Vampyren, varulven og abemanden

Den populære teenagevampyrfilmssaga Twilight skildrer rigtige mænds nære forhold til den indre dyriske natur på godt og ondt. En forestilling der i Twilight såvel som i det virkelige liv bruges til at forsvare en knap så velovervejet adfærd.

Vampyren, varulven og abemanden

Mads Tanghøje.


For dem der har mistet kontakten til deres indre teenager og derfor ikke set Twilight-filmene, er handlingen i serien kort fortalt og frit gengivet følgende: Hovedpersonen er pigen Bella der får et forhold til en vampyr. Han hedder Edward og ser ud som om han har brugt lidt for lang tid foran sin computer. Problemet er at hun også får følelser for sin rødkindede ven Jacob der viser sig at være varulv. Øv. Og så alligevel.

For i hoveddelen af de tre film bliver Bella jagtet af onde vampyrer, og i en sådan situation er det praktisk at have en vampyrkæreste og en varulveflirt ved siden af. Bella er centrum i Twilight-serien, men er påfaldende nok ikke nogen særlig veldefineret karakter. Hun har ikke frygtelig mange egenskaber ud over at hun hele tiden virker søvnig og går meget op i kærlighed. Selv om hun egentlig er filmenes hovedperson, drejer filmene sig en hel del mere om mændene i hendes liv og deres egenskaber. De er til gengæld særdeles aktive, og deres adfærd, der uden for filmenes univers ville fremstå lidt særpræget, er i filmene legitim, blandt andet med henvisning til begrebet ’mand’ og dets kulturelle indhold.

Opfør dig som en mand!

Den retoriske kritiker Catherine Palczewski illustrerer i en artikel om debatten i USA om kvinders stemmeret at begreberne mand og kvinde bruges til at argumentere for og imod bestemt adfærd. Som hun skriver, ligger der fx en vis retorisk adfærdsregulering i begrebet ’mand’ når man bruger det i udtrykket ”opfør dig som en mand”. Forståelsen af hvad det vil sige at være en mand i den sammenhæng, er opøvet igennem den måde begrebet ’mand’ bliver brugt på i gentagne tilfælde.
Forskellige former for populærkultur er i høj grad en måde at gentage og ’øve’ bestemte forståelser af begreber som ’mand’ og ’kvinde’ på.

Svigermors mareridt

Forståelsen af begrebet ’mand’ danner også grundlag for at vi som publikum kan forstå og acceptere Bellas lidt særlige smag i mænd, som den tager sig ud i Twilight. Uanset hvor charmerende mændene i Bellas liv er, har de, som det kommer til udtryk i filmene, begge et grundlæggende problem: Der vil altid være en risiko for at de kommer til at gøre fysisk skade på Bella. I vampyren Edwards tilfælde kan Bella ikke have sex med ham (hvilket alle tre film gerne dvæler eftertrykkeligt ved). Så vil han nemlig komme i sine drifters vold og bukke under for sine blodsugende vampyrinstinkter. Varulven Jacob, der ellers er flink, har i kraft af sin iboende ulvenatur også en aggressiv side der kan have svære konsekvenser for Bella. Det antydes blandt andet da Bella bliver introduceret for en af Jacobs varulvevenner der ved et uheld, forårsaget af hans ukontrollerbare aggression, er kommet til at give sin kæreste tre store ar i ansigtet. Det har kæresten dog tilgivet da hun har forståelse for at han som ulvemand ikke altid lige kan styre sit temperament.
De fleste (interessante) mænd i Twilight har altså et vilddyr indeni som de ikke helt kan styre, og det er kun disse mænd der kan tiltrække Bella.

En alternativ manderolle til de vilde naturmænd rundt om Bella er en mere almindelig dreng ved navn Mike. Han virker ikke til at være synderlig voldelig i sin fritid, og følgelig er han fuldstændig håbløs som potentiel seksualpartner i forhold til varulven og vampyren. Han får det endda dårligt da han ser vold i en film hvilket i filmenes logik selvfølgelig er med til at diskvalificere ham i konkurrencen om Bellas gunst og som en mand der kan bruges til noget. De fleste (interessante) mænd i Twilight har altså et vilddyr indeni som de ikke helt kan styre, og det er kun disse mænd der kan tiltrække Bella. En overhængende risiko for at lide fysisk overlast er åbenbart et must for Bella når hun skal vælge partner.

Annonce

Rendyrket maskulinitet

Bella er derudover ualmindeligt afhængig af mændenes beskyttelse. Behændigt nok er truslen mod hendes liv overnaturlig, og derfor er det selvfølgelig udelukket at hun kan beskytte sig selv. Bella bliver i sidste ende nødt til at acceptere risikoen ved sine mandlige partneres impulsive, voldelige adfærd til gengæld for deres rendyrkede maskulinitet og tiltrækningskraft, deres sportstrænede kroppe (ikke så meget i vampyrens tilfælde) og deres evne til at beskytte hende. Tolker man denne pointe ud af plottet, fungerer Twilight-serien som en art lejlighedsretorik der er med til at gentage og indøve hvilken adfærd begrebet ’mand’ kan bruges til at retfærdiggøre. Dermed ikke sagt at filmenes formål er at overbevise om bestemte kønsrollers rigtighed. Men filmenes indre logik afhænger af at vi som publikum er med på at rigtige mænd naturligt er ekstraordinært impulsive og har voldelige tendenser som blot er en bivirkning af deres maskulinitet.

Den indre abemand

Denne opfattelse af maskulinitet og begrebet ’mand’ er ikke exceptionel for Twilight-serien og det fiktive univers. Michael Bjørnson, den hårfagre kendis der i 2009 optrådte med lettere svulstige ballader i DR’s ”Talent 2009”, blev senere kendt for at sende billedbeskeder af siterigerede lem til en stort set fremmed kvinde. Det synes hverken kvinden eller Bjørnsons kone var sjovt. Denne adfærd havde ifølge Bjørnson selv en naturlig forklaring. I et efterfølgende interview fortalte han at det i situationen simpelt hen var hans ”indre abemand” der tog over (en særlig type abemand der åbenbart er i stand til at sende billedbeskeder fra en mobiltelefon). Michael Bjørnson uddybede videre at hans adfærd kan forklares med at han er en rigtig mand.

Et begreb som ’mand’ kan gennem den
måde det bliver brugt på, rumme en lang
række forestillinger om hvordan det er
socialt acceptabelt at handle når man er
vampyr, varulv eller bare abemand.

Michael Bjørnsons abemandsforsvar illustrerer på linje med kønslogikken i Twilight noget retorisk centralt: nemlig hvordan en bestemt opfattelse af begrebet ’mand’ kan levere skyts til argumentationen for mere eller mindre velovervejet adfærd. Det siger både noget om diverse kønsroller, men også noget om hvordan en kultur har sit eget netværk af begreber der kan forsvare og være med til at definere hvilke typer adfærd der er acceptable inden for det kulturelle fællesskab. Et begreb som ’mand’ kan gennem den måde det bliver brugt på, rumme en lang række forestillinger om hvordan det er socialt acceptabelt at handle når man er vampyr, varulv eller bare abemand. ◗

Bibliografisk

Af Mads Tanghøje Cand.mag i retorik ved Københavns Universitet.


RetorikMagasinet 79 (2011), s 14-15.



Om skribenten

Redaktør på RetorikMagasinet 2009-2013.

Skriv et svar