Retorisk rekonstruksjon av politisk diskurs

Den offentlige, medierte debatten har en etablert posisjon i valgkampen, og særlig tv-debattene trekker seere. Om det er disse debattene som mobiliserer velgerne til å bruke stemmeretten på valgdagen, skal det ikke spekuleres i, men valgdeltakelsen i Norge er synkende, og bekymringen økende for at store deler av befolkningen ikke deltar ved valget. Dette er bakgrunnen for å spørre seg om valgkampdiskursen fungerer etter sin hensikt, nemlig å mobilisere velgere og opplyse dem om partipolitiske kampsaker og skillelinjer. Denne formuleringen av valgkampdiskursens hensikt, vil fungere som en vurderingsnorm i en retorisk analyse av valgkamp­sendinger.
Artikkelen henter eksempler fra norsk valgkamp i perioden 1991-2009.

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…

Teksten er stjerne

Retorikkens plads i studiet af videnskaberne. Artiklen beskriver hvordan retorikken har mindst to roller at spille i studier af videnskab: både som en udfyldning af andre grene af videnskabelige studier og som et supplement til disse.
Som et eksempel på en udfyldende rolle viser Gross hvordan et videnskabeligt begreb kan beriges gennem en retorisk analyse af en typisk kontrovers: Her gælder det den navnkundige sociolog Robert K. Mertons begreb om den kollegiale konkurrence i det videnskabelige samfund, som det manifesteres i prioritetsstrider. Begrebet uddybes ved en retorisk analyse af Newton-Leibniz debatten om opdagelsen af differential- og integralregning som matematisk analyse (”calculus”).
Som et eksempel på retorikkens supplerende rolle viser Gross at man ikke kan tage fat på problemstillingen med inkommensurable paradigmer – som først blev fremsat af Thomas S. Kuhn – uden at ty til retorisk analyse. I dette tilfælde tjener retorisk analyse både som en nødvendig teoretisk ramme og som en nødvendig bestanddel indenfor denne ramme. De to eksempler skal kraftigt antyde at et studie af videnskabelige værker som udelader retorikken vil være alvorligt mangelfulde

Denne artikel er premium-materiale. Få tilgang til retorisk kundskab: Digital adgang – 1 månad, Digital adgang – Ett halvt år, Digital adgang – Ett år, Digital adgang – Ett dygn or Retorikforlagets venner. Allerede tilgang? log ind her

Läs mer…