Er du nørd, diva eller cool kid?

Du har måske også undret dig over hvordan Medina kan få “hende”, “kinden”, “kvinde” og “hjemme” til at rime. Ellers gør du det sikkert nu. Det kan også være at du er blevet imponeret over din egen evne til at genkende en sanger selv om du hører en sang for første gang. I popkulturen finder vi masser af eksempler på at stemmen er kendetegnende for en kunstner, men kunstnerens særlige stemmebrug, for eksempel en speciel udtale, optræder også i unges hverdagssprog. Nogle forskere mener endda at popstjernernes stemmebrug bliver et ideal, og at deres fans efterligner dem.

Er du nørd, diva eller cool kid?

Thea Sejr

Det er svært at bevise at det er popstjernerne der skaber de fremherskende taletrends eller udtaletendenser, da vores sprog tit udvikles underbevidst som en del af en identitetsleg og -udforskning. Men hvis vi alligevel leger med tanken om at popkulturen opstiller nogle forbilleder som efterlignes, er det interessant at se hvem der gør hvad, og om det går igen i unges sprogbrug. For helt at forstå fænomenet må vi forstå hvad sociolekt er. Når du taler, giver du en masse oplysninger om dig selv, for eksempel hvilket køn du har, og cirka hvor gammel du er. Vi kan høre hvilken landsdel du er fra, altså om du har dialekt, og om dit dansk er påvirket af et andet sprog, og du dermed taler med accent. Men der er også et socialt aspekt i din måde at tale på, og dette kaldes sociolekt. Det betyder at du med din udtale viser om du er nørd, diva eller cool kid. Du taler som dem du omgiver dig med, eller som dem du ville ønske at du omgav dig med, og dit sprog og stemme bliver derfor en vigtig del af din identitet. Det er det der gør at alle pigerne i en pigegruppe pludselig taler næsten ens. Sociolekter er altså ikke talefejl, men karakteristika som vi kan vælge til og fra gennem livet, og som vi krydrer vores medfødte stemme med. En sociolekt kan for eksempel være det meget omtalte knirk som mange mente var affødt af popstjernernes stemmebrug, eksempelvis Britney Spears (“Oh, baby, baby”), Ke$ha (“Wake up in the morning feeling like P Diddy”) og Kim Kardashian. Knirk giver tilsyneladende tilhørerne indtryk af at taleren er tilbagelænet, selvsikker og sexet. Så derfor bruger vi det når situationen inviterer til det, for eksempel fordi vi gerne vil flirte. Sociolekter er altså ikke statiske, men afhænger af situationen og af hvem man er sammen med. Et kendt fænomen i lingvistikken kaldes kodeskift. Vi afkoder en situation og tilpasser stemmen, så vi ikke taler på samme måde med gangsta-vennerne som med mormor.

Køn, pop og læsp

Ud over knirk findes der også en række andre sociolekter i popkulturen som vi hører i hverdagssproget. Når Medina laver rim i “klokken 10”, ændrer hun ‘æn’-lyden i hjemme til en ‘en’- eller ‘in’-lyd og dropper endelserne, så “hende” bliver til ‘hind’, “kinden” til ‘kind’’, “kvinde” til ‘kvind’ der alle kan rime på ‘hjim’. Selv om Medina er etnisk dansk og egentlig hedder Andrea, så bruger hun træk fra indvandrerdansk. Udtalen i indvandrerdansk er karakteriseret ved at være staccato hvilket man også hører hos rappere som Johnson og Ataf (ham med Sommerfugl). Ph.d. og sprogforsker Marie Maegaard har skrevet mere om hvad der kendetegner udlændinges og etniske danskeres danskudtale, og hvad forskellen er på drenge og piger. Drengene bruger oftere det palatale læsp eller bagtungelæsp som giver s og t en ch-lyd, så tennis bliver til ‘tjennis’. Ligesom Jason fra Terkel i knibe som render rundt med sit jernrør og synes at han er “tjotjal militjær”. En af drengene i Maegaards undersøgelse mener at drenge læsper fordi det er sejt. T-udtalen associeres altså med at være sej, og den findes da også hos danske rappere som for eksempel Johnson: “Det passjer”. Jay fra Nik & Jay har også et karakteristisk læsp når han synger “hslå thiden lidt ihjel” og “forlade hstedet uden at hsige det til nogen” i En dag tilbage. Her er der tale om interdentalt læsp, altså den engelske th-lyd. Pigerne bruger oftere addentalt læsp, altså et fremskudt og hvislende s, som også kaldes “ungpigelæsp”. Lydligt gør det at et ord som sommer udtales ‘tsommer’ med plads til lidt luft mellem tungespids og fortænder. Pigerne brugte også affrikeret t, så Tivoli bliver til ‘Tsivoli’. I poppens verden kan vi igen bruge Medina som eksempel når hun synger “nu betsyder det zgu ikke mere” krydret med en luftfyldt klang i Kun for mig eller Cisilia: “Du kyzzer din mor med den tsamme mund”.

