Stilsikre rim og skråsikre argumenter

Freestylerappen er den ultimative retoriske kraftpræstation – smæderetorik sat på hardcore rim og rytme. Danmarks tre bedste freestylerappere fortæller om ekstatiske publikummer, syleskarpe dommerkomitéer og boksearenaer der hverken bandlyser perversioner, svinestreger eller skingre personangreb.

Stilsikre rim og skråsikre argumenter

Jakob Torrild Hansen

free 2I et snævert studie i Jægersborggade i København samles tre hårdkogte freestylerappere en fredag eftermiddag omkring et bord udsmykket med kaffe, småkager og fredags-Tuborg. Klædt i hverdagstøj ligner de tre rappere en hvilken som helst anden flok tilforladelige universitetsstuderende – men så snart snakketøjet kommer på gled, skøjter vi af sted med indforståede rapfraser, rablende rapanekdoter og indskudte rim med glimt i øjet.

I Tivoli den 7. september satte den ene rapper, MC Ollie, sig endnu engang på den danske freestylerappertrone med en stilsikker sejr i MC’s Fight Night – skarpt udfordret af den anden, ærkerivalen Elbanovic. Som den selvironiske joker spandt den tredje rapper, Spasmager, sig ind i alles hjerter og erobrede selvsikkert punchline-awarden. De tre rappere med de borgerlige navne Oliver, Esben og Martin sidder veloplagte, selskabsvante og fredagskåde om bordet – og er lige i stødet til et par timers fordybet refleksion over freestylefaget.

Sofistikeret nedrakning, selvforherligelse og opfindsomme rapperkarakterer – tunge beats og øredøvende applaus. Freestylens succesparametre er flow, ’stage appeal’ og frem for alt opfindsomhed. Hvad er det egentlig for en retorik der går for sig i bokseringen?

Ubehersket selvforherligelse – og truslen fra sekundviseren

Oliver lægger ud: ”Den grundlæggende præmis i MC’s Fight Night er at vise både publikum og dommerpanel at man er bedst. At ens karakter er den bedste i den fiktive verden man rapper i og om. At man er dygtigere, teknisk skarpere på rim og rytme, mestrer flere stilarter, er sjovere …”

Esben: ”Enten handler det om at du er sejere, flottere, scorer flere damer, har flere penge – eller at den anden slet ikke gør det. Somme tider fremhæver man selv sin overlegenhed mundtligt, andre gange lader man blot sin overlegenhed skinne klart igennem i sin karaktertegning, i sit flow og gennem sin skarphed i improvisationerne.”

Men man kan ikke støbe alle de overlegne rim hjemmefra og bare møde skydeklar op til konkurrencen. Øjeblikkets inspiration er helt essentiel; dommernes, publikums og rappernes vished om at rimenes betydning først opstår i disse sekunder, aldrig er set før og aldrig dukker op igen.
Esben: ”LOC kan øve sit sæt så mange gange han vil, inden han går op og optræder med det på Roskilde. I Fight Night stiller jeg op foran 5.000 mennesker, og så får jeg tildelt et ukendt emne og et ukendt beat – og så skal jeg ellers underholde i et minut.”

Oliver: ”Man bliver ikke mere sårbar som kunstner. Det pålægger rapperen et ekstremt pres – men fascinationskraften i MC’s Fight Night ligger først og fremmest i at rappen er skabt i nuet. Har man skrevet rimet hjemmefra, virker det ofte løsrevet og passer helt skævt ind.”

Mens beatet drøner af sted, publikum hujer, og dommerne nedstirrer, har rapperne gang i et væld af associationsstrømme.

I en evig frygt for at tabe både flow og publikum på gulvet rabler rapperen pointer af sig – og freestylerappen er måske af samme grund berygtet for et noget ensidigt fokus på mødre, kærester og søstre, penisstørrelser og lagenbedrifter.

Oliver: ”Det er den genreforventning der tidligere har ligget til MC’s Fight Night. Freestylerappere tænker i dag i langt højere grad deres minut som én sammenhængende, relevant og helstøbt argumentation – og vi bliver vurderet derefter.”

Martin: ”Man skal have loddet den gængse danske borgerstemning om de emner der har sværmet i mediesfæren et par måneder op til. MC’s Fight Night drejer sig om at have et bredt spektrum af emner og en bred og brugbar paratviden at give af – og formår man at koble det overbevisende til sin karakter, vinder man.”

