Meget tyder på, at det dér med samtykke og sex kan være en forvirrende affære. Men faktisk er det meget simpelt. Samtykke er nemlig en aktiv (tale)handling – og alt andet er et overgreb.
Det er med sex, som det er med te
Retorisk arena:
Aktuelle online artikler
Forleden blev tre unge mænd frikendt for voldtægt af en 17-årig pige, fordi hun, påvirket af alkoholindtag og insulinmangel, ikke sagde tydeligt nok fra overfor de tre ældre fyre.
Retsmedicinerne vurderede nemlig, at pigens alkoholpromille ikke var tilstrækkelig høj – og at hendes blodsukkerniveau ikke var tilstrækkeligt lavt – til at hun var ude af stand til at modsætte sig.
Selvom det i mine ører lyder skingrende uretfærdigt, at man kan gå fuldstændig ustraffet fra at have haft (gruppe)sex med en stærkt påvirket, meget ung pige bag en hæk til en fest – fordi hun ikke sagde tydeligt nok fra. Selvom det lugter af victim blaming – en tendens, hvor seksuelle krænkelser fremstilles som offerets egen skyld. Ja, så ved jeg kun, hvad internetaviserne fortæller mig, og meget lidt om jura.
Jeg skal derfor ikke gøre mig klog på, om dommen i den enkelte sag juridisk set er rigtig eller forkert. Ligesom jeg ser det som en stor og svær – omend vigtig – diskussion, hvorvidt loven skal ændres, så bevisbyrden i stedet ligger hos den anklagede.
Et spørgsmål om samtykke
Jeg kan da heller ikke lade være med at tænke, at den her sag er udtryk for et problem, som er langt større end juraen, og som ikke kan løses i retssalene eller Folketinget alene. Et problem, der handler om (mis)forståelsen af begrebet samtykke, når det kommer til sex.
For selvom der ikke står noget i loven om samtykke, tror jeg, det er en almen antagelse, at sex uden begge parters samtykke tangerer voldtægt. Og selvom der ikke står noget i loven om samtykke, tror jeg, at et større fokus på vigtigheden af samtykke – i ordets rigtige betydning – kunne bidrage til at forebygge situationer som denne.
For hvornår har man egentlig givet samtykke? Og hvad vil det overhovedet sige at samtykke?
De tre mænd hævdede – og blev frikendt på baggrund af – at ”de var overbeviste om, at pigen indvilligede i at have samleje med dem alle. Forstået på den måde, at hun ikke havde sagt tydeligt fra under samlejerne.”
Men hvis man ikke kæmper imod eller siger tydeligt fra, er det så virkelig det samme som, at man samtykker?
Samtykke er en aktiv handling
Det korte svar er nej.
Det lange svar er, at vi inden for lingvistikken og retorikken har teorier om talehandlinger. Her snakker man om performativer – verber, som i og med de bliver sagt, udfører den handlig, de dækker over. Som når præsten for eksempel erklærer et par for ”ægtefolk at være”. Andre eksempler på performativer er at love, advare, tillade og ja, samtykke.
Det at samtykke er altså en aktiv handling. Og fravær af modstand alene kan derfor ikke tælle som samtykke. For fraværet af et nej er ikke en aktiv handling, men en passiv tilstand.
Så når mændene i den tidligere omtalte sag siger, at de var overbeviste om, at hun indvilligede, fordi hun ikke sagde ”tydeligt nok fra”, er der ikke tale om et samtykke.
Vil du i seng med mig? Så skriv under her
I mange situationer, f.eks. når der er tale om at forældre giver samtykke til at deres børn må et eller andet, vil det ske på skrift – måske endda med en underskrift.
Det er selvfølgelig noget andet, når det gælder sex. Noget mere komplekst. Her sætter man sig sjældent ned og skriver en kontrakt først. Og det er da også et af de tungtvejende argumenter for ikke at ændre loven, så bevisbyrden ligger hos den anklagede. For det kan jo være svært at bevise, at der er givet samtykke til sex.
Men selvom samtykke kan være svært at dokumentere, burde det ikke være svært at afkode. For selvom samtykket i mange situationer vil være implicit, undertiden endda nonverbalt, så er det altid, ja, en aktiv handling.
En sammenligning gør det simpelt
Men selvom det altså burde være simpelt, tyder tidligere nævnte sag – og desværre også mange andre – på, at det med samtykke og sex kan være en forvirrende affære.
Og det er ikke kun os danskere, der tilsyneladende har svært ved at finde ud af, hvornår det er ok at have sex med nogen. De har også svært ved det i England. Derfor har britiske betjente lavet en video, hvor de ved hjælp af en simpel, men snedig, sammenligning illustrerer, hvor grænsen går. Hvor samtykke stopper, og overgrebet begynder. En sammenligning, der må forventes i særlig grad at vække genklang hos det britiske publikum: Det er nemlig med sex, som det er med te, mener betjentene: ”If they’re unconscious, they don’t want tea!”
Ved at sammenligne dét at tage initiativ til sex med at tilbyde nogen en kop te, simplificerer de forholdet mellem samtykke og overgreb. Ved at tage spørgsmålet ud af den tabubelagte og ofte komplekse situation, som voldtægt er, og ind i en hel velkendt og simpel situation, bliver forskellen mellem samtykke og overgreb pludselig soleklar. Samtykke er nemlig en aktiv handling. Og alt andet er et overgreb.
_________
Hvad mener du? Holder analogien? Eller kan man ikke stille det så sort/hvidt op? Bland dig i debatten i kommentarsporet på RetorikMagasinets Facebookside.
Kan du lide hvad du læser? Så skulle du måske kigge på vores fysiske magasin. Vores næste nummer, som er et jubilæumsnummer (nr. 100!), er et temanummer om manipulation. Hvordan manipulerer man, hvornår er det ok og hvornår ikke? Der finder du artikler om Edward Bernays, ISIS, lyde i reklamer, en guide til hverdagsmanipulation, framing, forførelse, Coca-Cola og meget mere.
Liknande artiklar:
Bara retorik
Folkebevægelse uden folkelighed: Pegidas ti teser
Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv’et
Syrien-konflikten er en kamp om etos
Frida Hviid Broberg er ph.d.-studerende ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet.
Tidl. redaktør på RetorikMagasinet 2015-2018. Ansvarshavende redaktør 2016-2017.
