“Jeg kommer og skyder dig i nat”

Truslen som genre og voldshandling

Hvis vi vil forstå menneskelig interaktion – og dermed måske også vores samfund – bedre, så er vi nødt til også at prøve at forstå de dele af kommunikativ og retorisk praksis, som fungerer destabiliserende eller destruktivt i et samfund. Således undersøger projektet Truslers sprog og genre, som er støttet af Carlsbergfondet, truslers sproglige udformning og funktion.

Trusler er ved at få en stadigt større tilstedeværelse i vores samfund ifølge de eksisterende statistikker på området. Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at mængden af trusler, der anmeldes til politiet, længe har været stigende.

Det må enten betyde, at der i vores samfund er en opfattelse af, at der er et stigende problem, eller at der rent faktisk bliver skrevet og udtalt flere trusler. Med udbredelsen af sociale medier og digitalt medierede kommunikationsformer som sms’er og mails er sidstnævnte sandsynligt, da disse medier gør det nemmere og hurtigere at kommunikere skriftligt – både med folk man kender og med fremmede.

Trusler kan føre til andre ulovlige handlinger, når truslens indhold bliver realiseret, eller de kan være del af en anden forbrydelse som for eksempel røveri eller voldtægt. De vil dog altid udgøre en voldelig handling i sig selv.

Trusler har – ikke overraskende – ofte store konsekvenser for dem, de er rettet imod, da de kan medføre stor utryghed og angst. Trusler kan tilmed have en anti-demokratisk effekt, når borgere eller politikere for eksempel afholder sig fra at diskutere ømtålelige politiske emner, fordi de ikke ønsker at blive truet. Trusler kan med andre ord have store konsekvenser for ofrene og for samfundet, men hvordan definerer vi overhovedet en trussel?

Annons

Shadows in the Cave. Revisiting Mats Rosengren’s Doxology

Shadows in the Cave. Revisiting Mats Rosengren’s Doxology

Caves, images, and symbols are recurring topics in the work of Mats Rosengren, from his reading of Plato in his dissertation Psychagōgia – Konsten att leda själar, to his investigation of the world of paleolithic cave art in Cave Art, Perception and Knowledge. While other philosophers might have descended into the cave with the aim of guiding visitors back up into the blinding light of eternal truths, Rosengren seems to be at home in the underworld. Instead of dismissing the paintings that adorn its walls as merely shadowy copies or distorted images, or claiming that the truth of these pictures is readily available to us, Mats Rosengren invites any traveler joining him to understand them as different forms of sensemaking, forms which at first might appear foreign, but that, upon closer inspection, reveal themselves in all their complexity. In this volume, the contributors take on some of the key themes found in Rosengren’s work, mirroring the stylistic, generic, and topical range that characterizes it. The volume is titled “Shadows in the Cave”, signaling a focus not on eternal truth, but – alluding to Plato – on the shadowplay of our human caves. Läs mer...

Read more

Truslen som genre

Ofte forbindes ordet ”genre” med inddeling eller klassificering af for eksempel litterære tekster, musik eller film i typer, som i høj grad bliver bestemt og beskrevet af eksperter inden for de respektive områder ud fra en ensartethed i deres form.

Ifølge Den Store Danske er for eksempel en sonet en “lyrisk form bestående af 14 elleve-stavelses-vers, grupperet i to samrimede kvartetter og to ligeledes samrimede terzetter”, mens en film noir “kendetegnes ved en mørk, mareridtsagtig atmosfære. Film noir er præget af et pessimistisk livssyn, og alle filmens elementer — fx klipning, kameravinkler, musik — understreger filmens skæve univers”.

Set i dét lys ville det være en udfordring at anskue sproglige trusler som en genre, da de har en bemærkelsesværdig formmæssig variation: De kan være alt fra de mest direkte ‘Jeg slår dig ihjel’ til den klassiske indirekte ‘Jeg ved hvor du bor’.

Moderne retorisk genreteori fokuserer dog mere på, hvilken social funktion en genre har, end på hvilke formtræk den har. Retoriske genrestudier definerer genrer som typificerede, retoriske handlinger. Det vil sige, at en genre er noget, der bliver opfattet som en type, fordi den bliver brugt på ensartede måder. Ud fra denne genreforståelse er truslen en genre, da den i vores samfund bliver behandlet og genkendt som en type sproglig handling, og da den bliver brugt på ensartede måder – det vil sige, at den har ensartede retoriske funktioner.

Truslers funktion i samfundet

Trusler fungerer anderledes i samfundet end mange andre genrer, fordi trusler som udgangspunkt ikke er accepteret i samfundet, og fordi de dermed heller ikke er noget, vi lærer i skolen eller forbinder med en specifik institution.

