stemme

Må man ikke tale om alvorlige emner fordi man lyder ung? Eller er det dét at det er kvinder, der er problemet? Mørkeland er flere steder blevet nedgjort for at være køkkenbordssnak med værter der fniser og koketterer med egen uvidenhed. Alligevel har Mørkeland en imponerende stor lytterskare på det boomende podcastmarked der lige nu tæller mere end 2500 dansksprogede podcasts

De fleste, der en gang imellem stiller sig op på en talerstol eller laver podcasts eller Prezi-præsentationer, ved, at deres stemme betyder meget for, hvordan publikum tager imod deres budskab.

Den er rolig og rar, den inviterer os ind i et farvestrålende univers, og dens lyd alene åbner for et væld af associationer. David Attenboroughs stemme har i årevis guidet os gennem havets mysterier, kampene på savannen og livet i trætoppene. Hans ubesværede stemmeføring og den britiske tonegang har skabt en kultur som formidler naturen med æstetisk højformat

Du har måske også undret dig over hvordan Medina kan få “hende”, “kinden”, “kvinde” og “hjemme” til at rime. Ellers gør du det sikkert nu. Det kan også være at du er blevet imponeret over din egen evne til at genkende en sanger selv om du hører en sang for første gang. I popkulturen finder vi masser af eksempler på at stemmen er kendetegnende for en kunstner, men kunstnerens særlige stemmebrug, for eksempel en speciel udtale, optræder også i unges hverdagssprog. Nogle forskere mener endda at popstjernernes stemmebrug bliver et ideal, og at deres fans efterligner dem.

I 00’erne kørte Maybelline en række reklamer hvor de foreslog at nogle kvinder måske var født med det. Eller måske var det Maybelline. På samme måde kan man spørge til førstedamernes evne til at tale med kraftfuld og overbevisende stemme. Måske er de født med det. Måske er det træning. I både Michelle Obamas og Hillary Clintons tilfælde er der i hvert fald sket noget med deres stemmer i den tid de har været førstedamer.

Anmeldelse: Jette Barnholdt Hansen og Hanne Smith Pedersen, red.: Stemmen og ­tilhørerne – taleundervisning i retorisk perspektiv

Kapitel 1: Stemme og intention, Introduktion fra bogen Barnholdt Hansen & Smith Pedersen: Stemmen og tilhøreren – Taleundervisning i retorisk perspektiv.

Nogle stemmer fanger øret med det samme, smyger sig langs huden og får det til at kilde steder vi ikke har kontrol over. Vi forestiller os let at den kvindelige radiovært der taler blidt og blødt i mikrofonen, har en lige så blid og blød krop. Kort sagt: Vi tænder på stemmer.

Når du skal overbevise mundtligt, er det vigtigt at du udviser troværdighed over for dit publikum. Troværdighed handler ikke kun om hvad du siger, men også hvordan du siger det.

Recension: Dorte Kock og Lene Kleinschmidt: Find din stemme. En brugsbog

Omtale i RetorikMagasinet 77: Dorte Koch og Lene Kleinschmidt, Find din stemme

Artiklen, der er den anden af to, vurderer nogle udvalgte digterfremførelser der repræsenterer ­forskellige opfattelser hos digterne, og diskuterer i forbindelse hermed emner som udtrykkets ­farvning, balancen ­mellem mundtlighed og skriftlighed, neutral fremførelse, rytmisk fremførelse, rapsodisk fremførelse og deklamation. Det er forfatterens opfattelse at kun få lyrikere forløser ­digtets immanente oralitet fuldt ud i deres fremførelse