Find din stemme

Recension

Dorte Kock og Lene Kleinschmidt: Find din stemme. En brugsbog (Hans Reitzels forlag 2010)

Bibliografiskt

Författare: Jette Barnholdt Hansen

Rhetorica Scandinavica 55 (2010), s 72-74

Annons

Scandinavian Studies in Rhetoric

The 18 articles in this book are just a few highlights from 13 years – a total of over 225 peer-reviewed articles – of Rhetorica Scandinavica publications. They have been chosen to introduce some aspects of the study of rhetoric in Scandinavia Läs mer...

Scandinavian Studies in Rhetoric – Introduction

Jens E. Kjeldsen & Jan Grue introduces the anthology ”Scandinavian Studies in Rhetoric. Rhetorica Scandinavica 1997-2010”. The Introduction The Study of Rhetoric in Scandinavia In the spring of 1996, Kell Jarner Rasmussen and Peter Ström-Søeberg, two former students of rhetoric at the University of Copenhagen were planning a magazine for people interested in the Läs mer...

Recensionen

Dorte Kock og Lene Kleinschmidt, der er to af Danmarks anerkendte og erfarne talelærere, italesætter Find din stemme som ”en brugsbog”, og netop brugsaspektet vil blive omdrejningspunkt for min anmeldelse. Det nye ved værket er således først og fremmest de udførlige lydfiler, som læserne har mulighed for at høre og downloade fra en særlig hjemmeside på www.hansreitzel.dk, og som fungerer som et innovativt og meget gennemtænkt supplement til teksten. Denne gennemførte brug af nettet forholder sig konstruktivt til en række af de kommunikative begrænsninger, som man ofte bliver konfronteret med i forbindelse med præskriptive håndbøger i stemmebrug og mundtlig retorik. Selve det pædagogiske princip med at lade lydfiler på en hjemmeside ledsage et skriftligt undervisningsmateriale er dog set før, bl.a. i Peder Skyum-Nielsens Vellyden (Syddansk Universitetsforlag 2003), men Kock og Kleinschmidt videreudvikler og systematiserer metoden, så den både omfatter øvelsesdemonstration og pædagogisk forklaring. Dette muliggør en – næsten – dialogisk interaktion mellem forfatterne og brugerne. Man kan også lytte til adækvat oplæsning af tre eksempeltekster, der er indtalt specielt til bogen af skuespilleren Lars Mikkelsen.

Bogen har hovedvægten på stemmebrug, som behandles indgående i tre kapitler i form af en pædagogisk og letforståelig introduktion til stemmens anatomi og fysiologi, et systematisk katalog med detaljerede øvelser for åndedræt, støtte, en hensigtsmæssig kropsholdning, klang og artikulation og endelig et mindre kapitel, hvor forfatterne besvarer en række ofte stillede spørgsmål om stemmebrug. Ud over stemmebrugsdelen rummer bogen også to kapitler om kropssprog i form af en introduktion til kropssprogets begreber og elementer og en række øvelser, hvormed man kan træne holdning, grounding, nærvær, øjenkontakt, mimik og gestus. Der er også selvstændige kapitler om de retoriske appelformer, håndtering af nervøsitet og mundtlighed, hvor der gives specifikke råd mht. diverse former for mundtlig formidling – såvel nyhedsoplæsning, foredrag som skuespilkunst. To appendikser rummer desuden konkrete trænings- og opvarmningsprogrammer målrettet skuespillere, journalister og erhvervsfolk og en samling med tekster af Tom Kristensen og William Shakespeare til den personlige oplæsningstræning, hvor man i quintiliansk forstand har mulighed for at imitere og lade sig inspirere af Lars Mikkelsens forbilledlige oplæsning på bogens hjemmeside.

