Hukommelsen der gik i glemmebogen

Omtale i RetorikMagasinet 81 (2011)

Joshua Foer, Moonwalking with Einstein – The Art and Science of Remembering Everything, Penguin Books, 2011, 307 sider.

Hukommelsen der gik i glemmebogen

Ordet hukommelse giver i dag flere associationer til min computers gigabyte end til min egen hjernes evne til at huske. Teknologiens fremmarch har resulteret i at det ikke længere er vigtigt at belemre sin hjerne med at huske kongerækken, pi eller Shakespeares Hamlet ordret, det vigtige er at huske hvordan vi finder frem til den information.

Men sådan har det ikke altid været. I retorikkens fem forarbejdningsfaser (inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio) er memorering en vigtig, men i dag desværre ofte glemt del. Med telepromptere som redskab betyder det lige pludselig ikke så meget hvor god præsidenten er til at huske sin tale, vigtigere er hvor godt han kan læse op uden man kan høre at han læser op. Men hukommelsen må ikke gå i glemmebogen, og det har en ny bog hjulpet til ikke sker.

I Moonwalking with Einstein undersøger videnskabsjournalisten Joshua Foer hukommelsens historie. Hans nysgerrighed vækkes, da han under sin dækning af U.S. Memory Championship for et populærvidenskabeligt magasin får at vide af de mentale atleter at alle træner sig op til at deltage. Han beslutter sig for at træne sin hukommelse en time om dagen. De mentale atleter lover at det vil kvalificere ham til næste års finale i hukommelsesmesterskabet. Bogen følger Joshua Foers rejse ind i hukommelsens internationale subkultur hvor retoriske teoretikere som Cicero og Quintilian er obligatorisk læsning, og klassikeren Rhetorica ad Herennium er atleternes bibel. På sin mentale rejse gennemgår han hukommelsens historie, dykker ned i den nørdede men ret fascinerende subkultur af mentale atleter verden over, og deler ud af teknikker til hvordan man lærer at huske sit kreditkort-nummer, sine huskelister og navne på ansigter. I en lang dialog med sin mentale træner, Ed, gennemgår Foer som sin første opgave en huskeliste af Eds tilfældige gøremål og indkøb. Metoden, der bygger på at visualisere tingene på listen i sit barndomshjem, bliver man som læser opfordret til at følge. Og det virker. Den dag i dag kan jeg stadig huskelisten udenad, og når jeg reciterer den, popper et glas syltede hvidløg (en af tingene) op ved mit barndomshjems hoveddør mens der ligger en laks (en anden af tingene) og spræller på kommoden i gangen ved toilettet. Foer finder hurtigt ud af at mesterskabet i hukommelse handler mere om kreativitet end om hukommelse. Mens det at huske 50.000 af pi’s decimaler eller 52 spillekort i rigtig rækkefølge forekommer en smule meningsløst og forbeholdt de virkelig nørdede mentale atleter, giver det som retoriker og kommunikationsinteresseret generelt god mening at lære husketeknikker til at kunne sætte navne på ansigter, blive bedre til at huske teorier og ikke mindst taler, anekdoter og præsentationer. Og det hjælper metoderne i bogen til.

Annons

Topos som meningsskapare

Den här avhandlingens långsiktiga mål är att bidra till en högskoledidaktik som förmår hantera föränderlighet, motstridighet och mångsidiga problem. En sådan didaktik bör emellertid vara förankrad i en reflekterad teori om meningsskapande. Avhandlingen pr Läs mer...

Moonwalking with Einstein er en spændende fortælling der både underholder og lærer. Moralen i bogen er træning: Ingen af de mentale atleter har et medfødt talent for at huske, de har bare lært sig ældgamle romerske teknikker fra før vi havde skriften og computeren ved hånden. For at citere Foers mentale træner Ed: ”Somewhere in your mind there’s a trace from everything you’ve ever seen” – du bestemmer selv om det skal huskes.