Skånselsløse debattører

free 1Når freestylerne vellystent debatterer derudad, kan et garvet øre let fuldføre modpartens punchlines inden sidste ord er sagt. Især uerfarne rappere er lette at læse for en erfaren freestylechamp.
Bestemte rim forudgriber bestemte punchlines, og den erfarne rapper kan – allerede inden modparten har afleveret sin punchline – så småt begynde at forberede sin kække replik.
Oliver: ”Det er i disse sekvenser at rappen bliver til en debat: Den ene rapper kommer med et slagkraftigt argument – og straks skyder modparten det ned og sætter sig i stedet selv ovenpå
igen. Man forhandler løbende med publikum om hvem der fører.”

Selv om rapperne duellerer mod hinanden, er publikum stadig den primære adressat for ordkaskaderne.

Ethvert udfald mod modstanderen er et strategisk træk der skal stille rapperen i et bedre lys – eller i hvert fald stille modstanderen i et uflatterende ét af slagsen.

Esben: ”Publikum øver stor indflydelse på showet. De bestemmer emnet, lægger grobund for rappernes associationsstrømme og giver løbende deres respons med hujen og buhen.

Når man fyrer den af, rammer man nogle gange helt rigtigt, og andre gange kigger publikum på én som om man var idiot.”

Hvis publikum fanger en fiffig reference, kvitteres der omgående med øredøvende applaus. Det bifaldende publikum har berusende virkning på rapperen: Ryggen rankes, håndkastene bliver mere overlegne, skridtene rundt i arenaen mere selvsikre. I den hæsblæsende arenastemning går de finere detaljer dog ofte tabt – og det sætter en naturlig begrænsning for hvor sofistikerede punchlines rapperen kan slippe af sted med:

Martin: ”Rapperens succes står og falder med om publikum øjeblikkeligt kan relatere det rapperen siger, til den måde rapperen har brandet sit eget image på. Det er et spørgsmål for rapperen om at sammenkæde sms-emnet med publikums forventninger til sin offentlige person.”

Freestyleren har brug for en modstander at stjæle skytset fra – og selvironi skal have et publikum at vaccinere.

Uanset argumenternes lødighed er dialogen freestylerens vilkår.

Oliver: ”Når man træner, bliver teknikken et mål i sig selv, og man presser sig selv til det yderste med meget komplicerede rim. Det bliver dog let for kompliceret til MC’s Fight Night.

Derimod fungerer især selvironi langt bedre foran et publikum end hjemme i stuen.”

Sympatiske nedrigheder

Rivaliseringen mellem rapperne synes åbenlys når duellen lyner med syrligheder og perfide personangreb – i skarp kontrast til det venskabelige håndtryk kombattanterne afslutter battlen med. Hvor går skillelinjen mellem de kompromisløse rapperkarakterer MC Ollie, Elbanovic og Spasmager og hverdagsidentiteterne Oliver, Esben og Martin – og hvad sætter karaktererne dem i stand til?

Esben: ”Esben bliver ikke hængt op på noget som Elbanovic har sagt.

En stærk punchline kan sagtens være en linje som både rappere, dommere og publikum er indforståede med nok ikke har megen forbindelse med virkeligheden.”

Oliver: ”På scenen er man til dels sig selv og indbygger referencer til sit eget liv – men når man tvinges ud i specifikke emner, så forsvinder noget af én selv, og den hårde MC’s Fight Night-karakter trænger stærkere igennem.”

free 4MC Ollie og Elbanovic er berygtede som hardcore punchlinemaskiner der ubarmhjertigt river sylespidse syndigheder af sig på scenen. I årets MC’s Fight Night mødte de imidlertid modstand fra en uventet kant – i form af den syrligt selvironiske debutant Spasmager. Med jublende highfives og Friends-temasangen som det glade lydtapet greb Spasmager den traditionelle hårdkogte freestylerkarakter helt ironisk an – og fremkaldte koldsved på panden hos især den ubarmhjertige punchlinemaskine Elbanovic.

Martin: ”Jeg er meget elskelig på scenen som Spasmager – og derigennem er jeg en atypisk rapper. Hvis vi alle var den hårde Eminem-type, ville ikke mange blandt publikum kunne relatere sig til os når vi står på scenen.”

Rappernes selvfremstilling sætter altså hver rapper i stand til at angribe sin modstander fra uventede vinkler – både fra rapperkarakteren og fra hverdagsidentiteten. I hverdagslivet kan rapperen nemlig finde et overflødighedshorn af rammende referencer og udspekulerede fornærmelser – men også meget klare doktriner for ordentlig opførsel og god stil.

God stil i bokseringen

Rapperne udstråler selvsikker sejrsvilje på scenen – men de er pinligt klar over at publikums gunst lander lige så meget hos den sympatiske karakter som hos den overlegne freestyler. De tre rappere er enige om at bokseringen har sit eget moralkodeks – og bryder rapperne det, falder publikums hammer.

