politik

I det daglige sprog er der en hel mængde udtryk og vendinger der tager noget for givet. De medvirker til vi kan kommunikere glat og let med hinanden. Men de kan også styre vores opfattelse af verden i bestemte retninger – som vi sjældent tænker over. Det skulle vi måske gøre. For den slags udtryk bliver også udnyttet. Artiklen her sætter lup på nogle af de måder hvorpå sproget bestemmer vores omverden – bag vores ryg.

Inledningen till avhandlingen Delade meningar. Retorisk flertydighet och den pluralistiska publiken i politiska förnyelseprocesser. Tommy Bruhn.

USA’s nyeste førstedame, Melania Trump, er en fåmælt dame, men hendes fremtoning er blevet anklaget for at være både højtråbende og tonedøv hvad enten der er tale om den Dolce & Gabbana-jakke til over 300.000 kroner hun var iklædt til et G7-møde, eller det par Manolo Blahnik-stiletter hun iførte sig på rejsen til et katastroferamt Texas. Med en fortid som fotomodel var Melanias personlige interesse for stil og couture forventelig, og samtidig har medierne i stigende grad beskæftiget sig med indgående analyser af førstedamers tøjvalg i de seneste årtier. Men hvorfor har det overhovedet nogen betydning hvad en velhavende kvinde, der ikke er folkevalgt til et officielt embede, iklæder sig?

Da RetorikMagasinet henvender sig til Ritt Bjerregaard, sidder hun i San Cataldo og skriver på sine erindringer. Knap nok har støvet lagt sig oven på udgivelsen af bind to Valgt før arbejdet med det tredje og sidste bind har ført Ritt Bjerregaard tilbage til det italienske kloster ved Amalfikysten. Hun har aldrig været bange for konflikt og modgang, heller ikke selv om hendes person til tider har virket som en rød klud i ansigtet på hendes omgivelser. Og spørger man den nu pensionerede socialdemokratiske politiker, føler hun ingen trang til at idyllisere sit politiske liv

Omtale: Mulvad, Grau Larsen & Houman Ellersgaard: Tæm eliten

Omtale: Kresten Schultz Jørgensen: Følelsernes politik. Når folkestyret taler

Omtale i RetorikMagasinet: Pernille Almlund og Nina Blom Andersen: Lokaldemokrati på spil

Anmeldelse: Endestation Europa

Fortællinger er allestedsnærværende i amerikansk politik, og en politikers evne til at skrive sig selv ind i sin tids store kulturelle fortællinger er et essentielt skridt på vejen til Det Hvide Hus.

Make America Great Again: vad är det för tidigare storhet, Donald Trump påkallar? Varifrån kommer den allsmäktig amerikanska självbilden och hur kan en skadad självkänsla förklara att vi nu står med en amerikansk president som betydande delar av västvärlden betraktar som en clown?

Få måneder før det islandske kommunalvalg i foråret 2010 annoncerede den kendte komiker og skuespiller Jón Gnarr på YouTube et nyt politisk parti, Besti Flokkurinn (Det Bedste Parti), og sit eget kandidatur til borgmesterposten i Reykjavik. Med absurde slogans, en ironisk musikvideo og løftet om ikke at holde et eneste valgløfte udstillede Gnarr på bedste vis den traditionelle politiske kampagne som et spil for galleriet. Alligevel fik partiet så stor en vælgertilslutning at Gnarr kunne indtage borgmesterkontoret hvor han blev hele valgperioden.

Ledare, RetorikMagasinet 57: Inkonsekvent kollaps