Det står sløjt til med debatten blandt unge på nettet. Men noget kan tyde på at folkene bag den norske netserie SKAM har luret hvordan man lokker de unge til tasterne og får dem til at tage stilling til alt fra flygtningekrise til hævnporno. Hemmeligheden ligger i formatet.
Det er ingen SKAM at have en holdning
Arne Andreas Opheim
stud.mag. i Retorik
Retorisk arena:
Aktuelle online artikler
Noora skubber sine bøger ind i skabet og stirrer drømmende ud i luften. Den lækreste dreng i 3.g, William, sniger sig op bag hende. Noora sukker opgivende i det William spørger om hun har savnet ham. Samtalen fortsætter. Noora er afmålt. William er pågående. Han fortæller at påskeferien er blevet dyrere end planlagt, da han og vennerne kom til at smadre en hytte i Hemsedal og nu skylder 300.000 kroner. Men William og vennerne har en plan: De skal sælge ’hooking’ (kys) til højstbydende for at få penge i kassen. ”Det er det dummeste opplegget jeg har sett i hele mitt liv. Hooke-auksjoon? Sånn seriøst? Ja, du veit det er ulovlig faktisk? Det er prostitusjon”. Noora konfronterer William med gutternes plan. Hun fortsætter sit angreb: ”Europa er i unntakstilstand her. 12 millioner syrere er på flukt. Altså, folk dør af sult her!”. Noora lukker sit skab og efterlader William slukøret. Skærmen går i sort.
Sådan ser det ud i en af de korte episodeklip midt i sæson to af den norske netserie SKAM som omhandler en gruppe norske unges liv på et gymnasium i Oslo. Den såkaldte SKAM-feber er kommet til Danmark. Serien, som rejser emner som homoseksualitet, sex og grænser, hævnporno og indvandring, har skabt en arena for diskussion blandt unge på nettet. En arena som kan noget andet end de ”traditionelle” sociale medier.
SKAM puster liv i en døende debat
Den norske medieforsker Tanja Storsul (2014) konkluderer i en undersøgelse at de unge brugere hun interviewer, helst undgår at ytre sig politisk på Facebook – de vil hellere optræde ukontroversielt igennem deres online-persona. I en omfattende undersøgelse fra Kulturstyrelsen fra 2015 kommer det også frem at debatlysten blandt de unge generelt er lav på de sociale medier, og specielt når det gælder politiske emner. I en berømt fodnote om internettet problematiserer Jürgen Habermas (2006) at en af internettets negative konsekvenser er at den fælles samfundsdebat fragmenteres til enkeltsager og enkeltinteresser. Vi bliver siddende i hver vores digitale virkelighed og diskuterer kun med dem der har en virkelighed og mening som ligner vores egen. Men også udenfor de sociale medier, og helt ind i de tætteste relationer, kan det se ud til at de unge helst kun diskuterer med ligesindede og orienterer sig væk fra konflikt (Levinsen og Yndigegn: 2016). Man kan let komme til at blive pessimistisk og tænke at den demokratiske debatrevolution man håbede skulle komme med udbredelsen af world wide web, snarere har betydet at den offentlige samtale sagte, men sikkert, uddør. Men måske handler det om at vi leder de forkerte steder. Dykker man ned i kommentarfelterne til den norske netserie SKAM, opdager man at debatlysten lever i bedste velgående. Men hvad er det ved SKAM-platformens retoriske arkitektur som stimulerer debat blandt de unge om kontroversielle temaer i 2016?
Er William god nok til Noora, eller er han en drittsekk? Det er der ikke enighed om blandt de unge debattører på skam.p3.no. Fotokredit: NRK
Formatet fungerer
Serien er lavet i et format som NRK kalder for ’netserie’. Formatet blev introduceret i 2007 og går ud på at al seriens indhold publiceres på nettet, og at der lægges op til høj grad af deltagelse fra publikum. NRK har bygget et omfattende, fiktivt ungdomsmiljø gennem sine karakterers tilstedeværelse og aktiviteter på sociale medier som Facebook og Instagram. 18 af seriens karakterer har profiler på Instagram og/eller Facebook hvor de udlever og udleverer deres karakterers digitale liv. Inde på seriens hjemmeside Skam.p3.no publiceres højdepunkter fra de sociale medier og iMessage-samtaler mellem karaktererne, og næsten hver dag lægges korte filmklip op som samles op i en sammenhængende episode hver fredag. Under alle opslag har publikum mulighed for at like, kommentere og diskutere. Helt anonymt og uden at andre fortæller dem hvad som er rigtigt eller forkert at mene. Og det benytter de sig af. Brugeren ’Destinie’ skriver for eksempel:
”(…)Dere som shipper Noora og William forstår nok ikke hvordan jenter fortjener å bli behandlet. William er ikke romantisk eller søt, og om han hadde vært lavere, tykkere eller brunere i huden hadde han ikke blitt oppfattet som noe annet enn creepy av seerne. Kommentarene viser virkelig hvor mye ’pene, hvite gutter’ slipper unna med!”
