Dronningen er en toptrænet sprogatlet

De små, dumsmarte bemærkninger fra nytåret 1984 er vel de mest citerede fra majestætens mund. Men regenten kan mere med sproget end at sammensætte ord. Hun har styr på stilistikken og har begået mange fyndige formuleringer i årenes løb. Her bliver fem kongelige nytårscitater sat under retorisk lup.

Dronningen er en toptrænet sprogatlet

Christian Stenz Kirkebæk.

Når Hendes Majestæt hvert år på nytårsaften taler til hele kongeriget, får hun i særlig grad lejlighed til at vise at hun kan noget med det danske sprog. Dronningen har holdt nytårstale siden 1972, så når hun den 31. december igen sætter brillerne på plads og kigger ind i kameraet, bliver det for 41. gang. Normalt følger ca. halvanden million danskere med i denne første del af nytårsritualet. Måske ikke så meget på grund af majestætens sproglige kunnen, men snarere fordi nytårstalen er blevet en slags officielt startskud på årets sidste aften. Ikke desto mindre: Ser man med retoriske briller på de 40 taler, dronningen har holdt indtil nu, er det tydeligt at der er en masse lækkert sprogguf at komme efter. Formuleringerne er både elegante, nyskabende og skarpe.

 

Originalt billedsprog

”Det vil ikke gå os som et stykke hugget sukker der opløses i varmt vand.” (1993)

I denne tale tager dronningen udgangspunkt i det danske ja til EU ved folkeafstemningen i maj 1993 og tilslutningen til unionen i november samme år. Talens første del drejer sig derfor meget om danskernes møde med det fremmede og hvad det vil sige at være dansk. Budskabet er kort sagt at så længe man ved hvem man selv er, skal det hele nok gå. Det udtrykker majestæten så – meget originalt – ved at sammenligne den danske befolkning med en sukkerknald. Og det fungerer faktisk. Man kan selvfølgelig mene om det hvad man vil, men den billedskabende effekt er i hvert fald stor. Fordi sammenstillingen er ny og ukendt, vil de fleste se billedet for sig, og det gør det nemmere at huske pointen. Ulig mere slidte udtryk som fx: ’Hun er smuk som en rose’ hvor det nok er de færreste der reelt ser en tornet blomst for deres indre blik når de hører den kliché.

 

Forførerisk metaforik

”Frihed er ikke en vare der kan bruges op, og som man altså må spare på. Man kan ikke lægge frihed på lager, for så mugner den.” (1989)

Generelt bruger dronningen en del billedsprog for at gøre sine budskaber levende. I citatet her er der dog tale om en metafor og ikke en sammenligning. To ord fra forskellige betydningssammenhænge kombineres for at formidle en bestemt pointe. Et abstrakt begreb, frihed, kobles med en konkret ting, en vare, for at lette forståelsen. Talen bliver holdt med årets store politiske omvæltninger i Østeuropa in mente, og meningen er tydelig: Frihed er for alle og ikke kun for de få. Den skal deles med det samme, for gemmer man den væk, er folket ikke længere frit. Men der er noget galt. Dronningen bliver tilsyneladende forført af sin egen metafor. For hvordan kan frihed mugne hvis den netop ikke er en vare på et lager? Det hænger vist ikke rigtig sammen.

 

 

Den opdragende

”Det er udviklingen, siger man, som ikke er til at komme udenom. Nej, måske – men især hvis man lader det udvikle sig.” (1996)

Et sprogligt piskesmæld over undersåtternes hoveder. Det er nok en passende betegnelse for sætningen her. Ordene viser med al tydelighed at majestæten formår at bruge sproget til andet end at skabe billeder.

Emnet er den teknologiske udvikling og den rå brutalitet som ifølge dronningen er fulgt med. Stilfiguren kaldes etymologi eller polyptoton, og den dækker over brugen af det samme ord i forskellige former. Her styrker konstruktionen sætningernes pointe. Udviklingen som substantiv kan være et subjekt med egen retning og eget mål. Men – minder regenten os om – at udvikle sig er også et verbum der dermed kan underlægges et ansvarligt menneskeligt subjekt. Der er ingen tvivl om at dronningen i 1996 mener at danskerne bør tage mere ansvar for sig selv og hinanden. Det siger hun så det samtidig driver af skarphed og sarkasme.

 

Den opmuntrende

”At tage fat på en frisk er ikke det samme som at begynde på bar bund.” (1987)

Lige så skarpt som dronningen kan irettesætte, kan hun moderligt opmuntre danskerne. Som Sine Nørholm Just skriver andetsteds i nærværende magasin, agerer regenten ofte som en slags symbolsk landsmoder. Optakten til dette citat er majestætens tilbageblik på Christian den 4. og tidligere tiders mindeværdige danske bedrifter. Hun ønsker at de skal tjene til stolthed og inspiration i det nye år. Dernæst er der rent sprogligt to ting på færde. Dels er der tale om allitterationer i citatet, dvs. bogstavrim på konsonanterne f og b. Rimene klinger ’godt’ og er med til at give sætningen rytme. Dels styrker de to forskellige rim den grundlæggende antitese: modsætningen mellem at tage fat på en frisk og begynde på bar bund. Det er slet ikke det samme, siger dronningen, og ved at lade de to modpoler rime på hver sit bogstav understøtter rim og rytme elegant påstanden.

 

Altid det samme tema

”Der er så lang tid til juleaften, der er et helt år til en fødselsdag, der er evigt langt til sommerferien. Siden flyver tiden hurtigere og hurtigere af sted; det har næsten lige været sommer, så bliver det nytår igen og igen og igen.” (2011)

Her er endnu et eksempel på hvordan dronningen formfuldendt får form og indhold til at gå i spænd. I sidste års tale er et af temaerne den evige gentagelse: tidens gang. Det dukker op i samtlige taler siden 1972, og det må være en stadigt større udfordring ikke at forfalde til de samme slidte klichéer år efter år. I 2011 er vinklen hvordan årets forløb opleves forskelligt for unge og gamle selv om det jo er de samme 365 dage. Fartforskellen lader regenten afspejle i sætningernes konstruktion. De første sætninger repræsenterer de unge og består af relativt lange led – der er evigt langt til sommerferien – mens de sidste er korte med mange sideordnende bindeord. Det medvirker til at skrue tempoet drastisk i vejret – så bliver det nytår igen og igen og igen. Uden at sige det direkte viser dronningen forskellen på generationernes oplevelse af tiden; og samtidig demonstrerer hun sin egen sproglige topform.       R

Bibliografisk
Af Christian Stenz Kirkebæk. Chefredaktør på RetorikMagasinet.

RetorikMagasinet 86 (2012), s 24-25
35086

Author profile

Redaktør på RetorikMagasinet 2010-2015 (ansv. redaktør 2013-2015)

Lämna ett svar