It’s a bird! It’s a plane! It’s … Superman!

Mennesker bruger historier til at give mening til sig selv og til den tid og det sted de lever. Når vi fortæller hinanden historier, er det en måde at forstå og fortolke os selv og det samfund vi lever i. Dette gælder også de historier om superhelte og superskurke som i disse år fylder godt op på den populærkulturelle markedsplads. Superhelten er ikke, eller i det mindste ikke kun, overfladisk kommercialisme og ligegyldig underholdning, men en narrativ grundfigur hvorigennem vi fortæller os selv og hinanden hvem vi er

It’s a bird! It’s a plane! It’s … Superman!

Carsten Fogh Nielsen

I maj 1938 udkom første nummer af Action Comics, et farvestrålende tegneseriehæfte fyldt med en skønsom blanding af detektiv-, eventyr- og krimihistorier. Forsiden af Action Comics 1 nærmest sprang i øjnene på den potentielle læser. En muskuløs mand iklædt flagrende kappe og et iøjnefaldende blåt og rødt kostume står klart aftegnet mod en knaldgul baggrund. Over sit hoved løfter han en grøn bil som han med overnaturlig styrke smadrer mod en klippesten. I forgrunden kommer en panikslagen mand løbende skråt ud mod læseren, i vild flugt fra kaosset bag ham.

Sådan mødte de amerikanske tegnserielæsere, og senere resten af verden, første gang Superman, verdens første superhelt. Siden Action Comics 1 udkom, er superhelten gået sin sejrsgang gennem den moderne populærkultur. Først som rene tegneseriefigurer, men allerede i 1940’erne etablerede de sig som både radio- og tv-stjerner. Senere, og særligt inden for de sidste 10-15 år, har superheltefilm domineret filmmarkedet i et sådant omfang at næsten halvdelen af filmene på websitet Box Office Mojos top 10 over de bedst indtjenende film nogen sinde er superheltefilm.

Superheltens forhistorie

Superhelten opstod ikke ud af det blå. Supermans skabere, forfatteren Jerry Siegel og tegneren Joe Shuster, var således inspireret af deres samtids populærkulturelle helteskikkelser som Doc Savage, Zorro og The Shadow, men også af klassiske mytologiske helteskikkelser som Herkules og Robin Hood. Mange af nutidens øvrige populære superhelteskikkelser trækker ligeledes mere eller mindre direkte på fortidens helteskikkelser.
Dette er ikke underligt. Mennesker har formodentlig altid fortalt hinanden historier om helte; om mennesker med ekstraordinære, undertiden ligefrem overnaturlige, evner som vælger at bruge disse evner til at kæmpe fællesskabets og det godes sag. I sit banebrydende værk Helten med de tusind ansigter fra 1949 hævdede den amerikanske myte- og helteforsker Joseph Campbell ligefrem at heltehistorier udgør en form for fælles kulturel grundfortælling, en såkaldt monomyte, der i lidt forskellige udgaver kan genfindes inden for alle kulturer, tidsaldre og religioner.

Ligheder og forskelle

Campbells primære pointe i Helten med de tusind ansigter var at pege på de mange og undertiden overraskende lighedspunkter mellem heltehistorier fra forskellige tidsaldre og kulturer. Disse ligheder tyder på at mennesket har et dybt og grundlæggende behov for at fortælle heltehistorier; et behov der synes at gå på tværs af alle historiske, kulturelle, religiøse og sociale forskelle.

Annons

Over for Campbell er det imidlertid vigtigt at fastholde at heltehistorier aldrig eksisterer i et vakuum, men altid fortælles af konkrete mennesker på et bestemt tidspunkt i et givet samfund præget af bestemte værdier, normer og idealer. Skal man forstå hvorfor helte og heltehistorier er vigtige for mennesker, er det derfor ikke nok kun at fokusere på alle lighederne mellem disse historier. Det er mindst lige så vigtigt at kigge på hvorfor og hvordan disse historier adskiller sig fra hinanden.