Bogen udmærker sig på en række områder ved sin gennemtænkte pædagogiske fremstilling:
Det er således gennemgående lykkedes at fremstille vanskeligt anatomisk og fysiologisk stof om fx den støttefunktion, der ledsager en hensigtsmæssig stemmebrug, på en enkel og pædagogisk måde uden at gå på akkord med korrektheden. Dog er formuleringen om mellemgulvets funktion uheldig:
Det er en udbredt misforståelse at man kan ”lære at tale/synge med mellemgulvet”. Det kan man ikke. Mellemgulvet bruges kun til at trække vejret ind med og er ikke under viljens kontrol. (s. 23)

Det er jo netop kendetegnende for vejrtrækning, at den kan ske automatisk, når den – styret af respirationscentret i den forlængede rygmarv, der er følsomt over for blodets indhold af kuldioxid – tilpasser sig stofskiftets behov, men at det også lader sig gøre at påvirke respirationscentret ved en viljesakt; man kan fx holde vejret og også bevidst ændre åndedrætsrytmen, så indåndingen bliver kort og udåndingen lang, hvilket er hele fundamentet for vokal formidling.
Selve de vokale øvelser, der reflekterer mange forskellige traditioner inden for såvel international som dansk stemmepædagogik, er også udførligt beskrevet og understøttes af lydfilerne på hjemmesiden. Denne sammentænkning af skriftlig og mundtlig kommunikation fungerer i langt de fleste tilfælde virkelig godt. Man kan tydeligt mærke, at afsenderne er grand old ladies inden for den danske talelærerstab med en lang praktisk erfaring, indgående kendskab til diverse stemmetyper og fortrolighed med forskellige kommunikationssituationers vokale krav. Dog er jeg betænkelig ved øvelse 30-33, der fokuserer på stemmekvaliteter. Øvelserne fremstår som en slags dramatiske karakterøvelser, der taler til brugernes fantasi og indre skuespiller i kraft af fire stereotyper, som man opfordres til at frembringe med stemmen: Boris, den russiske bas, Mario, den italienske helt, Dolores, den spanske donna, og endelig Melissa, den unge, naive pige. Jeg har stor respekt for den legende og kreative tilgang til det vokale arbejde, som disse øvelser lægger op til. Min indvending går derfor kun på den manglende direkte lærer/elev kontakt, for i dette tilfælde mener jeg ikke, at der er nok hjælp at hente i lydfilerne, idet øvelserne appellerer til mange individuelle stemmekarakterer – skabt på baggrund af de fire stereotyper. Jeg ser således en række oplagte faldgrupper. Mange brugere vil fx benytte bagtungen og svælgsnørerne med en guttural klang til følge, når de skal lege russisk bas. Den naive pigestemme kan ligeledes også let frembringes med en klemt og ufri randregisterfunktion. Jeg er sikker på, at Koch og Kleinschmidt ville reagere prompte i en undervisningssituation på vokale udgaver af de fire stereotyper, som blev realiseret via fejlfunktioner, men spørgsmålet er, om brugerne i denne sammenhæng kan undvære de erfarne talelæreres ører? Jeg tvivler.

Inden for meget stemmebrugslitteratur er der en tendens til at betragte stemmeøvelser som en art fælleseje og mundtligt arvegods – formler uden en egentlig afsender, som man kan benytte sig af uden at angive en kilde. I mange tilfælde er der vitterligt ingen oprindelig kilde at opspore; fx mht. klangøvelser på nasaler, som forfatterne også benytter sig af (bl.a. s. 50), og som talelærere altid synes at have anvendt for at styrke en stemmes resonans, men i nogle tilfælde er der et ophav. Jeg savner således en kildeangivelse til en række øvelser under ”Kombineret tunge- og læbefitness” (s. 77), der i mange år har været anvendt i taleundervisningen på Afdeling for retorik, Københavns Universitet, men som oprindeligt stammer fra det systematiske øvelsesafsnit i Viggo Forchhammers Taleøvelser (København 1953), s. 159. Som minimum burde værket optræde i litteraturlisten. Selv vil jeg således også være påpasselig med at henvise til Koch og Kleinschmidt, når jeg i fremtiden anvender og refererer til deres humoristiske og sanselige øvelser som bl.a. ”chokoladeskildpadden”, ”nutella på armen” og ”kys loftet”.

Find din stemme er en stemmepædagogisk bedrift, og dens nytænkende brug af nettet bevirker en mulig interaktion mellem afsender og modtager, som tidligere stemmebrugslitteratur har savnet, og som langt hen ad vejen kan sikre at øvelserne udføres korrekt, så man opnår den tilsigtede vokale forbedring. Bogen anvendes allerede af de retorikstuderende på Københavns Universitet, der uddanner sig til talelærere, og som især i øvelsesafsnittene har fundet inspiration til at forny det stemmepædagogiske arbejde.