Omtale i RetorikMagasinet 92 (2014)
Jørn Lund, Dansk i skred – 52 sproglige opstrammere, Gads Forlag, 2014, 207 sider.
En lystrejse i sprogriget til natbordet
Jørn Lund er en dreven sprogbruger – og årtiers universitetskarriere, redaktørarbejde på Den Store Danske Encyklopædi og direktørskab for Gyldendal har akkumuleret en uset rigdom af pudsige iagttagelser af det danske sprog.
Dansk i skred lover læseren 52 sproglige opstrammere, men ud over skæppefulde af spøjse iagttagelser (hvorfor bliver alle dog “ramt” af sygdom, arbejde og endda ferie nu om dage?) hæver bogen sig sjældent over det hyggelige kaffecauseri. De 52 sproglige opstrammere bliver derfor aldrig for alvor til brugbare retningslinjer.
Derimod rammer bogens talløse nørklesproglige påfund og Jørn Lunds lune ironi med garanti natbordslæseren perfekt.
Liknande artiklar:
Vedkommende nyjournalistisk nørderi
Kompetent lærebog i journalistisk sprog
Gakket politik er underholdende søndagslæsning
Skriv bedre – en langsom starter
Redaktør på RetorikMagasinet 2012-2015


