Den problematiske identitet

Skønt superhelten er inspireret af sine forgængere og derfor på mange måder minder om tidligere tiders helteskikkelser, vil det derfor være en fejl at reducere superhelten til blot at være en videreførelse eller gentagelse af sine forgængere. Superhelten adskiller sig fra tidligere helteskikkelser ved at han eller hun ofte har et problematisk forhold til sin egen identitet. Som de fleste sikkert ved, er Superman ikke kun Superman, han er også Clark Kent. Og omvendt: Clark Kent er ikke kun Clark Kent, han er også Superman.

Denne splittelse eller dobbelthed kommer til udtryk i mange andre superhelteskikkelser. Spider-Man er Peter Parker; Peter Parker er Spider-Man. Batman er Bruce Wayne; Bruce Wayne er Batman. Wonder Woman er Diana Prince; Diana Prince er Wonder Woman. Mange klassiske superheltehistorier trækker på netop heltens dobbelte identitet som et problem. Clark Kent er forelsket i Lois Lane, mens Lois Lane kun har øje for Superman. Men Clark Kent og Superman er jo en og samme person, så Clarks værste rival til Lois’ gunst er i virkeligheden ham selv. Det er netop fordi Superman ikke blot er Superman, men også Clark Kent, at dette problem opstår.

Sin tid fortalt i historier

Den tyske filosof G.W.F. Hegel skriver et sted at filosofien er sin samtid udtrykt og sammenfattet i tanker. På samme måde kan man, måske lidt frækt, hævde at helte er deres samtid udtrykt og sammenfattet i historier. Heltehistorier indkapsler og giver konkret udtryk for nogle af de værdier, normer og idealer der på et givet tidspunkt kendetegner en bestemt kultur og giver dermed et indblik i de normative brudflader der præger denne kultur.
Det er derfor ikke tilfældigt at netop superhelten op igennem det 20. og 21. århundrede har etableret sig som en af de mest populære og udbredte helteskikkelser. Et kendetegn ved netop denne periode er at identitetsproblemet her er blevet langt mere påtrængende og uomgængeligt end tidligere. I det moderne samfund er mennesket ikke længere entydigt defineret ved at tilhøre en bestemt samfundsklasse eller være del af et bestemt fællesskab eller en bestemt historisk tradition. Ja, selv kønskategorier og seksuel orientering er igennem de seneste år og årtier blevet stadigt mere flydende. De færreste af os kan således i dag entydigt og meningsfuldt defineres ud fra vores arbejde, religion, sociale baggrund, nationalitet eller køn. Vi er også altid noget andet og mere end disse kategoriseringer.
Spørgsmålet om hvem jeg er, og hvad der gør mig til den jeg er, rejser sig derfor i dag med en hidtil uset styrke. Superheltens indbyggede dobbelthed indfanger dermed noget meget grundlæggende ved det at være menneske i det moderne: at vores identitet altid er mangetydig og modsætningsfuld; at spørgsmålet “Hvem er jeg?” ikke længere kan gives et klart og entydigt svar. Dette spørgsmål og de problemer det rejser, har med superhelten fundet en prægnant og virkningsfuld populærkulturel udtryksform. R

Læs mere

Joseph Campbell: The Hero with a Thousand Faces. New World Library. 2008.
Orrin E. Klapp: Heroes, Villains, and Fools. The Changing American Character. Prentice-Hall. 1962.
Carsten Fogh Nielsen: “’Skabt for penge og til underholdning’. Om superhelte, tegneserier og populærkultur”, Kritik, 192. 2009.
Larry Tye: Superman. The High-Flying History of Americans Most Enduring Hero. Random House. 2012

Bibliografisk

Af Carsten Fogh Nielsen, ph.d. i filosofi, videnskabelig assistent i pædagogisk filosofi, DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning, Aarhus Universitet. Tegneserielæser.

RetorikMagasinet 108 (2018), s 16-17