Nørder er ikke hæse

Annonce

Ungdomsstjernen Cisilias stemme er ud over læsp også præget af overkompression, det vil sige den er anstrengt og lyder lidt hæs. I Vi to datid nu knækker hendes stemme endda helt over når hun synger “Du har været he-ele byen rundt”. Samme overkompression kan man høre hos den tidligere Ramasjang-vært og nu X Factor-vært Sofie Linde som har været et børneidol på DR de sidste seks år og kåret til årets vært i 2016. Mange synes at en hæs stemme lyder sexet, og en del af dem jeg underviser, efterspørger ligefrem at få “lidt mere hæshed” eller “lidt mere kant”. Den anstrengte stemme associeres med energi, højt tempo og lederskab. Den er ikke i sig selv attraktiv, heller ikke i et sundhedsfagligt perspektiv, eller imødekommende, men det vejer hæsheden måske op for. Denne stemmebrug vinder i hvert fald frem både i radio-, TV- og musikverdenen.

Hvis teorien om at vi efterligner vores forbilleder, holder stik, vil vi også se denne tendens vinde mere frem blandt unge. Dog ikke hos alle unge. I Maegaards undersøgelser er der nemlig en gruppe som ikke lader sig påvirke af popstjernerne, nemlig den gruppe hun kalder “nørdedrengene”.

Maegaard beskriver dem som de drenge der bliver i klassen i frikvarteret, har madpakke med, ikke har kærester og som går til spejder eller i computerklub frem for til sport eller i byen. De drenge har hverken læsp eller tendens til overkompression og hæshed. Tidligere har udtalestudier været optaget af at definere høj- og lavkøbenhavnsk, men lavkøbenhavnsk, som blandt andet er karakteriseret ved kortvokalforlængelse, forekommer nu i alle sociale lag og karakteriseres efterhånden som standarddansk. Det er derfor næppe overraskende at det er dét “nørdedrengene” bruger. Kortvokalforlængelse gør at ord som snakke, gruppe og klasse bliver til ‘snaarke’, ‘gruuppe’ og ‘klaasse’, som for eksempel i Peter Sommers Valby Bakke hvor de ikke skal tale, men bare “snaarke”.

Epidemi eller intelligent tilpasning

Udtaletendenser smitter, og uanset om de kommer fra popkulturen eller fra vennerne, så vil de fleste af os tilpasse vores udtale, så vi passer ind i det sociale fællesskab i den konkrete situation. Danskere som hænger ud med udlændinge, vil tillægge sig ordvalg og udtale fra “ghettodansk”. Veninder vil gradvist begynde at sige “zgu da” og “kyz” hvis det træk bliver fremtrædende hos en eller flere. Nogle synes måske at denne tilpasning lyder falsk og påtaget, men vi gør det alle sammen, og særligt i retorikverdenen må vi acceptere sociolekter og kodeskift som en del af budskabet. Stemmen spiller sammen med den retoriske situation og med Burkes teori om at identifikation er hele grundlaget for overbevisning. Hvis vi kun overbeviser andre såfremt vi taler deres sprog, så må vi også acceptere at vi udtalemæssigt tilpasser os dem vi ønsker at identificere os med. Der er selvfølgelig nogle træk som vi er født med, og som gør at vi altid vil kunne genkende vores mors stemme eller en skuespillers selv om hun spiller en ny rolle. Men der er også elementer som er til forhandling, og det er de elementer som alle talere burde vurdere og aktivt til- eller fravælge for at virke overbevisende. Så har du nemlig indflydelse på om du bliver opfattet som nørd, diva eller cool kid.

Læs mere

Anja Bau og Birgit Hutters: ““Det eneste jeg ønsker mig til jul, er to nye tænder” – eller Noget om læsp” i Dansk Audiologopædi, marts. 2005.

Marie Maegaard: “Fonetisk variation som social praksis” i NyS, nr. 39. 2010.
static-curis.ku.dk/portal/files/34335460/Fonetisk_variation_som_social_praksis.pdf

Nanna Vestgaard Sørensen: “Sammenhængen mellem vokale kendetegn og lytteres opfattelse af en talers personlige egenskaber” i Hansen & Pedersen: Stemmen og tilhørerne. Retorikforlaget. 2016.

Pia Quist og Marie Maegaard: “Unge, sprog og køn” i I mund og bog: 25 artikler om sprog. Museum Tusculanum. 2009.
Sprogforandringscenteret (DGCSS): www.Talesprogsbutikken.hum.ku.dk

R

Bibliografisk

Af Thea Sejr, cand.mag. i retorik.

RetorikMagasinet 103 (2017), s 16-17.

Author profile

cand.mag. i retorik og stemmebrugsekspert

Lämna ett svar