McCloskey

Deirdre Nansen McCloskey: Fra Donald til Deirdre

Postades denFörfattareSine Nørholm JustLämna en kommentar

Fra Donald til Deirdre – et retorisk kønsskifte. Deirdre Nansen McCloskey er en af de første forskere der har påvist at økonomi er retorisk. Dette er ikke mindst opsigtsvækkende fordi McCloskey er uddannet økonom, men hendes retoriske profil er også præget af et andet markant træk: Hun var engang en han.

Bibliografisk

Forfatter: Sine Nørholm Just, ph.d. og lektor ved CBS

RetorikMagasinet 79/2011, side 15-16.

Deirdre Nansen McCloskey: Fra Donald til Deirdre

McCloskeyMens jeg skriver disse linjer, hører jeg både min egen – vist ret almindelige – kvindestemme og Deirdre McCloskeys hæse, let stammende røst for mit indre øre. I sine tekster kommenterer McCloskey ofte sin egen prosa via indskud og sidebemærkninger, og nu blander hun sig altså også i min skriveproces. ”Nej, ved du hvad, dear,” vrisser hun, ”hvis min retoriske profil absolut skal beskrives, skal det sandelig gøres ordentligt. Lad hellere mig.” Så ja, lad os begynde med at give McCloskey ordet og høre, hvordan hun i forordet til anden udgave af den banebrydende bog The Rhetoric of Economics forklarer den første udgaves retoriske mangler:
”I should have started The Rhetoric with the concrete readings of economic texts. I should have brought the practical rhetoric to a climax with the major case study, which shows that all this stuff does have some scientific payoff: my complaints about statistical significance.” McCloskey følger den præcise vurdering af sin bogs oprindelige opbygning op med et parentetisk indskud, der præciserer hvad kritikken af statistisk signifikans går ud på:
”Not about statistics understand. I am and remain a quantitative lady. Hurrah for statistics. Real science. But against that particular and dominant technique, declares Aunt Deirdre, the Marianne of modern economic science, aux barricades!”
Her suppleres den veludviklede retoriske bevidsthed der er så kendetegnende for McCloskey, med to andre centrale træk: en tør, nærmest brysk humor (de korte, fyndige sætninger og den ironiske undertone), og en demonstrativ eksponering af forfatterens køn (hvor mange andre kvindelige professorer ville mon referere til sig selv som ”tante” i forordet til deres videnskabelige hovedværk?). Disse to træk vil blive udfoldet i det følgende og dermed forhåbentlig føje lidt til den analyse af McCloskeys retoriske profil som hun selv leverer.

Annons
Den hårdkogte, mandlige økonom

Som småbørnsforælder ved jeg hvor tidligt og konsekvent kønsnormaliseringen sætter ind i det 21. århundredes Danmark. Det er dog intet i forhold til da tante Deirdre var dreng – og det var hun rent faktisk, eller fysisk om man vil – i 1950’ernes USA. Så derfor forstod Donald at holde tæt da han som 11-årig fik sine første seksuelle fantasier, og de, som McCloskey beskriver det i sine memoirer Crossing(1999), mærkeligt nok ikke handlede om at være sammen med kvinder, men om at være kvinde.

       Karakteristisk nok valgte McCloskey at fortælle om sin beslutning i Eastern Economic Journal under overskriften ”En nyhed, der i det mindste ikke vil kede jer.”

McCloskey skildrer de næste godt fyrre år af sit liv som på den ene side en lang rejse frem mod realiseringen af sin sande identitet, og på den anden side en sej kamp for at skjule den for omverdenen – og i det første lange stykke tid også for sig selv. I gymnasiet blev den unge Donald anfører for sit footballhold. På universitetet valgte han økonomien, den mest mandsdominerede disciplin overhovedet, og tidligt i sin karriere fik han ry for aldrig at lægge fingrene imellem i sin faglige kritik. ”Det er almindeligt at overkompensere,” konstaterer Deirdre i sine memoirer.
McCloskeys stil er barsk, direkte og ikke uden humor, og selvom hun i forbindelse med offentliggørelsen af sit kønsskifte undskylder, at hun har været en ”tough-guy s.o.b.,” så har stilen på mange måder hjulpet hende gennem skiftet. Karakteristisk nok valgte McCloskey at fortælle om sin beslutning i Eastern Economic Journal under overskriften ”En nyhed, der i det mindste ikke vil kede jer.” Her bruger hun på afvæbnende vis den tørre humor i beskrivelsen af sin kommende fremtoning: ”Jeg bliver en høj, grim, inkompetent, men umiskendeligt kvindelig økonom.”

