Et godt website kræver samspil mellem mange discipliner og stor tværfaglighed i webarbejdet. Hverken godt indhold, smart teknologi eller pænt design er nok i sig selv, men tværtimod en del af et større puslespil. Derfor får du her en liste over de aspekter du bør kende og forholde dig til når du arbejder med websites.
Få styr på webdisciplinerne – en tjekliste til webarbejdere
Børge Kristensen
Læselighed
Det er almindeligt kendt at tekst er langsommere at læse på en skærm end på papir. Men der er ingen grund til at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt. Man skal ikke lave mange brugervenlighedstest for at nå til konklusionen om at små grå bogstaver er svære og irriterende at læse. Nogle undersøgelser viser endda at stor skrift øger salget på e-handels-sites. Prioriter læselighed: Sort på hvidt i en ordentlig størrelse er lettest at læse.
Webkommunikation
Når teksten er gjort læselig, er det tid til at se på selve kommunikationen. Talrige undersøgelser beviser at man får sit budskab bedst igennem hvis man skriver resuméer af sine tekster, deler teksten logisk op med mellemoverskrifter, starter afsnit med nøgleord og laver mange punktopstillinger.
Brugervenlighed
De fleste webredaktører går ud fra at deres websites er brugervenlige. Lige indtil de tester dem. Her viser det sig tit at succesraten på deres sites er under 50 %: I halvdelen af tilfældene hvor en bruger forsøger at finde en oplysning, købe en vare eller tilmelde sig et nyhedsbrev, mislykkes det. Den bedste måde at undgå dette på er at gennemføre brugervenlighedsaktiviteter løbende. Det anbefales at lave en brugervenlighedstest med ca. fem brugere hver sjette uge og at bruge mere end én ’usability’-metode.
Nytteværdi
Endnu vigtigere end brugervenlighed er det at skabe et website med høj nytteværdi for brugerne. Jeg gennemførte engang en brugervenlighedstest af et website hvor en af nøglefunktionerne viste sig at være meget nem at anvende. Men da brugerne efterfølgende blev spurgt om de ville benytte sig af funktionen, svarede flere: ”Næe!” Sitet var nemt at bruge, men målgruppen havde ikke brug for den.
Ligesom brugervenlighed kræver nytteværdi en række aktiviteter. Man kan starte med en spørgeskemaundersøgelse hvor man beder sine brugere fortælle hvad de kom for, sådan at man kan få overblik over deres ærinder og behov. Efterfølgende kan man gennemføre interviews med brugerne for også at forstå deres handlingstrin.
Informationsarkitektur
Den største gruppe af brugervenlighedsproblemer skyldes at brugerne ikke kan finde det de leder efter. En logisk struktur og en intuitiv navigation skal sikre at brugerne kan finde rundt på websitet. Desværre er struktur og navigation (under ét kaldet informationsarkitektur) en disciplin som de færreste webansvarlige har lært. Det handler om at synliggøre de emner udgiveren af websitet ønsker at fremhæve, men også om at komme brugerne i møde – og endelig om at skabe et system der kan rumme alt eksisterende indhold og alt det indhold der kan tænkes at komme i fremtiden.
Informationsarkitektur er således en kompleks disciplin som det kan være svært at håndtere for en webredaktør. Derfor burde alle større websites have en informationsarkitekt i webteamet.
Interaktionsdesign
Tæt beslægtet med informationsarkitektur er interaktionsdesign der omhandler et websites funktionalitet – dvs. formularer, knapper, indkøbskurve o.l. Hvor informationsarkitekten ordner et websites indhold i en (oftest hierarkisk) struktur, så forsøger interaktionsdesigneren at skabe et logisk ’flow’ af valgmuligheder, indtastningsfelter, hjælpetekster, fejlmeddelelser og bekræftelser.
Det er ikke nok at de digitale tjenester fungerer rent teknisk – de skal også være lette at finde, nemme at bruge og godt forklaret.
Søgemaskineoptimering
Langt de fleste ærinder på nettet starter med en søgning. Derfor bør søgemaskineoptimering prioriteres højt. Helt afgørende for positionering i Google er sidetitlen – dvs. den tekst der fra et søgeresultat linker til en webside. De fleste websites lader blot deres ’content management system’ hente websidens overskrift og gør den til sidetitel – med det resultat at der er sidetitler i Googles søgeresultater der hedder fx ’Nyheder’, ’Produkter’, ’Forside’ eller noget endnu mere kryptisk.
Sidetitlen bør indeholde nøgleord og give brugerne en grund til at klikke på linket. Der er forskel på om et link i et søgeresultat blot hedder ”Spabade” eller ”Spabade – Gode priser på spabade, spar 9.000 kr. på spabad”.
Tilgængelighed
Når man bruger ordet ’tilgængelighed’, refererer man oftest til forhold der skal gøre et website anvendeligt for blinde og handicappede. Men det handler også om at indholdet skal fungere, uanset om en bruger tilgår det via den ene eller den anden browser, i en ny eller gammel version og om vedkommende har Flash installeret eller ej.
Portabilitet
’Portabilitet’ er min fællesbetegnelse for tiltag der giver brugeren mulighed for at tage websitets indhold med sig i det format vedkommende ønsker. Eksempelvis skal man kunne udskrive websitets indhold i et læseligt format. God portabilitet er også at man kan abonnere på et websites indhold på e-mail eller via et RSS-feed, at man kan tilgå indholdet fra en mobiltelefon, eller at man evt. kan få det læst op som podcast.
Æstetik
Æstetikken er afgørende for et websites troværdighed. Hvis et website ser sjusket, forældet eller billigt ud, stoler brugerne ikke på sitets indhold. Ser der derimod ud til at være kælet for detaljerne, slutter brugerne at indholdet nok også er gennemresearchet og opdateret.
Æstetik er ikke bare lig pynt med farveforløb, spejlinger, skygger eller hvad der nu er sæsonens mode. Heller ikke intetsigende ’stock’-fotos eller stemningsbilleder. De fleste brugere foretrækker et enkelt design og billeder der understøtter indholdet.
Motiverende design
Motiverende design (’persuasive design’) udgør efterhånden en selvstændig disciplin. Her udnytter man forskellige psykologiske forhold til at få brugerne til at udføre den ønskede handling. Eksempelvis overvejede jeg engang at tage til en konference i Paris. Jeg havde besøgt konferencens website flere gange, men vidste ikke rigtig om jeg ville bruge tid og penge på den … indtil der en dag med rød skrift stod: ”Kun 3 pladser tilbage.” Så bestilte jeg! Websitet udnyttede fænomenet ’scarcity’: når der er knaphed på en vare, har vi tendens til at slå til.
Socialt design
Sociale medier er oppe i tiden. Desværre har mange virksomheder, organisationer og myndigheder overset at diverse sociale tjenester primært bruges til kommunikation mellem privatpersoner, og de bruger derfor mange ressourcer på at få et beskedent antal klik om måneden fra Facebook eller en håndfuld ’followers’ på Twitter. Ressourcerne ville formentlig være bedre givet ud på søgemaskineoptimering.
Socialt design har sin plads. Det er vigtigt at brugerne kan deltage og dele indhold med deres venner og kolleger. Men før brugerne deler et websites indhold med andre, skal de være entusiastiske i forhold til websitet. Så fokuser på alle de andre webdiscipliner før du begynder at arbejde med socialt design. R
Forfatter:
Børge Kristensen. Webkonsulent, Copenux.
RetorikMagasinet 83/2012, side 16-17.