Velkomst og afstandtagen

At introducere en taler er en så konventionel retorisk opgave inden for den epideiktiske genre, at den er tilbøjelig til at blive overset både i retorisk teori og kritik. Netop den høje grad af konventionalisering gør imidlertid, at formatet ofte udfordres i retorisk praksis på måder, der fortjener kritisk opmærksomhed. Med særligt fokus på humor og fremførelse undersøges det, hvordan introducerende værter og introducerede retorer forhandler og fordeler ethos i relation til deres publikum, når de henholdsvis giver og tager ordet. Et ældre og to mere aktuelle eksempler analyseres: Biskop Lovis Henry Ford, der som vært for præsident Bill Clinton i Memphis Church of God in Christ, USA, i november 1993 lægger kimene til en særligt kraftfuld tale; dernæst danske Radio24syvs kanalchefer Michael Bertelsen og Mads Brügger, der agerer ubehjælpsomme værter for viljestærke medarbejdere i en prisbelønnet reklamekampagne; og endelig komikeren Ricky Gervais, der som vært ved uddeling af Golden Globe-filmpriserne bryder eklatant med sin værtsrolle ved at ekskludere de talere, han introducerer, frem for at byde dem velkommen. Tilsammen illustrerer analyserne introduktioners store retoriske potentiale som anledning til retorisk manøvrering i Kendall Philllips’ forstand; det tilsyneladende så trivielle ritual kan tjene til midlertidigt at destabilisere en talesituation og åbne op for refleksion og forhandling af et fællesskabs selvforståelse.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Karaktär som klippdocka

Utseende, moral, egenskaper, namn, ålder och yrke. Allt detta och mer kan ingå i ethos, den retoriska karaktären. Ethos är det som står för trovärdigheten i argumentationen och ethos kan också vara argument i sig. Här ska vi möta en person från verkligheten, som också är en klippdocka med många attribut och tolkningar: Barack Obama. Läs mer…

Expertkunskap i praktisk krisberedskap

Hur skapas en bild av kompetens och auktoritet hos en institutionell representant i ett samtal med en person ur allmänheten? Kring den frågan kretsar den här artikeln, som analyserar samspelet mellan en rådgivande sjuksköterska och en inringande person i ett telefonsamtal om vaccinering mot svininfluensa (den nya influensan). Syftet är att bättre förstå rådgivarens retoriska kompetens som den framstår i den aktuella rådgivningssituationen och som en del av samhällets krisberedskap. Samtalet analyseras, liksom de kontexter som omger det och som påverkar och påverkas av samspelet. Analysen visar att ett expert-etos skapas genom en rad språkliga rutiner och manövrar där olika övertalningsmedel förekommer, och som bygger på specialistkunskap. Denna kunskap är en del av sjuksköterskans egen kunskapsbas och andra kunskaper som hon har särskild tillgång till. Även inslag av vardagskunskap förekommer, främst genom framställningen av allmänna värderingar som vädjar till ansvar och plikt. Analysen visar också att den retoriska situationen är komplex med åtminstone tre lager, där de olika kontexterna utgör ramar för rådgivningen.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Et spørgsmål om troværdighed

Er troværdighed alt hvad den moderne kommunikatør kan ønske sig? Troværdighedsbarometre og politiske kommentatorer har gjort ’troværdighed’ dækkende for alt det der virker positivt hos en person. Men undersøgelser viser at det ikke er det eneste parameter der tæller når vi vurderer karakteren af en mand eller kvinde. Läs mer…

Osama bin Ladens retorikk

Osama bin Laden utøver ikke lenger sin makt som militær leder, men som politiker og predikant. Tekstene hans spres gjennom al-Qaidas medie­selskap, al-Sahab, og de får mye oppmerksomhet i nyhetsmediene. Til tross for denne oppmerksomheten har tekstene i liten grad vært studert, og det er en av grunnene til at det finnes lite kunnskap om interessen for bin Laden. Vi vet med andre ord lite om hvorfor denne mannen ikke bare oppfattes som en terrorist, men også som en leder, helt og frihetskjemper. I denne artikkelen skal interessen for bin Laden belyses fra et retorisk perspektiv, og i analysene fokuseres det ikke bare på innhold, men også på språk og den kulturelle konteksten bin Ladens taler virker innenfor.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Kan man lita på en retorikstudent?

Retorik på Wikipedia. Vart vänder du dig om du snabbt vill få reda på någonting? För de flesta av oss är svaret Internet och kanske speciellt Wikipedia. Tack vare att Wikipedia ofta rankas bland de första träffarna vid en sökning med Google så har Wikipedia kommit att få en allt starkare ställning som kunskapskälla. Men kan man lita på det som står på Wikipedia? Och vad står det egentligen om retorik på Wikipedia? En hel del är skrivet av ­retorikstudenter vid Örebro universitet. Läs mer…

Klimacool på gadeplan

”Går du langt for miljøet? Hvorfor ikke køre?”. Det er sloganet på tusindvis af cafépostkort fra Amager-Øbro Taxi der som det første taxaselskab i Danmark kaster sig ind i klimakampen med tilbuddet om en C02-fri taxa. Klimaplatformen er de gode intentioners holdeplads, men billedet af en tidevandsbølge med klimakøbmænd og smarte fiduser tegner sig i det fjerne, og for os som vil være ansvarlige forbrugere, kan det være svært at gennemskue de reelle hensigter. Läs mer…

Tilsløring og afsløring af retorikken

Retorik er gennem hele sin historie blevet betegnet som en kunst, der må tilsløre sig selv for at lykkes. To felter, hvor retorikken er blevet særdeles effektivt tilsløret, er videnskaben og teknologiens. Denne artikel udforsker de generelle betingelser og begrundelser for at skjule retorikken og afdækker fire principper, der går igen i den klassiske tradition: mistænksomhed, spontanitet, oprigtighed og mimesis eller efterligning. Som reaktion på disse har retorikfaget udviklet strategier, der skal imødekomme mistænksomhed, skabe indtryk af spontanitet og oprigtighed og understrege sprogets direkte mimetiske kraft. Og også disse strategier skal tilsløres. To eksempler hentet fra videnskabelig og teknologisk retorik, nærmere bestemt fra risikoanalyse-diskurs, bliver brugt til at illustrere, hvordan retorisk tilsløring foregår. Det første eksempel er ingeniør Chauncey Starrs paradigmedannende videnskabelig artikel fra 1969, der trækker på en patosretorik, den ikke vedkender sig; det andet, The Reactor Safety Study, der blev udarbejdet af The U.S. Nuclear Regulatory Commission i 1975, trækker på en etosappel, der optræder forklædt som teknisk ekspertise

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…