Hendes kommentar linker, som mange af de andre kommentarer, seriens og kommentarfelternes indhold til holdninger, moral eller politik ude i den virkelige verden. Blandt titusindvis af kærlighedserklæringer, konspirationsteorier og følelsesudbrud ser man at politiske og moralske temaer som homoseksualitet, indvandring, sex og grænser diskuteres flittigt – og ofte på en måde hvor erfaringer fra de unges egne liv spiller sammen med den verden SKAM skaber.
Et klodset forsøg er bedre end intet forsøg
Læser man i kommentarfeltet under episodeklippet som er beskrevet i indledningen til denne artikel, ser man tydeligt at Noora har sat gang i en diskussion blandt seriens publikum. Deltagere som er henholdsvis enige og uenige med Noora, argumenterer med udgangspunkt i tal, egne følelser og fiktive eksempler. Men selvom de unge seere argumenterer på livet løs, er det langt fra alle kommentarerne der er lige overbevisende. Få af debattørerne virker særligt skarpe til at argumentere, mange mangler troværdighed, og flere af kommentarerne er både uvidenskabelige og fejlagtige.
Brugeren ’En som er dorlig i matte men prøver uansett’ forsøger at underbygge Nooras kritik af ’hooke-auktionen’med økonomiske argumenter:
”(…)om folk hadde brukt penger på flyktningskrisen. isteden får betalt klining og gensere.. Ville det vert mye bedre. Jeg mener 300 tusen til hytte kresjing eller 300 tusen til sultende menesker som har reist fra alt de eiler og lever for.
Jeg gjorde et regenestykke.. dere vet de ordningene der man donerer kansje 200 kr får å hjelp flyktninger/ folk som sulter/ barn uten skolegang osv.. Vis man deler 300 tusen på to hundre får man 60 tusen (jeg er ikke så god i matte så bare rett på meg) … Blir ikke det slik da? at man kan hjelpe seksti tusen.. [sic]”
Vi ser at brugeren gør alt andet end at bygge en overbevisende argumentation op, og brugeren trækker flere gange sin egen troværdighed ned. Det er også svært at forstå hvad tallet som præsenteres, egentlig skal sige noget om. Der til kommer at regnestykket rent faktisk er forkert (svaret er i virkeligheden 1500).
Men vi kan tydelig læse at brugerne er sikre i deres holdninger til spørgsmålet. Flere af debattørerne har taget et standpunkt og argumenterer ikke bare på vegne af eller imod Noora i serien, men også i forhold til den større samtale om flygtninge udenfor seriens kontekst. Det er altså tydeligt at der, trods de klodsede formuleringer, udøves og socialiseres til debat og deltagelse.
I tredje sæson af SKAM følger vi Isaks proces med at springe ud som homoseksuel. Foto: NRK
Fra input til output – til retorisk medborgerskab
NRK benytter sig af nettets umiddelbare vej fra input til output til at engagere unge seere til debat. Serien udspiller kontroversielle spørgsmål hvorpå seriens karakterer udtrykker deres forskellige tanker og holdninger til konflikterne. Temaerne og kontroverserne lukkes eller konkluderes sjældent i de korte episodeklip, og sådan lægges alt til rette for at diskussionen kan fortsætte i kommentarfelterne. Og ’kommentér’-knappen ligger lige ved siden af afspilningsvinduet.
Serien udruster altså de unge med et repertoire af holdninger, ideer og meninger som trækkes ned i kommentarfelterne, og der ser man netop hvordan deltagerne får lov at diskutere frit uden at en autoritet fra NRK eller fra et andet sted kommer med facit. Ingen fortæller dem hvad som er rigtigt, og hvad som er forkert at mene. Og pludselig får man, i de ofte endeløst lange og støjende kommentarfelter, øje på debattører som tager stilling til kontroversielle spørgsmål, også udenfor SKAM-universet – tanker og tekst glider over i små blus af politisk og etisk diskussion.
Med andre ord kan man sige at formatet har succes med at få de unge debattører til at indtage en rolle som retoriske medborgere. I begrebet medborger ligger en forestilling om borgeren som en aktiv deltager i samfundslivet, og retorisk medborgerskab dækker overordnet over at medborgerskab også er noget vi udøver når vi debatterer og aktivt tager stilling. En rolle som det ser ud til at SKAM-sitets unge debattører villigt påtager sig. Vejen fra kulturkonsum til at ytre sine umiddelbare tanker og holdninger om det som er blevet konsumeret, er blevet gjort kort og ufarlig af NRK.
Og fra kommentarfeltet den 2. november 2016 kan jeg melde at nordmændene synes ”Det er så hyggelig å lese danske kommentarer”. Så velkommen skal I være.