#JeSuisAktivist

Det lille firkantslignende symbol går på dansk tit under navnet nummertegn selv om kvinden i telefonsvareren kalder tegnet firkant, og matematiklæreren måske ville sige havelåge. På engelsk siger man ’hash’ om tegnet, og sætter man det sammen med bogstaver, tal eller emoji-ikoner, får man et hashtag.

Hashtagget, som det bliver brugt på de sociale medier, er først og fremmest et søge- og kategoriseringsværktøj der gør det muligt at finde frem til specifikke billeder eller tekstopslag. Hvis du fx på billededelingsmediet Instagram har en præference for billeder af pæne nedgående sole, kan du passende søge på hashtagget ”#solnedgang” eller ”#sunset” og lade dine øjne drømme sig væk i massevis af gyldne horisonter. Og du kan selv mærke dine egne solnedgange med samme hashtags, så andre kan finde og nyde dine pletskud. Har du i stedet lyst til at undersøge eller mænge dig med de danske politikere og debattører, kan du på Twitter søge på eller selv skrive ”#DKpol” i dine tekstlige indspark og med ét blive en af dem.

Mere end bare et søgeværktøj

Når en kampagne i dag bliver søsat eller en bevægelse sat i gang, udtænkes der også ofte et hashtag der på de digitale platforme hurtigt bliver symbol på kampagnen eller bevægelsen. Et eksempel på denne symbol-funktion så vi i kølvandet på terrorattentatet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris i 2015. Her blev hashtagget ”#JeSuisCharlie” på kort tid et fast sympatisymbol der fulgte med samtlige posteringer på Facebook, Twitter og Instagram, og som dermed indskrev alle posteringerne i én stor sympatibevægelse. Da Paris senere samme år igen blev udsat for et terrorattentat, blev ”#JeSuisCharlie” erstattet af ”#PrayForParis” der på ny gik viralt – og atter en gang formerede hashtagget sig da COP21-forhandlingerne i december 2015 fandt sted i den franske hovedstad.

Også ligestillingskampen benytter hashtagget flittigt. Bevægelsen Free The Nipple har som mission sat sig for at erklære krig mod den skævvridning der synes at finde sted i mange medier når kvindelige bryster skal censureres for ikke at blive dømt som nøgenhed hvorimod mandlige bryster har frit spil på billedfladen. Bevægelsens nuværende 236.000 Instagram-følgere støtter bevægelsen med fotos af mere eller mindre kreativt tildækkede brystvorter under hashtagget ”#FreeTheNipple”. Men så snart brugeren ikke er ferm nok til tilstrækkeligt at sløre en brystvorte tilhørende en kvindelig krop, slår Instagram ned og fjerner billedet og, i yderste konsekvens, brugerens profil. Hashtagget tjener her en helt tredje funktion, nemlig som et slags emblem der eksplicit gør opmærksom på at opslaget i sig selv er aktivistisk.

Rigtige hashtags – rigtig aktivisme

Hashtaggets retorisk-aktivistiske funktion er altså til at få øje på; det formidler holdninger eller kobler posteringer til tendenser og kampagner med holdninger. Men det betyder ikke at antallet af hashtags under en enkelt postering er ligefrem proportional med graden af hverdagsaktivisme. Hashtaggets aktivistiske potentiale afhænger af at det formidler en holdning og ikke bare udtrykker afsenderens kreative evner til at opfinde mange og nye hashtags.

Annons

Ad Herennium

Ad Herennium

De ratione dicendi ad C. Herennium.
En av de viktigaste läroböckerna i Västerlandets historia” (Kurt Johannesson). Läs mer...

Read more

Hashtagget er kommet for at blive, og med lidt kløgt og snilde kan man med hashtags påvirke mere end bare stemningen på de sociale medier. Med det rigtige hashtag kan kampagner, som spirede på de sociale medier, rykke ud i den fysiske verden og manifestere sig som rigtige ting og begivenheder. Således opstod en fysisk fotoudstilling på baggrund af bevægelsen ”EngangVarJegFlygtning der, ligesom bevægelsen på de sociale medier, søgte at påvirke omtalen af flygtninge i flygtningedebatten.

Hashtags er i mindst lige så høj grad blevet et retorisk værktøj og et symbolsk emblem til at formidle holdninger og standpunkter som det er en praktisk søgefunktion. Ved at benytte det rigtige hashtag kan man uden større anstrengelse bekende kulør og støtte op om kampagner, bevægelser og synspunkter som (digital) hverdagsaktivist.

Foto: @karstenfatur/Instagram

I det aktuelle nummer af RetorikMagasinet skriver Nathalie C. Larsen om clicktivisme.

Er du ikke abonnent? Så bliv det her: