”Går du langt for miljøet? Hvorfor ikke køre?”. Det er sloganet på tusindvis af cafépostkort fra Amager-Øbro Taxi der som det første taxaselskab i Danmark kaster sig ind i klimakampen med tilbuddet om en C02-fri taxa. Klimaplatformen er de gode intentioners holdeplads, men billedet af en tidevandsbølge med klimakøbmænd og smarte fiduser tegner sig i det fjerne, og for os som vil være ansvarlige forbrugere, kan det være svært at gennemskue de reelle hensigter.
Klimacool på gadeplan
Lars Mejer Helwig Hansen
I en tid hvor alt tyder på at den politiske beslutningsproces frem mod klimatopmødet i København er frosset fast på en grønlandsk bjergtop med klimaministeren som ekspeditionsleder, udviser AmagerØbro Taxi ansvarlighed i et konkret miljøtiltag på gadeplan. Det er budskabet om nem, klimavenlig transport og ansvarlighed over for miljøet der umiddelbart giver gode point på firmakontoen hos passagererne.
Bag den CO2-fri taxa gemmer der sig et indviklet politisk regnestykke hvor Amager-Øbro Taxi opkøber CO2-kvoter fra andre danske eller udenlandske virksomheder som forurener mindre – det omdanner, på papiret, de store benzinslugere til små grønne vidundere i de københavnske gader. Amager-Øbro Taxi oplyser på deres hjemmeside at de årligt vil opkøbe 6.000 klimakvoter svarende til 6.000 tons CO2.
Om ”Går du langt for miljøet? Hvorfor ikke køre?”-sloganet hentyder til fravalget af osende taxaer eller målretter sig mod befolkningens startende metaltræthed som følge af konstant og korrekt klimaopførsel, er ret uklart. Sloganet fremtræder ikke som et argument med en tydelig påstand og belæg som fx ”kør med CO2-fri taxa fordi det sviner mindre”, men kommunikerer derimod gennem stilfiguren hypophora, der stiller et spørgsmål som øjeblikkeligt besvares. Derigennem camoufleres argumentets påstand og belæg i et visuelt stilistisk greb, og argumentationens succes beror på en klart defineret modtageropfattelse i hjemmelen, nemlig at vi efterhånden strækker os langt for miljøet, og at det skal være nemmere at være klimakorrekt.
Den type argumentation ses ofte i reklameverdenen – mere specifikt i subgenren, tyske, synkroniserede lavbudgets-reklamefilm, som oftest advokerer for rengøringsmidler, barberblade eller trusseindlæg – ”Hvorfor bløde igennem, når du kan bruge Always”! Man behøver hverken være retoriker, reklamemand eller klimafundamentalist for at konkludere at reklamen ikke lever op til de debatdyder som er forventelige når det drejer sig om klimaet.
Retorisk argumentation er altid med det formål at vinde tilslutning. I tilfældet Amager-Øbro Taxi er klimatopikken en anvendt strategi i forsøget på at få flere kunder i hyrevognene. Man kan spørge sig selv om det overhovedet er troværdigt at advokere for at tage en taxa uden klimakonsekvenser – indtrykket reklamen giver, ligner mere camouflage end god vognmandsetos. Om strategien viser sig at være effektiv må tiden vise, men der er ikke tale om en god og redelig argumentation.
Kvaliteten af argumentet er for lav og tangerer vildledning af forbrugeren – der er stadig tale om de samme benzinslugende luksusbiler, og gevinsten igennem kvoterne er for diffus og fjern fra forbrugeren. God, retorisk argumentation består bl.a. af en kvalitetsvurdering ud fra parametrene gennemskuelighed, emnets tyngde og etik, som netop adskiller argumentationen fra ren manipulation. Her består AmagerØbro Taxi ikke.
På den lange klimabane må rådet være at det selvfølgelig er i orden at lave forretning på den nye verdensdagsorden, men firmaets etos kan lide skade hvis kommunikationen ikke er transparent og redelig. Amager-Øbro Taxi har en potentiel vindersag, desværre hedder deres vognmand ikke Barack Obama eller Al Gore, og de må derfor leve med en større kvalitetskontrol på de reelle hensigter. ◗
Forfatter:
Lars Mejer Helwig Hansen Studerer retorik ved KU.
Klimacool på gadeplan
RetorikMagasinet 74/2009, side 8.