Det er svært at være en troværdig life coach

Life coaches skyr ingen retoriske midler for at indgyde begejstring, motivation og tro på forandring. Men coachingretorikkens udfordring er at bevare troværdigheden midt i strømmen af high fives og løfter om et ekstraordinært liv.

Det er svært at være en troværdig life coach

Mads Tanghøje.

Retorikken omkring life coaching fokuserer kraftigt på at bruge sproget til at motivere til handling. Først og fremmest med et sprog der er fyldt med begejstring og energi som skal overføres til modtageren. Det ser man i den ofte meget levende mundtlige fremførelse hos mange coaches, fx i den amerikanske coach Tony Robbins’ yderst livlige maratonforedrag der blandt andet rummer et betydeligt antal high fives udført løbende blandt stolerækkerne. På skrift er tonen også begejstret, fx hos den danske coach Sofia Manning: ”Coaching hjælper mennesker med at frigøre deres fulde potentiale og med at turde vise det til verden – at føre det ud i livet!” Sofia Mannings tekster forekommer generelt at være lidt af et fristed for udråbstegn. Motivation-en og begejstringen bliver i høj grad også skabt med sproglige billeder og metaforer der skal gøre muligheden for forandring nærværende. Som den amerikanske time management-guru Brian Tracy siger som invitation til at bruge hans metode: ”Break open the floodgates of power and success!”

Den verdensberømte life coach Tony Robbins under en motivationstale. Man fornemmer optimismen. Foto: Randy Stewart

Lover et ekstraordinært liv

Coachingretorikken er karakteriseret ved at skulle indgyde en følelse af at det er nødvendigt at ændre sit liv, og håbet om at det kan lade sig gøre. Derfor er det et gennemgående budskab at modtageren rummer et uforløst potentiale. Det fremgår ved en række forskellige udtryk og metaforer som fx ”your true gift”, ”your inner potential” og ”your deepest talents”. Nogle coaches taler også om en kerne og et sandt selv som det gælder om at finde ind til. Alle disse udtryk understøtter budskabet om at modtageren har noget dybere, bedre, større at byde på og derfor har mulighed for et helt ekstraordinært liv. Men det ligger også i udtrykkene at potentialet ikke nødvendigvis lige er sådan at få øje på. Så der er håb endnu hvis man endnu ikke har opdaget andet ved sig selv end evnen til at glæde sig til frokost.

 

Det er let at ændre livsstil

Et andet væsentligt budskab i coachingretorikken er at det er relativt let at opnå de store resultater. Brian Tracy beskriver effekten af sin coaching således: ”Imagine achieving all your goals quickly and easily!” Sofia Manning understøtter budskabet om at resultaterne er inden for rækkevidde, med en betragtning om hvordan sindet fungerer: ”Men rent faktisk er det menneskelige sind indrettet således at i det øjeblik vi beslutter os for at gå efter et mål, vil vi øjeblikkeligt begynde at tiltrække de ting vi behøver for at føre målet ud i livet.” Denne tankegang illustrerer et vigtigt omdrejningspunkt i coachingretorikken, nemlig etableringen af handlekraft hos modtageren. Det ligger som en understrøm i coachingretorikken at ydre omstændigheder har lidt eller ingen betydning. Det eneste der sætter grænsen for succes, er om man arbejder med sig selv. Dette budskab går igen hos stort set alle coaches og bliver primært underbygget af historier.

Historier om mennesker der er kommet fra ingenting og er vokset op under barske kår, men som alligevel har formået at få succes i livet. Historien om livsstilsguruen Oprah Winfrey, der har haft en hård opvækst, går igen hos flere coaches som et eksempel på hvor stor succesen kan blive med den rette indstilling. Et andet eksempel, der bruges i coachinglitteraturen, er Soichiro Honda der udviklede Honda-fabrikkerne på trods af bombardementer under Anden Verdenskrig. Coachingretorikken er generelt tæt befolket med anekdoter, argumenter og udtryk der understreger at det relativt let kan lade sig gøre at forandre sit liv hvis bare man er fast besluttet.

Det er svært at ændre livsstil

Men de forskellige coaches støder ind i et dilemma når de argumenterer for at det er let at forandre sit liv og hurtigt opnå ekstraordinære resultater. Det kan komme til at virke for let at få en smækker krop, millioner på bankbog-en og ekstraordinært dybe kærlighedsforhold fra den ene dag til den anden. Så for at sikre troværdigheden er det en pointe hos mange coaches at der ikke er noget ’quick fix’, og at det kræver hårdt arbejde at forandre sit liv. Brian Tracy, der på sin hjemmeside reklamerer med at man med hans metode kan opnå sine mål ”quickly and easily”, er fx samtidig bekymret: ”Most people unfortunately take the easy road […] They do what is fun and easy and quick rather than what is hard and necessary.” En dansk coach, Pernille Melsted, går decideret i rette med andre coaches’ tendens til at markedsføre livsforandringer som noget man nemt og smertefrit kan opnå. Hun understreger at store forandringer kræver masser af tid og hårdt arbejde. Hun har i øvrigt udgivet bogen Udlev din passion på 4 uger.

 

Personlige historier og high fives

Tony Robbins’ opbygning af troværdighed er blandt andet kendetegnet ved at han giver sine metoder teknisk klingende navne og forkortelser som for eksempel RPM der står for ”Rapid Planning Method”. Derudover etablerer de forskellige coaches troværdighed ved at referere til deres egen ofte omfattende erfaring. Fx når Brian Tracy siger: ”I help 250.000 people each year. And they’re all the same as you and I.” Her kommer han også ind på endnu en metode til at skabe troværdighed som er karakteristisk for coachingretorikken. Nemlig historien om hvordan coachen selv har været i samme situation som sine modtagere. Coachens personlige historie er ligesom politikerens central i troværdighedsopbygningen. Og på samme måde som en politiker skaber velvilje hos vælgerne ved at fremstille sig selv som en der kommer fra en helt almindelig baggrund, så har coachen også selv været doven, fattig, umotiveret, utilfreds med sit liv og har overvundet de samme forhindringer som almindelige mennesker står med. Tony Robbins ynder at stille spørgsmål som: ”Hvor mange af jer har oplevet at der var noget vigtigt i jeres liv I ikke formåede at opnå?” for derefter smilende og selvudleverende selv at række hånden op.

Disse måder at skabe identifikation og troværdighed på kan være effektive hvis de virker oprigtige over for publikum. Og der er i høj grad brug for bevidst og omfattende arbejde med troværdigheden i coachingretorikken. For genren spænder den retoriske bue hårdt når det handler om at skabe motivation og begejstring med optimis-tiske løfter, rørende historier og high fives ad libitum.

R

Om forfatteren
Mads Tanghøje. Cand.mag. i retorik og kommunikationskonsulent i Københavns Kommune.

Artiklen findes i RetorikMagasinet 88, juni 2013, s 16-17.

35088

 

Om skribenten

Redaktør på RetorikMagasinet 2009-2013.

Skriv et svar