige vaner er som bekendt svære at slippe af med.

Naturens luner

De fleste mennesker arbejder bedst under pres. Adrenalinniveauet stiger, reflekserne skærpes, og blodet bølger. Da det i 2004 blev opdaget at der, ud over hans eget blod, også bølgede blod fra et andet menneske i cykelrytteren Tyler Hamiltons system, holdt han dog hovedet koldt og regnede sig frem til den eneste mulige forklaring på miseren: Da han endnu lå i sin mors mave, havde hans system optaget et tvillingefoster. Det fremmede blod måtte utvivlsomt stamme fra denne ufødte tvilling. Dommerne var desværre noget mere snæversynede og udviste en vis skepsis.

Løberen Fatima Yvelain var ligeledes offer for naturens luner. Under et halvmaraton i 2012 havde uberegneligt regnvand blandet sig med kemisk affald og lagt sig på lur i en pyt netop som hun kom løbende forbi. Det lumske regnvand havde derefter gennemblødt hende, ikke kun til skindet, men også helt op i urinrøret, og Fatima Yvelain blev derfor senere på uheldigste vis identificeret som indehaveren af en EPO-positiv urinprøve. Det må da være hvad man kalder sort uheld.

R

 

 

Bibliografisk

Af Christian Stenz Kirkebæk og Sofie Vestergaard Kristiansen. Redaktører på RetorikMagasinet.
Foto: Target Press / Cesar Cebolla.

RetorikMagasinet 93 (2014), s 26-27
35093

Redaktør på RetorikMagasinet 2010-2015 (ansv. redaktør 2013-2015)

Skriv et svar