Værdiernes vogter

Traditionen tro talte Hendes Majestæt Dronningen til danskerne få timer før rådhusklokkerne annoncerede indgangen til år 2018. Og traditionen tro var nytårstalen anno 2017 fuld af erindringer. Dronningens erindringer minder os om hvad de danske værdier er, og de hjælper os til at forstå nutiden og håbet for fremtiden.

Værdiernes vogter

Simone Brendstrup

 

Erindring spiller ofte en ganske central rolle i nytårstaler. Det gælder også dronningens nytårstaler. Nytårstalen handler nemlig om at hylde årsskiftet ved at mindes det forgangne år og kigge frem mod det nye samt give en form for status på nutiden. 

Fortid, nutid og fremtid var også til stede i dronningens seneste nytårstale fra udgangen af 2017. Som denne artikel vil vise, brugte dronningen i denne nytårstale både fælles samfundserindringer og personlige erindringer til at konstituere danske kerneværdier og samle danskerne om selvsamme værdier.

Ved at bruge de samfundsmæssige erindringer understreger dronningen sin rolle som statsoverhoved og positionerer sig som en slags almoderlig værdivogter og samfundsobservatør – en position hun med sin høje etos kan indtage, og hvor hun træder frem som frontfigur for det vi har til fælles, nemlig vores værdier. Imens gør de personlige erindringer at dronningens rolle nuanceres, idet hun også fremstår som menneske; som hustru og som mor. 

At hylde (eller dadle) værdier er et klassisk træk for den epideiktiske tale, lejlighedstalen. Derfor er det ikke usædvanligt at værdier er en central topik i dronningens epideiktiske nytårstale. Faktisk holder Danmarks dronning sig sjældent tilbage for at udtale sig om vores samfundsværdier – men hun forholder sig til værdierne som samfundsobservatør og statsoverhoved, ikke politisk.

Fortid, nutid og fremtid

Nytårstalen begynder og slutter med de personlige erindringer. Dronningen indleder med et personligt minde om hvordan det føltes at være barn hen over jul og nytår hvor tiden slæbte sig af sted. Dronningen deler her en personlig og menneskelig oplevelse med os – en oplevelse som mange vil kunne genkende. Umiddelbart efter fortsætter hun i et forventeligt spor:

“Det er nok blandt andet forventningens glæde som gør denne tid på året så særlig: Glæden over at kunne være sammen, glæden ved at se frem til et nyt år med nyt håb og fornyede kræfter. Dog, året der er gået, kan også have budt på tunge stunder – ikke alt er glæde for os alle.”

Første sætning hylder situationen; årsskiftet som er “så særlig”. Den anden sætning har en form for metakarakter idet dronningen siger at nytåret handler om at se frem mod det nye år hvilket lige præcis er det vi som publikum forventer at hun i løbet af talen vil gøre. På samme måde er det med den sidste sætning. Her siger dronningen at nytåret også handler om at se tilbage på året der gik. Det forventer vi også at hun gør i resten af talen.

I denne sidste sætning refererer hun også diskret til at 2017, som vi alle ved, var et hårdt år for den kongelige familie på grund af prins Henriks sygdom. Med denne sætning lægger dronningen således også op til at hun vil vende tilbage til det emne senere i talen. At kalde det en cliff hanger er måske så meget sagt, men lad os så kalde det en krog hun kaster ud.

På den måde opsummerer denne passage faktisk nytårstalens funktion og indhold: Den hylder nytårsaften, ser frem til et nyt år og tilbage på det gamle, og så fungerer den som en slags forvarsling af resten af talens indhold. 

Værn om værdierne

Dronningens adkomst til at holde nytårstalen er hendes rolle som statsoverhoved. Med den rolle bruger dronningen erindringer til at udtale sig om det danske samfund og konstituere nogle af dets værdier ved at minde os om dem, som det ses i følgende eksempel: 

“Meget har forandret sig siden jeg og mine jævnaldrene var børn eller unge mennesker. Men grundtonen har stadig rod i en kultur og en levevis der er groet frem her i vort land.”

Med disse ord mindes dronningen en anden tid, men forsikrer os samtidig om at noget er uforanderligt. Og det vil det også være i det år vi kigger frem imod. Hun indtager altså en stemme som en slags ‘værdi-moder’ for nationen og forsikrer os om at vi har en fælles holdesnor i det nye år, uanset hvad det byder vores samfund.

Også i den følgende passage kredser dronningen om vores samfunds værdier:

“Mennesker er forskellige, og Danmark har brug for forskellige mennesker med hver deres evner og talenter, deres måde at virke på.

