Fra inventor til fortolker

De første hofoperaers prologer i brydning mellen to kulturer. De første eksperimenter med opera omkring 1600 i Italien er påvirket af overgangen fra en mundtlig til en skriftlig kultur, der intensiveres i kraft af udbredelsen af det trykte partitur. Artiklen bringer en analyse af to af de første operaprologer fra henholdsvis Euridice (1600) af Jacopo Peri og Orfeo (1607) af Claudio Monteverdi, hvor de to meget forskellige former for notation diskuteres. Der stilles således skarpt på de individuelle signaler, som de to prologer sender til den fremførende sanger og de retoriske konsekvenser heraf

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Musicus Poeticus

Barokkens komponist var ikke et ‘geni’, men derimod en ‘lærd’ med en bred videnskabelig baggrund. Hans opgave var ikke at udtrykke sig selv og sine følelser, men at få musikken til at udføre bestemte retoriske funktioner. For barokkomponsiten var retorikken både æstetik og et prak­tisk redskab i den musikalske skabelsesproces. Jette Barnholdt Hansen redegør her for barokkens komponistbegreb, musicus poeticus, og viser hvordan retorikken er en integreret del af det musikalske værk

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…