Bliver man en klog jurist af retorik?

Retorik kan andet end at afhjælpe juristens kommunikative udfordringer i retten. De to fag har altid kørt parløb og lånt fra hinanden. Mange af de retoriske greb faciliterer derfor selve det juridiske arbejde.

Bliver man en klog jurist af retorik?

Jonas Gabrielsen og Sabine Aae

 

Bliver man en klog jurist af retorik? Det umiddelbare svar er nej. Retorik gør givetvis juristen bedre til at kommunikere, men at være en klog jurist kræver viden om den juridiske substans. Man bliver en klogere dommer hvis man er fortrolig med udfaldet af tidligere sager som ligner den man skal til at dømme i. Og man bliver en klogere forbrugerjurist når man er fortrolig med national forbrugerret og relevante retningslinjer fra EU. Det er med andre ord juridisk viden og indsigt der gør juristen klog. Det umiddelbare svar afslører dog en snæver forståelse af forholdet mellem retorik og jura. Det baserer sig nemlig på den antagelse at retorik udelukkende kan byde ind med kommunikative kompetencer i juraen – typisk i forbindelse med en retssag eller når juridisk viden skal formidles til lægmand.

I moderne tid har både retorikere og jurister udfordret denne snævre forståelse – fordi den kun fortæller en del af historien. De ser i højere grad retorik som et fag der gør juristen til en bedre jurist. De to amerikanske retorikere Linda Levine og Kurt M. Saunders går så langt som til at hævde at retorikken lærer juristen at tænke som en jurist: “Thinking like a rhetor offers students the key to thinking like a lawyer.” Her ses retorik altså i mindre grad som et fag der ruster juristen kommunikativt, og i højere grad som et fag der gør juristen dygtigere til selve det juridiske arbejde. De retoriske systemer og metodikker kan hjælpe juristen med at organisere sin juridiske viden, ligesom de kan facilitere den proces hvor sager og tvister analyseres, og hvor juristen udfinder essensen i et ellers informationstungt materiale.

Topik som systematik

Topikken er en af retorikkens mest centrale lærebygninger. Retorikere har siden klassisk tid benyttet topikken til at udfinde en sags stærkeste argumenter. Frem for at man leder på må og få, søger man med topikken at systematisere processen ved at liste de steder hvor der typisk gemmer sig argumenter i den givne type af sag.

Topik er imidlertid også et begreb man møder i juraen. Navnlig den amerikanske juraprofessor J.M. Balkin har udfoldet topikken og viser i sine tekster hvordan man på forskellige retsområder kan konstruere topoi-kataloger. Det er åbenlyst lettere at trænge ind i en ny sag når man har listet de rationaler og standardargumenter der dominerer i et givent retsområde.

Det kræver selvfølgelig at topoi-katalogerne er forankret i det pågældende retsområde. Balkin tager derfor ikke afsæt i de velkendte retoriske topoi-kataloger og tilpasser dem juraen, men udleder derimod topoi-kataloger fra aktuel retspraksis. Metoden er retorisk, indholdet juridisk.

 

Topoi-kataloger hos e-mærket

Et illustrerende eksempel er her udviklingen af juridiske topoi-kataloger til e-mærket, den danske certificeringsordning for tillidsfuld e-handel. Her findes en række oplagte områder man med fordel kan udvikle topoi-kataloger til. Eksempelvis et katalog der lister de kriterier Forbrugerklagenævnet lægger til grund når det afgør klagesager: Hvad er det for rationaler og argumenter der igen og igen optræder i afgørelserne?

Topoi-kataloger kan også bruges i fortolkningen af centrale juridiske begreber såsom begrebet ’ond tro’ ved prisfejl. Som udgangspunkt er en ejer af en webshop bundet af de priser han udbyder sine varer til – også hvis de ved en fejl er sat for lavt. Men ejeren kan annullere salget af varen til den forkerte pris hvis kunden handler i ’ond tro’ og altså er vidende om at der var en prisfejl. Hvordan afgør man så om et køb blev foretaget i ond tro om prisen? Definitionen på ’ond tro’ kan ikke uden videre slås op i lærebøgerne. Det er et dynamisk begreb, og svaret må udledes fra et sammensurium af juridiske tekster, herunder Forbrugerklagenævnets tidligere afgørelser. Her er et topoi-katalog en hjælp.