Den ene er talknuser, den anden forstår sig på teknik. Én er god til at få kunder i butikken eller kan få en forretning op at stå. Nogle har det talent at kunne lære fra sig, mens andre har en evne til at drage omsorg for børnene og de ældre eller de syge. Andre vil helst fordybe sig i bøgerne og se verden åbne sig derfra. Nogle er så dygtige med deres hænder at man næsten ikke forstår hvordan det går til.

Det ene er ikke finere eller bedre end det andet, vi har brug for det hele og for os alle.

Hver og én gør vi hvad vi kan. Danskerne har ved fælles kraft rystet den økonomiske krise af sig, der er livlig aktivitet rundt om i landet.

Når det går fremad, har vi brug for alle kræfter, ja, for flere end vi selv har. Op gennem historien har vi hentet dygtige hænder og kloge hoveder fra andre lande. Mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde her, dem har vi tidligere haft brug for, og det har vi stadig! Det kan være medarbejdere i landbruget, på hoteller og restauranter eller højtspecialiserede forskere hvis viden der er behov for.”

Dronningens erindring minder os om at vi altid har hentet kloge hoveder fra andre lande, og at der fortsat er behov for at vi byder mennesker fra andre lande, som kommer til Danmark for at arbejde, velkommen. Dronningen gør her erindringen om hvordan Danmark i fortiden har taget imod “dygtige hænder og kloge hoveder fra andre lande”, aktuel i nutiden og fremtiden. Også den værdi som erindringsbilledet vidner om, bliver gjort transhistorisk: Med dette erindringsbillede minder dronningen os om at forskellighed altid er og har været en kerneværdi. Dermed fungerer erindringen også persuasivt i forhold til at overbevise os om at forskellighed i det hele taget er en dansk kerneværdi. Erindringsbilledet bliver således konstituerende for hvilke værdier vi forstår som danske kerneværdier i dag – og som vi også skal tage med os ind i det nye år. 

Man kan mene at dette citat er på grænsen til at være (værdi)politisk fordi Dronningen ikke bare fremsætter et budskab om at vi skal favne menneskelig forskellighed, men at vi også har brug for forskellige mennesker udefra. I denne sammenhæng vil jeg imidlertid vurdere at dronningens høje etos som apolitisk statsoverhoved får hendes erindringsbillede af hvordan Danmark altid har hentet “kloge hoveder” til landet, til at fremstå troværdigt. 

Brud med traditionerne

I de ovenstående eksempler minder dronningen os om de værdier der har været gældende i fortiden, og som efter hendes overbevisning også bør gælde i fremtiden. Ud fra det kan man komme til at tro at dronningen kun er en konservator for de ‘gamle’ værdier som hun vil trække ind i fremtiden uden forandring. Men det næste eksempel illustrerer at dronningen også bruger erindring og traditioner til at positionere sig som en moderne monark:

“Danmarks gode omdømme skyldes både vore traditioner og den fornyelse som er kommet til for hvert slægtled. Vi lader os ikke løbe over ende; vi vil være tro mod os selv som vi altid har været det her i Danmark.

En familie er ikke nødvendigvis det samme i dag som for en generation siden. Jeg tror der er kommet en erkendelse af at ikke alle familier er far-og-mor-og-børn. Der er i dag større variation, men også større frisind og tolerance.”

I dette eksempel accepterer dronningen at der også er brud med fortiden, og at fremtiden ikke kun er gjort af traditioner og ‘gamle’ værdier, men også af fornyelse. Netop denne erindring om hvordan en familie var engang, og bruddet med den er derfor med til at fremstille dronningen som en moderne monark der følger med i udviklingen og ikke begræder den. Ved at dronningen viser at hun er en moderne samfundsobservatør, bidrager udtalelsen også til at konstituere hvad vi forstår som en dansk kernefamilie.

Derudover er erindringen også med til at indgyde håb for fremtiden hvilket jo også er et af de genremæssige træk ved netop nytårstalen: Dronningen italesætter det som et kendetegn for Danmark og danskerne at vi holder fast i hvem vi er, og ikke lader os vælte omkuld af forandringer og fornyelser. I denne passage bruger dronningen altså erindring til at mindes fortiden for at indgyde håb for fremtiden og til at overbevise os om at der er håb for det kommende år hvis blot vi holder fast i vores grundværdier. Som vi så ovenfor, er en af disse grundværdier vores forskelligheder.

