Berørte kroppe: Forsinkede anklager, affekt og afmagt

Opsigtsvækkende anklager om krænkelser og overgreb, som ligger årtier ­tilbage i tiden, har med metoo-bevægelsen fyldt i den offentlige samtale. Gennem en læsning af et konkret eksempel fra 2018 reflekteres der i artiklen over, hvorfor mange af anklagerne først fremsættes længe efter det hændte. Afsættet for analysen er retsretorik i kombination med en affektteoretisk ­betoning af krop, affekt og følelsers betydning i offentlig retorik og for retorisk agency. Der peges på, hvordan det ikke er ligetil at fremsætte en anklage mod en foruretter, når krop og sind er stærkt berørt. Den forurettede kan, udover at mangle en igangværende samtale med en retorisk anledning og et kollektivt sprog, som faciliterer anklagen, befinde sig i en affektiv tilstand og forståelseskrise, hvor et narrativ om det hændte ikke lader sig konstruere

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Tesfayes digitale udlån er demokratisk win-win

På Mattias Tesfayes (S) Facebook-side får udsatte stemmer taletid og viral rækkevidde. Almindelige mennesker får en retorisk handlemulighed og tildeles stor etos gennem Tesfayes etablerede rolle, men han nyder også godt af danskernes autenticitet og virker jordnær og lyttende. I denne kommunikationsform findes et demokratisk potentiale Läs mer…

Retorisk eksklusion

Et retorisk fællesskab er et fællesskab som fremstår, forestilles og udvikles i retoriske ­tekster. Disse tekster afslører således hvem der er inkluderet i fællesskabet, og hvem der er ekskluderet. Hvor flere teoretikere har beskæftiget sig med retoriske fællesskabers manglende inklusion, har der været mindre fokus på, hvordan man udstødes fra et retorisk fællesskab. I denne artikel analyseres mediedækningen af en fest, der endte i hærværk i Hyskenstræde i det indre København i maj 2009, og heraf udleder forfatterne tre forskellige retoriske eksklusionstrategier, der fravrister hærværksudøverne mulighederne for at udøve retorisk agency. Forfatterne argumenter for, at der herved skabes et misvisende billede af begiven heden, idet festen bør ses som en fortættet folkelig diskurs, som retoriske handlinger udført af en modoffentlighed. Fremfor at ekskludere afvigende og afstandstagende retoriske handlinger fra det retoriske fællesskab, vil det være mere hensigtsmæssigt at inkludere disse som retoriske – uaf hængig af om man i øvrigt finder dem acceptable. Ar­tiklens kritik tager således afsæt et andet sted end retorisk kritik oftest gør, idet dens mål ikke er at vurdere, hvorvidt handlingerne var hensigtsmæssige, men alene argumentere for, at det var retoriske handlinger med motiv og formål

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Retorisk agency – Hvad skaber retorikken?

Begrebet agency har i de senere år stået centralt i retorikfaglige diskussioner. Dels om retorik som handleform generelt, dels om retorens personlige muligheder for at handle symbolsk i forhold til sociale strukturer, der bestemmer hvem, hvornår og hvordan der kan tales. Den fremtrædende amerikanske retoriker Michael Leffs besøg i Danmark gav anledning til en temadag på Københavns Universitet om begrebets anvendelsesmuligheder i retorisk kritik og de perspektiver, det indebærer for retorisk teori

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…