“Men så skedde inte i Sverige” – om anklagens anatomi

Til trods for at forsvaret og undskyldningen har haft en central plads i retorik- og kommunikationsforskningen de seneste årtier, har det natur­lige modstykke, anklagen, fået overraskende beskeden retorikfaglig opmærksomhed. Denne artikel bidrager til at udbedre dele af denne mangel, idet den opstiller en definition af anklagen som en situeret ytring, hvor nogen tilskriver skyld til en gruppe eller et individ. Defini­tionen knytter anklagen til udsagn om fortidige begivenheder, som har udgjort brud på skrevne eller uskrevne normer, og artiklen argumenterer for, at fortællingens logik smitter af på og er bestemmende for anklagens form og funktion. Artiklen bringer definitionen i spil gennem nær­læsninger af forskellige anklager fra den debat, der opstod i de skandinaviske lande i 2020 i forlængelse af coronakrisen. Spændt ud mellem ­ned­slag i en strengt formel juridisk anklage for lovbrud og en uformel, privat anklage, vier artiklen det meste af sin analytiske opmærksomhed til en offentlig anklage, der dels er interessant i sig selv i kraft af sin komplekse komposition, dels er eksemplarisk for, hvordan anklager tilskriver skyld ved hjælp af fortællinger, nemlig en artikel fra Dagens Nyheter, hvor svenske forskere anklagede embedsmænd og den svenske regering for embedsforsømmelse

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Skammens retorik i indvandringsdebatten

Udtryk for skam er blevet fremtrædende i det offentlige rum. Det gælder særligt i udlændingedebatter, hvor borgere giver udtryk for at de skammer sig over hvordan nationen behandler indvandrere og flygtninge eller anklager andre for at de burde skamme sig over denne behandling. ­Artiklen undersøger retorisk brug af skamappeller samt gensvar og modangreb på sådanne appeller i en måneds dansk pressedækning. ­Studiet etablerer fire former for retorisk skam og tre former for gensvar. De fire former for retorisk skam er: følt individuel skam, påført individuel skam, samt følt kollektiv skam og påført kollektiv skam. De tre former for gensvar er: henvise sagligt til faktuelle omstændigheder, modangreb på tone og debatstil, samt populistisk anklage om elite-adfærd. Analysen peger på at retorisk brug af skam i offentlig debat hverken er effektiv eller bidrager til en god debat i deliberativ forstand. Studiet antyder også at brugen af skam som retorisk performativt sprogspil over tid kan ­bidrage til en retorisk bearbejdning som former rammerne for politiske holdninger og handlinger

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…