De genrer, der er accepteret i samfundet, vil ofte være forbundet med en eller flere institutioner. En politisk debat vil for eksempel være noget, man enten eksplicit eller implicit lærer at indgå i, hvis man er (eller ønsker at være) medlem af Folketinget; et speciale er noget man (forhåbentlig) lærer at skrive på en højere uddannelsesinstitution; og en jobansøgning kan man for eksempel lære at skrive på et jobcenter.

Andre genrer opstår dog mere organisk ud fra de kommunikationsbehov, som vi mennesker kan have, eksempelvis blogs, huskelister, opskrifter, jokes eller hilsner. De har alle mere eller mindre typificerede formål og funktioner, men sjældent lige så fast en form som genrer, der udspringer fra forskellige institutionelle sammenhænge. Det samme gælder trusler. Mens vi finder en påfaldende variation i deres formmæssige udtryk, har de trusler, der tages op af vores retssystem, tilsyneladende den fælles funktion, at de er et middel til at skræmme eller intimidere andre.

Truslen som skræmmemiddel

Funktionen af en trussel kan enten i sig selv være at skræmme modtageren, hvilket vil sige, at der ikke er noget andet mål med truslen end at skræmme. I eksempel (1) og (2) herunder er der tilsyneladende ikke noget, modtageren kan gøre for at ændre på situationen. Den fremstår så at sige som en fait accompli – altså en kendsgerning:

“Du dør snart. Jeg kommer og skyder dig i nat”

Facebookbesked sendt til kvindelig, dansk politiker

“Hej søde. Dejligt at se dig. Nyd nu dagen i morgen. Måske de næste dage bliver lidt anderledes. Vi bliver lige og ser om du skal ud.så tager vi dig.der.”

Sms fra en stalker med tilhold imod sig til hans ekskæreste. Fra dombog i trusselssag, Karnovs Lovsamling

Alternativt kan det at skræmme være et middel til opnå et andet mål, det vil sige et middel til at overtale eller overbevise – i retorikken kendt som persuasio. I eksempel (3) herunder er målet med at skræmme at få udleveret penge, og i eksempel (4) er målet at få modtageren til at “holde kæft”:

DETTE ER ET RØVERi
KOM MED ALLE SEDLERNE
ELLER JEG SKYDER
HURTIG
ROLIG

Håndskrevet papir afleveret i en bank under et bankrøveri

TROR DU IK DU SKAL TAGE OG
HOLDE DIN KÆFT INDEN DU
FÅR KUGLEN SOM DEN
LANDSFORRÆDER DU ER

Facebookbesked sendt til mandlig, dansk politiker

Direkte eller indirekte trusler

Rent sprogligt vil de mest direkte formulerede trusler som for eksempel (1) ovenfor indeholde et klart afsenderansvar (“jeg”) og en klart specificeret fremtidig handling, der er skadelig (“dør” og “skyder”) for en specifik modtager (“dig”).

Ved indirekte trusler vil det tværtimod ofte være uklart, hvad den fremtidige, skadelige handling består af, hvem der udfører den eller måske endda, hvem den er rettet imod. I eksempel (2) er både afsenderansvar (“vi”) og modtager (“du” og “dig”) nævnt, men det bliver ikke forklaret, hvad den fremtidige skadelige handling er. Vi kan kun udlede, at det må være noget negativt, fordi det er “anderledes” end at nyde noget (“Nyd nu dagen i morgen”), og fordi “så tager vi dig” umiddelbart kun kan betyde noget negativt i denne kontekst, sandsynligvis bortførsel og/eller voldtægt.

Truslen som voldshandling i sig selv

Sprog, genrer, retorik og kommunikation bruges ikke kun til at fremme positive relationer, til at samarbejde eller til at understøtte institutioner eller fremskynde samfundsmæssige fremskridt. Der findes også genrer, der misbruger sprogets og retorikkens mekanismer – og endda i en grad så genren eller sproget i sig selv bliver en voldshandling. Ligesom der findes forskellige typer fysisk vold, findes der, blandt andet ifølge Socialstyrelsen, også forskellige typer psykisk vold, hvorunder trusler er én type.

På grund af deres seriøse konsekvenser er trusler i de fleste lande en af de primære undtagelser for ytringsfrihed. Trusler kan – ligesom andre former for vold – have alvorlige psykologiske effekter på deres ofre, og som nævnt kan trusler mod politikere, meningsdannere og offentlige personer være direkte skadelige for demokratisk udfoldelse.

Læs mere:

Carolyn R. Miller: ”Genre as Social Action” i Quarterly Journal of Speech, nr. 70. 1984. På norsk “Genre som sosial handling” i Rhetorica Scandinavica 18/2001.
Robin Engelhardt & Christian Lund (red.): Jeg tager bomben med når jeg går. Udvalgte trusselsbreve m.m. fra Rigspolitiets Arkiv. 2013.

Online konference den 14.-15. januar 2021 om truslers rolle i samfundet: 

Konferenceinvit 967.51 KB 9 downloads

...

Download