Intro: Lejlighedsretorik

Intro i RetorikMagasinet 86 (2012)

Tema Lejlighedsretorik

RetorikMagasinet byder vinteren velkommen med et tema om lejlighedsretorik. I helt traditionel forstand dækker dette begreb over den retorik der udfolder sig i lejlighedstaler – taler som vi kender dem fra fødselsdage, indvielser og prisoverrækkelser hvor en bestemt person eller begivenhed bliver hyldet eller højtideligholdt. I slutningen af december og den første dag i januar kan vi se frem til to velkendte eksempler på denne genre; nemlig dronningens og statsministerens nytårstaler. Over en million danskere følger med i begge taler hvert år, og talerne får stor mediebevågenhed. Det er nok ingen overdrivelse at sige at de er blandt årets absolut vigtigste taler.

Derfor sætter vi også spot på dem i denne udgave af magasinet. Vi tegner dronningens retoriske profil og fastslår hvad der særligt kendetegner hende som taler, ligesom vi ser nærmere på et udvalg af skarpe, vittige og bemærkelsesværdige citater fra regentens nytårstaler gennem årene. Også statsministerens nytårstale bliver gået efter i sømmene. Vi kommer med et bud på hvad der lige siden traditionens opståen i 1940 har været et af de vigtigste virkemidler i denne specielle tale der må balancere på grænsen mellem lejlighedstale og politisk tale. I tilgift giver en politisk taleskriver praktiske råd til at mestre balancegangen.

Men de velkendte lejlighedstaler er kun den ene side af det vi her kalder lejlighedsretorik. Den anden har at gøre med et teoretisk begreb fra den klassiske retorik – det man kalder for epideiktik. Begrebet dækker over en særlig retorisk genre som ifølge Aristoteles er kendetegnet ved ros og dadel. Det er altså kort sagt betegnelsen for retorik der priser det prisværdige og kritiserer det kritisable. Desuden er det også ofte et element i epideiktikken at give – direkte eller indirekte – udtryk for bestemte overbevisninger som taleren deler med publikum. Det er jo på baggrund af fælles værdier at personer eller handlinger kan fremstå som rosværdige eller det modsatte.

I vores øjne kan også andre udtryksformer end lige netop lejlighedstaler derfor ses som lejlighedsretorik. Fx de rimede smædevers i artiklen om Rap Slam Battles på s. 16. Når kombattanterne gør hvad de kan for at svine hinanden til med verbale mudderkast, er det dadlende retorik, og ukvemsordene må bygge på klare forestillinger om hvad der er godt og skidt. Det samme gælder stand-up: en genre som via rammende beskrivelser tager humorens smutvej ind bag folks parader, så de kommer til at grine af egne fordomme og dårlige vaner og måske tager nye perspektiver med sig om på den anden side af grinet. Det er i hvert fald forhåbningen hos Danmarks mest succesfulde komiker, Anders Matthesen, der har delt sine betragtninger om humor, etik og sproglig slagkraft med os.

Annons