Intro: Aktivisme

Intro i RetorikMagasinet 99 (2016)

Aktivisme

Hvad skal vi kalde for aktivisme?

Hvis en dansker giver en syrer et lift til Sverige, er det så ikke selvtægt? Hvis et kunstværk smøres på en pæn, hvid offentlig mur, er det så ikke hærværk? Hvis en vegetarkampagne chokerer Manhattan med døde menneskekroppe, er det så ikke forstyrrelse af den offentlige orden? Hvis en undertrykt skyder en undertrykker, er det så ikke terror? Og hvis et dovent tast med pegefingeren er nok til at tage stilling, er det så ikke snarere slacktivisme?

Flygtningekrisen har vækket danskerne fra den demokratiske slummer og har tvunget hver enkelt til at vælge for sig selv. Men måske endnu vigtigere har flygtningekrisen vakt debatten om hvornår man er rigtig demokrat, og hvornår man er rigtig aktivist. Hvordan bryder eller fortolker borgeren demokratiets sirlige spilleregler på så elegant vis at det hverken klassificeres som selvtægt, hærværk, forstyrrelse af den offentlige orden eller terror – men tværtimod som opfriskende og berigende aktivisme?

I dette 99’ende RetorikMagasinet kigger vi kritisk på de engagerede borgere der på ukonventionel vis gør opmærksom på sig selv og deres misfornøjelse. At vælge tid og sted, virkemidler, målgruppe og budskab for en aktivistisk aktion er en ægte retorisk bedrift – og et vellykket coup d’eclat kan vende folkeopinionen med et smæld. Og selv når mislykkede aktivistiske stunts – frivilligt eller ufrivilligt – krænker demokratiets usynlige grænser, husker disse stunts os alligevel på hvad vi borgere værdsætter og forsvarer ved vores demokrati. Måske det i virkeligheden er vores eget demokratiske sindelag vi bliver klogere på når vi bliver klogere på aktivismen.

Annons