Start » Dansk retorik » Dansk retorisk Arena » Hallo – Er der nogen der kan høre mit ORDskælv?!

Hallo – Er der nogen der kan høre mit ORDskælv?!

av Mikkeline Thomsen

Hvordan kan man deltage og forventes at deltage i et samfund, hvis man har en følelse af, at man ikke bliver betragtet som medborger af sit intenderede publikum? Og hvordan kompliceres tingene yderligere, hvis man oven i købet kommer til at ekskludere sig selv sprogligt fra gruppen af medborgere?

Hallo – Er der nogen der kan høre mit ORDskælv?!

Mikkeline Thomsen og Morten Vester Haldrup

 

Kort om projektet ORDskælv mod fordomme:

ORDskælv er et genkommende frivilligt projekt med forskellige temaer for unge med noget på hjerte. Denne specifikke udgave, der er ledet af den unge ildsjæl Zainab Nasrati, er personlige beretninger om, hvordan det er at være ung og troende, især muslim, i dagens Danmark.

Projektet har som sit hovedformål at give unge mellem 13 og 20 en platform, hvorfra de kan dele deres tanker om og erfaringer med religion og fordomme. Mange af de unge forfattere er vokset op i Danmark, men har mellemøstlige eller nordafrikanske rødder og en muslimsk tro. Et par af forfatterne er vokset op i Danmark med danske rødder, og praktiserer ikke en tro. I det sidste halve år har vi haft æren af at arbejde med disse unge forfattere i et forsøg på at hjælpe dem med at få deres følelser og frustrationer ned på papir.

Resultatet af de mange timers arbejde er en samling af personlige essays, der  med hjælp fra en succesfuld crowdfunding,  udgives i bogform i slutningen af marts med titlen Drømme for Danmark. Heri fortæller de unge forfattere om styrkerne ved altid at have en gud at tale med, og om hvordan det føles at være troende i et samfund, hvor religion ofte forbindes med fortid og feudalisme.

Samtidig filosoferes der også over “danskheden” og hvad det egentlig vil sige at være dansk, imens vi får at vide hvor upraktisk det er at spille håndbold iført et tørklæde. I denne proces har vi to retorikstuderende fået lov til at bistå med gode råd og vejledning. Vi har talt om stilistiske virkemidler, om stemmesamlende og stemmeflyttende retorik og om vigtigheden af velvillighed og dét at tage højde for tanker og holdninger hos sit intenderede publikum.

Den rigtige dansker?

Det med danskheden gav anledning til en løbende samtale om, hvilke konsekvenser det har, når man definerer bestemte grupper i sin tekst. Når de unge forfattere bevidst, men også ubevidst, definerede danskerne, indvandrerne og muslimerne i forhold til hinanden, blev resultatet i første omgang ofte en ekskludering af forfatteren selv – også selv om forfatteren betragtede sig selv som dansk og gerne ville betragtes som dansker.

Annonce

En forklaring på den uhensigtsmæssige ekskludering kan være, at det kan være svært at vælge mellem begreber, der definerer etniske og religiøse minoriteter i forhold til etniske danskere: muslim, troende, indvandrer, andengenerationsindvandrer, dansker med anden etnisk baggrund eller bare dansker? Det er en udfordring at bruge præcise definitioner, samtidig med at man gør sin pointe tydelig.

Og hvis man som muslimsk andengenerationsindvandrer vælger at omtale sig selv  som dansker, “hvad skal man så kalde de rigtige danskere?”. Det er tydeligt, at der ligger mere end ordvalg bagved denne (selv)opfattelse.

Den dobbelte sproglige eksklusion

Der findes etniske danskere, der ikke betragter muslimer og/eller borgere med anden etnisk baggrund som danskere. Størrelsen på denne gruppe samt hvad disse holdninger udspringer af, vil vi ikke gå ind i her. Men at nogen stiller spørgsmålstegn ved forfatternes danskhed, og dermed deres status som medborgere, er noget der påvirker dem i deres hverdag. Hvordan udviser man medborgerskab, når den gruppe af mennesker man helst vil overbevise, ikke betragter én som medborger, og sprogligt definerer én som alt andet end dansk medborger: Hvor ofte bliver “dansker” og “danskhed” ikke brugt  offentligt som modsætning til “indvandrer”, “muslim” og “islam”.

Villadsen skriver at “I “medborger” [ligger] en normativ og præskriptiv forventning om at vi som medlemmer af samfundet alle har adkomst til at påvirke kollektive beslutninger.” Igennem Ordskælv-projektet fik vi et unikt indblik i den store frustration den offentlige antagonisering og sproglige ekskludering medfører. For mange giver det følelsen af demokratisk underskud, fordi de netop ikke føler at de har en adkomst til at påvirke deres medborgere. Ekskluderingen virker dog også den anden vej, for hvis definitionen af “danskeren” i forfatternes tekster bliver snæversyn, fremmedfjendskhed og grisespisning ender det med at blive et prædikat, man ikke ønsker sig. Og i det øjeblik har man ekskluderet både sig selv og de etniske danskere, der ikke kan identificere sig med forfatterens billede af “danskerne”.

Hvad skal man så gøre?

Sammen nåede vi ofte frem til, at man kan begynde  med at modarbejde tendenser til forsimpling og ekskludering i sit eget sprog. Som retorikere tror vi på, at sproget er med til at skabe, ændre eller opretholde virkeligheder.

Ofte vælger vi vores begreber og definitioner med det formål at tydeliggøre vores pointer.  Men vores sproglige valg kan også være med til at opretholde netop de virkeligheder, vi forsøger at ændre. Det er en udfordring at flytte stemmer hos nogen, der ikke betragter din stemme som legitim, men det første skridt kan være bevidstheden om ikke selv at bidrage til undergravningen af sin status som medborger.


Bogen “DRØMME FOR DANMARK” udkommer i slutningen af marts, og kan forudbestilles for 200 kr. via MobilePay til nummeret 28 14 46 29. Husk at kalde overførslen “Ordskælv”. Forudbestilles bogen, er man inviteret til udgivelsesfest den 29. marts kl. 17:00 på biblioteket på Rentemestervej.


Mikkeline Thomsen og Morten Vester Haldrup er Mentorer på ORDskælv

You may also like

Kommentera

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. OK Læs mere