Esben: ”Der er et klart skel mellem personlig og privat – mellem ens rapperkarakter og ens almindelige identitet.

Man kan godt trække på begge dele, men så må man også være klar på at folk vurderer én personligt efter de samme parametre som man bliver vurderet på til hverdag.”

Martin: ”Engang hørte jeg én som pludselig indskød: ’Det skal du ikke sige, for min mor er lige død.’ Og så faldt feststemningen jo helt sammen.

Det blev for alvorligt og lidt akavet. Da fyren så i næste linje sagde ’Hun er slet ikke død alligevel’, blev han jo opfattet som en idiot fordi feststemningen var blevet taget ned uden grund.”

Så måske der alligevel findes en bokseringens etik? Én ting er sikker: Formår rapperen hurtigt at genoprette sin eller modstanderens forsyndelse, kan rapperen med sin snarrådighed øjeblikkeligt erobre publikums velvilje.

Sexede setups og potente punchlines

Freestylerapperen stamper mening ud af mystiske sms-emner, vittighederne skal komme rapt, og argumenterne skal holde vand – ellers kvitterer modstanderen lynhurtigt med en dyr replik. Men hvordan indarbejder man et fyndigt flow i sine rappe punchlines og skaber sød rapmusik af bitre argumenter?

Martin: ”Freestylerapperens hovedfokus ligger på at opfinde rammende punchlines. Flowet og rimet er det der ligger nederst på hylden når man konstruerer indhold – her sætter rapperens rutine og erfaring ind.”

Oliver: ”Man er i stedet fuldt ud koncentreret om at dele emnet op i dets mindste bestanddele og udskille de mest umiddelbare associationer i en slags mindmap. Efterhånden lærer man at man ikke behøver tænke så firkantet – og ofte bærer rimene noget mening med sig.”

Esben: ”For eksempel kan sms-emnet fra kvartfinalen ’Bag en mand står fire nøgne kvinder’ hurtigt associeres frem til fem overemner: Køn – kvinder – nøgen – sex – potens. Jeg forestiller mig alle emnerne som bobler der svæver i luften, og som jeg kan plukke ned som punchlines.”

Oliver: ”Det lyder fedest når et sikkert setup i første linje lægger op til en smældende punchline i anden linje.

For eksempel fungerer setuppet ”Jeg har lige købt mig en plade …” som en naturlig optakt til punchlinen ”… det var ikke hash, det var chokolade”. Det er en meget systematisk måde at tænke på; efterhånden som man bliver bedre, er man allerede videre i sin tankestrøm mens man udtaler ordene.”

Bordet fanger hvis freestyleren får lukket sig inde i et udsigtsløst enderim.

Rapperen er ofte tvunget til at fortsætte i samme køre – og har rapperen givet sine punchlines væk for tidligt eller for billigt, bliver 60 sekunder i rampelyset pludselig meget lang tid.

Martin: ”Når man først har valgt et rim, har man indskrænket antallet af muligheder for sin næste sætning.

Man halter efter sig selv og bliver fanget af hvad man netop har sagt – især uerfarne begår den fejl kun at klarlægge åbningslinjen og derefter gå kolde.”

Esben: ”Har man først lukket sig inde i et hjørne, er den eneste måde at håndtere det på at fortsætte. Nogle rappere går helt ned på det og begynder at metarappe om at noget er fucket op – og medmindre man får fundet en sjov, selvironisk vinkel på vanskelighederne, ender man med at få lukket sig selv ENDNU dybere ind i sit hjørne.”

Smæderetorikkens skueplads

Freestylerens killer-instinkt skal være intakt i hvert eneste sekund af battlen – styrkeforholdet kan nemlig vende på en tallerken hvis freestyleren med et fikst tilbagesvar flår gulvtæppet væk under sin modstanders succes. Den stilsikre freestyler er kendetegnet ved sin usvigelige opfindsomhed, sin publikumstække og sit ufejlbarlige flow.

MC’s Fight Night er smæderetorikkens skueplads – og MC Ollie, Elbanovic og Spasmager har mange stilsikre rim og skråsikre argumenter at slynge af sted endnu.

R

Om forfatteren
Af Jakob Torrild Hansen. Redaktør på RetorikMagasinet.

Artiklen findes i RetorikMagasinet 90, december 2013, s 4-7.

rm90

Læs også Merete Onsbergs artikel Rap retorik om Østkyst Hustlers fra 1996.

 

Om skribenten

Redaktør på RetorikMagasinet 2012-2015

Skriv et svar