At regne eller at være

Når McCloskey fortæller om sit kønsskifte, er hendes hovedargument for skiftet at der faktisk ikke er et argument. I offentliggørelsen forklarer hun at ”det ikke handler om sex, hvis man dermed mener det seksuelle objekt. Det handler om identitet, subjektet.” Hverken økonomiske beregninger eller retoriske belæg kan forklare denne følelse af identitet, af væren, og McCloskeys pointe er at vi – den individuelle læser og samfundet som sådan – skal opgive kravet om en forklaring.

       McCloskey kritiserer forestillingen om den rigtige kvinde, samtidig med at hun opretholder den.

Den retoriske konstruktion af identitet som ukonstrueret balancerer på en knivsæg. McCloskey påstår at identitet ikke er noget man vælger, men samtidig argumenterer hun for at man kan ændre den; dvs. man kan bringe den ydre identitet på linje med den indre. Som svar på den indvending at hun aldrig kan blive en ’rigtig kvinde’, skriver McCloskey i kommentaren ”It helps to be a Don if you’re going to be a Deirdre” (1996):
”As a conservative feminist I cannot understand this. Either essentialism is true, and we are ruined; or it is not, in which case a womanly life is socially constructable. I cannot be a 100 per cent woman, ever. Even setting chromosomes aside, I cannot have had a woman’s life history. I lived 53 years as a male. But we conservative feminists point out that society does not run on 100 per cent. I can live the rest of my life as a 90 per cent woman… ”
McCloskey kritiserer forestillingen om den rigtige kvinde, samtidig med at hun opretholder den; at være kvinde er måske ikke naturgivent i biologisk forstand, men McCloskey har alligevel en ret entydig forestilling om hvad ’det kvindelige’ er. Sagen er at hun det meste af sit liv har længtes efter ting som at gå med neglelak offentligt og at shoppe med veninderne; ting, som mange af os der er født med kvindekroppe, opfatter som kedelige, stereotype eller i værste fald undertrykkende.

Retorik hele vejen ned?

I analyser af økonomers argumentation og sprogbrug fremstår Deirdre N. McCloskey gerne som tante skrap når hun med bid og vid afslører at ’det er retorik hele vejen ned’, altså at der ikke er nogen del af den økonomiske videnskab der ligger uden for den retoriske konstruktion.
Når det kommer til køn, benytter McCloskey imidlertid samme stil til at godtgøre at identitet ikke er til debat. Som Aristoteles sagde, diskuterer man jo kun det der kan være anderledes, og, konkluderer McCloskey på mit indre kommentarspor, det burde kunne lukke munden på de fleste. ◗

Liknande artiklar:

Det var min ildhu der gjorde det!
I undercoverjournalistik fører journalister per definition deres kilder bag lyset for at få fat i en...
Virtuelle mutanter samler verden
Retorisk kritiker Edwin Black skrev engang at der findes et begrænset antal situationer man som reto...
Dronningens nytårstale 1997
Den 31 . december 1997 kl. 18.00 sad ca. 2 millioner tvseere foran skærmen og kiggede på en af de tr...
Rap retorik
Det folkelige knittelvers er karakteristisk for rappen. Også når det gælder verdens længste rap - Øs...
Author profile

Sine Nørholm Just er professor i strategisk kommunikation ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet. Dansk hovedredaktør på Rhetorica Scandinavica.

Related entries

Lämna ett svar