Velkomst og afstandtagen

At introducere en taler er en så konventionel retorisk opgave inden for den epideiktiske genre, at den er tilbøjelig til at blive overset både i retorisk teori og kritik. Netop den høje grad af konventionalisering gør imidlertid, at formatet ofte udfordres i retorisk praksis på måder, der fortjener kritisk opmærksomhed. Med særligt fokus på humor og fremførelse undersøges det, hvordan introducerende værter og introducerede retorer forhandler og fordeler ethos i relation til deres publikum, når de henholdsvis giver og tager ordet. Et ældre og to mere aktuelle eksempler analyseres: Biskop Lovis Henry Ford, der som vært for præsident Bill Clinton i Memphis Church of God in Christ, USA, i november 1993 lægger kimene til en særligt kraftfuld tale; dernæst danske Radio24syvs kanalchefer Michael Bertelsen og Mads Brügger, der agerer ubehjælpsomme værter for viljestærke medarbejdere i en prisbelønnet reklamekampagne; og endelig komikeren Ricky Gervais, der som vært ved uddeling af Golden Globe-filmpriserne bryder eklatant med sin værtsrolle ved at ekskludere de talere, han introducerer, frem for at byde dem velkommen. Tilsammen illustrerer analyserne introduktioners store retoriske potentiale som anledning til retorisk manøvrering i Kendall Philllips’ forstand; det tilsyneladende så trivielle ritual kan tjene til midlertidigt at destabilisere en talesituation og åbne op for refleksion og forhandling af et fællesskabs selvforståelse.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Tsunamikrisen som epideiktisk situation

Tsunamikatastrofen julen 2006 drabbade utan förvarning och ställde många länder inför helt oförutsedda problem. Ett av dessa var hur befolkningarna i turisternas hemländer skulle informeras och hur de politiskt ansvariga skulle agera för att skapa största möjliga tillit till ledningen och till katastrofinsatserna. Denna uppgift hanterades som bekant på olika sätt i de berörda länderna och där bl.a. Sverige fick mycket kritik för handfallenhet och bristande kommunikativ förmåga. I den föreliggande studien ska ett av de positiva exemplen belysas, närmare bestämt den tyska regeringens kommunikativa agerande dagarna efter kata­strofen

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…