Vejret – alle taler om det, han gør noget ved det

Peter Tanevs retoriske profil består af tre dele uforfalsket begejstring, en del glimt i øjet og en del ole-opfinder-pædagogik. Profilen kan opsummeres i det rammende tilnavn: Vejr-Bubber.

Peter Tanev. Vejret – alle taler om det, han gør noget ved det

Sine Nørholm Just


Går man ind på hjemmesiden www.petertanev.dk, kan man bestille et foredrag hvor TV2’s kendte vejrvært lover at gøre noget ved vejret. Hvad han mere præcist vil gøre ved det, fremgår ikke klart, men teksten forsikrer at et muntert foredrag er i vente. Humor er et centralt træk ved Peter Tanevs retoriske profil, ligesom begejstringen for vejret – og for at fortælle om det – er et vigtigt element. I det følgende skal det først indkredses hvilke generelle forventninger der er til vejrværtens retoriske profil eller persona i Danmark, og derefter skal det undersøges hvordan Peter Tanev fremstiller og præsenterer sin begejstring for vejret og dermed skaber sin unikke retoriske profil.

Arven efter Voldborg

I Danmark blev vejrværtens persona, eller den rolle som alle vejrværter forventes at udfylde, for alvor etableret med Henrik Voldborgs fremtoning på landets tv-skærme. Voldborg, en af monopolets helt store helte, var med fra start da Danmarks Radio i 1988 begyndte at sende daglige vejrudsigter på tv, og han var DR’s Mr. Weather frem til 2001. Med sine strikkede trøjer og glimt i øjet sørgede Voldborg for at munter jovialitet blev en vigtig ingrediens i vejrværtens persona. Rollen går ikke bare ud på at fordele sol og vind lige; derimod skal der så at sige hygges om seerne – vejrværten lægger op til en samtale om vejret som seerne kan fortsætte over havehækken eller ved middagsbordet.

Vejr-Bubber

Peter Tanev opfylder kravet om munter hygge eksemplarisk når han krydrer præsentationen af for eksempel regn og blæst med små humoristiske indfald og hverdagsklicheer, som at der ikke findes dårligt vejr, kun forkert påklædning. Desuden tilføjer han vejrpersonaen sit personlige præg via en friskfyragtig attitude der har givet ham tilnavnet Vejr-Bubber. Der er en vis fysisk lighed, men hvad vigtigere er: De to tv-værter udstråler den samme energi og entusiasme.

Peter Tanev formidler vejrudsigten med en begejstring der løfter vejret op fra et hyggeligt samtaleemne til et spændende fagfelt. Dette sker til dels i den daglige præsentation af kold- og varmfronter, men især i den forklaring af forskellige vejrfænomener som de lidt længere vejrprogrammer ofte er udstyrede med.

Annonce

Vejrstudiet som legeplads

I de længere indslag udfolder Tanev for alvor sit formidlingsmæssige og pædagogiske talent. Han tager seerne med ud i vejret og har en særlig flair for modeller eller eksperimenter der visualiserer og konkretiserer de ofte abstrakte eller svært tilgængelige fænomener. Inversion, for eksempel, kan forklares med ”et slagterfad, en femliters køkkenskål og en elkedel”. Fadet, fortæller Tanev, repræsenterer Danmark, og han hælder varmt vand over det for ”at vise noget af det vanddamp, der jo konstant fordamper hen over landet – også om vinteren”. Dernæst forklarer han at ”når vi har højtryk over landet om vinteren, så sker der det at vi i den nederste del af atmosfæren får det der kaldes en inversion – det betyder sådan set bare at temperaturen rent faktisk stiger når man bevæger sig lidt opad, men det betyder også at der bliver lagt et låg på atmosfæren”. Her kommer glasskålen ind i billedet; Tanev placerer den med bunden opad over fadet med varmt vand og viser seerne hvordan den straks dugger til på indersiden. ”Den vanddamp der var hen over landet, den kan ikke slippe væk, og derfor går atmosfæren fra at være helt klar til at der er en masse små dråber. Der er altså kommet skyer, der er kommet dis og tåge i atmosfæren fordi der er det her låg hen over landet. Så højtryk om vinteren, det er ofte lig disede og tågede dage.”

De hjemmelavede opstillinger, det udprægede talesprog og de energiske betoninger af centrale ord er alt sammen udtryk for Peter Tanevs drengede og smittende begejstring for vejret – Tanev har ikke bare lyst til at fortælle om vejret, han vil lege med det og inviterer seerne med i legen.

Vild med vejr

De udvidede interaktionsmuligheder som især internettet stiller til rådighed, gør at Peter Tanevs invitation til leg kan strække sig videre end til at seerne tager tråden op derhjemme. Seerne inviteres også til at uploade billeder og videoer, til at sige deres mening i debatten på TV2-vejrets hjemmeside og til at deltage i konkurrencer – alt sammen aktiviteter der åbner mulighed for at seerne forholder sig mere aktivt til vejret/vejrudsigten og interagerer mere med vejrværten.

Det mest markante eksempel på dette er nok konkurrencen ”Vild med vejr” som i flere år kørte parallelt med ”Vild med dans”. Her kunne seerne dyste om at lave den bedste vejrudsigt; vinderen blev fundet ved en sms-afstemning, og det var tydeligt at træk som humor, entusiasme og kreativ brug af rekvisitter trak flest stemmer. En formidlingsmæssig stil, der minder om Peter Tanevs, blev altså belønnet i denne konkurrence hvilket indikerer at Tanevs etos så småt er blevet en del af vejrværtens generelle persona.

Hvad gør Tanev ved vejret?

Underholdende faglig formidling er kernen i Peter Tanevs retoriske profil. I hans udlægning bliver vejret et både vigtigt og interessant emne, men gør han andet ved det end at fremlægge det? Først og fremmest er Tanevs entusiasme og begejstring smittende; vejrudsigten bliver dermed andet og mere end information om hvorvidt det er vejr til paraply eller solcreme i morgen. Tanev viser seerne sin verden hvor vejrfænomener er fascinerende størrelser der skal vises og forklares, men helst også demonstreres og afprøves. Og han inviterer seerne til at være med – både via de nye mediers interaktionsmuligheder og via de små forsøg og opstillinger der nærmest råber: ”Kids, do try this at home!” Tanev gør altså vejret nærværende og interessant som andet og mere end det der omgiver os. Hans underliggende budskab er at vejret faktisk er noget vi alle kan gøre noget ved – en ikke helt uvæsentlig pointe i disse klimaforandringstider. ◗

Forfatter:
Sine Nørholm Just Ph.d. og lektor ved Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier, CBS.

RetorikMagasinet 74/2009, side 12-13.

Om skribenten

Sine Nørholm Just er professor i strategisk kommunikation ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet. Dansk hovedredaktør på Rhetorica Scandinavica.

Skriv et svar