Professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock giver dig her fem skarpe om, hvad retorik egentlig handler om.
Genvejen til retorikken
Retorisk arena:
Aktuelle online artikler
#1 Retorik er et fag om at frembringe budskaber.
Sådan startede det: Folk i de græske bystater ville lære at tale deres sag. Derfor indgår praktisk produktion af tale og skrift centralt i al retorikuddannelse. Teori, analyse, kritik med videre indgår med tilsvarende vægt, men det overordnede tema er praksis. Det er værd at nævne i vor tid hvor mange andre universitetsfag arbejder med tekster. Mange af dem gør det med analyse eller måske med kritik som overordnet sigte. Man kan lære meget af for eksempel strukturalisme eller konversationsanalyse, og det vil de fleste retorikere gerne. Men ren analyse skaber er ikke nok. I den retoriske tradition er det for eksempel indarbejdet at når man analyserer tekster, overvejer man: Hvad er det forfatteren gør her? Er det godt eller skidt? Er det troværdigt eller kritisabelt? Kunne jeg gøre noget lignende?
#2 Retorikken anser det grundlæggende for okay at mennesker prøver at påvirke hinanden med sproget.
Filosoffen Nietzsche, der var klassisk filolog, var en af de få der ikke delte sin samtids mistænksomhed over for retorikken. Han skrev: ”Sproget selv er et resultat af lutter retoriske kunster; den evne, som Aristoteles kalder retorik, nemlig at finde dét og gøre dét gældende ved enhver sag som virker og gør indtryk, er tillige sprogets væsen.”
At ville påvirke andre med ytringer er ikke alene okay, men en forudsætning for de menneskelige samfunds opståen og udvikling. Kun med tale og skrift kan vi afgøre uenigheder fredeligt og opbygge samfund. Retorikken anerkender at folk legitimt kan synes noget forskelligt. Én synes at national sikkerhed overtrumfer retssikkerhed når det gælder overvågning, terrorbekæmpelse, etc. – en anden synes det er modsat. Modsat Platon mener retorikken ikke at man filosofisk kan bevise sig frem til hvem der i den slags spørgsmål har ”sandheden”. Retorikken ved at folk ikke alene kan synes noget forskelligt, men at de måske bliver ved med det, selv efter de har talt sammen. Men bemærk:
#3 Retorik interesserer sig for at vi fører offentlig debat om uenigheder på en redelig måde.
Fordi retorikken mener at brugen af sproget til gensidig påvirkning er okay, har den også begreber om at det skal ske på legitime, ansvarlige måder. Alle kneb gælder ikke. Offentlig debat må følge nogle normer om at lytte, vise respekt, give reelle argumenter og anerkende andres do. Ellers fungerer den samfundsopbyggende effekt ikke. Og desuden vil vedvarende, uredelig spin og kommunikationsfusk gradvis ødelægge éns troværdighed – selv om det tager tid.
#4 Den påvirkning vi kan udøve på hinanden ved hjælp af sprog osv., er af flere, grundlæggende forskellige slags.
Cicero fremhævede at den gode retoriker må beherske alle de tre sproglige funktioner belære, behage, bevæge. Nogle gange skal man det ene, nogle gange det andet, nogle gange en blanding, måske med én funktion som målet og de andre som midler.
#5 De forskellige egenskaber og virkemidler i sproget egner sig til bestemte slags påvirkning, ikke nødvendigvis til andre.
Derfor er retorikere glade for at sætte betegnelser på redskaberne i det sproglige redskabsskur, for der er mange. I vore dage også mange ting som ikke er sproglige, men visuelle, auditive, elektroniske.
Det som kendetegner den gode retoriker, er en tænkemåde der siger: Hvilken slags opgave har jeg her? Hvad er problemet? Hvad er jeg oppe imod? Hvilke ressourcer har jeg? Hvad er de hver for sig gode til? Hvordan matcher jeg virkemiddel til mål, form til funktion? Den gode retoriker opfatter hver opgave som anderledes. Der er altid noget vigtigt ved den der er nyt og specielt. Derfor bliver den menneskelige dømmekraft, trods al erfaring og faglighed, aldrig overflødig. Og derfor bliver faget ved med at være spændende.
Liknande artiklar:
Donald Trump som Taler
Hvad jeg har lært om etos på tv-skærmen – på den hårde måde
#JeSuisAktivist
Tal som dig selv
Christian Kock er professor emeritus i retorik ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
- Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian_kock/
- Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian_kock/
- Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian_kock/
- Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian_kock/
Hei Christian. Man undres en smule. Jeg merker meg med en viss interesse at du ikke nevner ordet ’demokrati’ i din tekst ovenfor. Derfor må jeg spørre: finner ikke retorikkfaget sin første grunn nettopp i et demokratisk samfunn? ”Sådan startede det: Folk i de græske bystater ville lære at tale deres sag.” Men var det ikke det konstitusjonelle demokratiet i Athen som var det nye samfunnet som gjorde det særskilt relevant for den jevne medborger å selv tale sin sak? Og er det ikke, kanskje, slik at retorikkfagets fulle verdi kommer til syne nettopp i de samfunn hvor den enkelte medborger har slik rett og plikt – ikke bare til å tale sin egen sak men også til å å bedømme andres? Min oppfatning er i alle fall at denne sammenhengen mellom samfunn og kunnskapsbehov er så vidt viktig – både da og nå – at den godt kunne tåle å nevnes. Som sagt: man undres.