En helt tredje Charlotte

Gennem retorisk fremførelse kan man præge sit publikum, men man præger også sin egen karakter. Rækkevidden af denne klassiske lære bliver anskueliggjort i bogen Forklædt som nazist, den 21-årige Charlotte Johannsens fortælling om, hvordan hun infiltrerer et højreekstremt miljø i sin hjemby Århus for siden at beskrive sine oplevelser i samarbejde med to journalister. Johannsens muldvarpehistorie beror på en klar skelnen mellem et autentisk og et kon­strueret selv, men denne skelnen er teoretisk uholdbar og viser sig også vanskelig at ­op­retholde i praksis. Med reference til både klassisk retorisk imitatio-pædagogik og nyere tids performativitetsteori læses Johannsens selvfremstilling i stedet som efterlignende frem­førelse, der danner – og potentielt også korrumperer – retors karakter, hvormed skellet mellem det offentlige og det private selv opløses, og retoriske enkeltsituationer bliver ­vanskelige at afgrænse. I dette perspektiv præsenteres Johannsens dannelseshistorie som et typisk snarere end et exceptionelt eksempel på retorisk selvfremstilling

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Den intentionelle stemme

– Tale og taleundervisning i et retorisk perspektiv. Der er i øjeblikket stort fokus på stemmen. Den beskrives, analyseres og fortolkes flittigt inden for mange fagområder både i betydningen af fysiologisk objekt, auditivt fænomen, musikalsk instrument og psykologisk udtryksmiddel. Markedet for stemme­behandling er derfor også vanskeligt at overskue både for brugeren og for den udøvende talelærer. ­Denne artikel diskuterer taleundervisning ud fra et retorisk perspektiv og forsøger at indkredse krav, som ­intentionel kommunikation stiller til stemmebrug. I sidste halvdel af artiklen fokuseres der på stemmen som et aspekt af formidling. Der plæderes for, at retorikere i højere grad inddrager deres viden om stemmen i kritik af mundtlige talehandlinger, fordi detaljeret analyse af talefunktioner kan være med til at afdække en tales persuasive potentiale. Fokus på stemmen får desuden kritikeren til at imødekomme mundtlighedens performative ontologi.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…