Gør verden større

Mens de fælles samfundserindringer fremhæver dronningens rolle som statsoverhoved, lader de personlige erindringer også dronningen fremstå som menneske. Mod slutningen af talen vender dronningen tilbage til sin krog fra indledningen og tilbage til en personlig erindring: 

“På nogle måder har det ikke været noget nemt år for mig og min familie – så meget mere har det rørt os at man fra så mange sider har omfattet prins Henrik med sympati og forståelse. Det er vi taknemmelige for. Det gør hverdagen lettere for os alle sammen.”

Dronningen ofrer ikke mange ord på hverken sygdom eller mediedækning, og publikum får næppe tilfredsstillet deres nysgerrighed. Allerede da sygdommen dukkede op i mediernes søgelys, bad kongefamilien offentligheden om at tage respektfuld afstand på grund af sagens private karakter. Og netop sådan omgår dronningen da også emnet; kort og værdigt. Personligt, men ikke privat. Og denne skelnen mellem det personlige og private er uhyre vigtig når det kommer til de kongelige. 

Dronningen er ikke bleg for at være personlig og vise sine menneskelige sider frem – det har vi set i masser af tv-udsendelser, bøger og lignende. Også i nytårstalen giver hun os et indblik i hvad der sker bag gardere og gardiner på Amalienborg:

“Jeg vil her til aften komme med min lille opfordring til at vi sommetider gør noget andet end det vi plejer. Noget der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål.
Prøv at gøre noget der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!
Det vil ikke være det samme for alle. Nogle vil helst gå en tur i skoven eller langs stranden. Andre foretrækker at lytte til musik eller at se en tv-serie. Selv vil jeg helst have noget mellem hænderne – et sytøj, en skitseblok; noget med farver.
Jeg tror det er vigtigt med oplevelser der taler til vores sanser, noget der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.”

Med begejstring i stemmen og et smil på læben leverede dronningen denne opfordring og fortalte om sin egen personlige interesse som hun dyrker i sit private liv og hjem hvor hun er mere menneske end statsoverhoved. Men interessen for kreative sysler er ligesom håndteringen af prins Henriks sygdom netop personlig, ikke privat. Dronningen viser aldrig sit privatliv frem for publikum. Så det gør hun naturligvis heller ikke i nytårstalen. Men begge eksempler er tilpas personlige til at dronningen viser en menneskelig side frem. Det bliver grundlag for at vi kan identificere os med hende, både vi der har sygdom tæt inde på livet, og vi der dyrker vores personlige – og forskellige – interesser.

At dronningen bliver personlig, kan tyde på det ligger hende på sinde at opfordre til at gøre noget som tilsyneladende er unyttigt, men som faktisk “gør vores verden større” – så vi måske kan værdsætte dens mangfoldighed og forskellighed. Opfordringen kan i det lys ses som et forslag til hvilke værdier vi bør fylde vores danske samfund med: Ved at gøre noget unyttigt som udvider vores verdenssyn, kan vi holde fast i forskellighed som en værdi – og så er det ikke “så unyttigt endda”.

De personlige erindringer er genkendelige for os som publikum, vi kan relatere til dem, og vi kan genkalde os følelserne. Derfor fungerer de som patosappel som bidrager til at overbevise os om dronningens værdibudskab om at vi skal favne menneskelige forskelligheder. De bidrager til konstitueringen af vores kerneværdier.

Det vi er fælles om

De to forskellige typer erindring, de fælles samfundserindringer og de personlige erindringer, bidrager på hver sin måde til at konstituere nogle fælles grundværdier. Med sine troværdige samfundsmæssige erindringsbilleder og en høj etos som statsoverhoved og samfundsobservatør etablerer dronningen især forskellighed som en

transhistorisk værdi – den har været kernedansk i fortiden og bør også være det i fremtiden. Med andre ord former hun gennem erindringer et budskab om vores grundværdier der beror på fortiden og peger mod fremtiden, og positionerer sig som vogter af dem. De personlige erindringer styrker konstitueringen af værdierne yderligere, og de bidrager ikke mindst til at involvere os som publikum følelsesmæssigt i dem.

Endelig er erindringerne med til at udfylde nytårstalens funktion. Med både de personlige og de fælles erindringer hyldes årsskiftet på begge niveauer; vi mindes året der gik, og ser frem mod året der kommer. Både for os selv og vores nærmeste samt for det vi alle sammen er fælles om.                           R

 

 

Bibliografisk

Af Simone Brendstrup, cand.mag. i retorik og tidligere praktikant i Kongehusets kommunikationsafdeling.

RetorikMagasinet 106 (2018), s 30-33

1 Reply to “Værdiernes vogter”

Skriv et svar