Det konkrete topoi-katalog over ond tro om prisfejl er under udarbejdelse, men peger allerede nu på flere forhold: Det er relevant at forholde sig til prisdifferencen, altså hvor stor er forskellen på varens normalpris og den fejlagtige pris? Man må forholde sig til prisen på lignende produkter, altså om produktet var prissat markant anderledes end tilsvarende produkter? Og så må man forholde sig til købskonteksten: Var der fx udsalg i webshoppen? Har man katalogiseret de relevante vurderingskriterier, er det både hurtigere og nemmere at afgøre om forbrugeren i en konkret sag om prisfejl handlede i ond tro.

 

Tavs viden bliver eksplicit

Mange erfarne jurister arbejder allerede med topik – men uden at være klar over det. For arbejder man med et retsområde tilstrækkeligt længe, vil man med tiden, og helt intuitivt, sætte sin viden i system. Man vil kunne abstrahere gængse fortolkninger af områdets centrale begreber og udpege feltets standardrationaler. Juridiske topoi-kataloger har derfor størst værdi for nye jurister eller for jurister der skal sætte sig ind i et nyt retsområde.

Juridiske topoi-kataloger tilføjer dermed ikke ny viden – de systematiserer den tavse viden som den erfarne jurist højst sandsynligt allerede besidder. Retorikken har en lang tradition for at sætte viden på begreb, adskille niveauer og systematisere arbejdsprocesser, og det er dén tradition man trækker på, når man udarbejder juridiske topoi-kataloger. Katalogerne gør det lettere både at optimere viden og dele viden.

 

Sprog gør klog

Også det sproglige niveau rummer et erkendelsespotentiale i juraen. Frem for at tænke en pointe frem for herefter at sprogliggøre den giver det ofte bedre mening at bruge sproget som løftestang når man skal trænge ind i kompliceret juridisk materiale. Fremgangsmåden består i al sin enkelthed i at man igen og igen forsøger at formulere det centrale i den aktuelle problemstilling. De ord og formuleringer der dukker op, vil typisk repræsentere forskellige vinkler på problemstillingen – og en analyse er i gang. Når man har bestemt sig for hvilken vinkel der er den rette, spidser man pointen til ved at formulere den med stadigt færre ord indtil selve essensen træder frem. Resultatet er en kort pointesætning der gør det nemmere at italesætte essensen af problemet på en kort og præcis måde. Den egentlige gevinst er imidlertid den indholdsanalyse juristen opnår under udarbejdelsen af pointesætningen – gennem den sproglige bearbejdning bliver man klogere på indholdet.

Et konkret eksempel fra erstatningsretten følger: En udlejer af en affaldscontainer tabte engang en sag fordi han ikke havde afmærket containeren med lys hvilket resulterede i at en personbil påkørte containeren. Dommen over udlejeren rummer mange forskellige informationer, så det er ikke lige til at bestemme dommens essens: Er det at føreren af personbilen ikke havde noget ansvar? Eller at lejeren af containeren ikke blev draget til ansvar? Er det at byret og landsret dømte forskelligt? Er det at udlejer bærer hovedansvaret? Er det at der findes en bekendtgørelse der fastslår kravet om afmærkning?

En dom som denne kan med fordel analyseres ved at arbejde med sproget: Ved igen og igen – og med forskellige ord og formuleringer – at italesætte dommen trækker man de forskellige informationer og vinkler frem. Og slutteligt også essensen der kunne lyde: Dommen viser at udlejer handlede uagtsomt ved at overtræde forskriften om afmærkning. Fremgangsmåden kan benyttes til at finde frem til essensen af en hvilken som helst dom eller juridisk begreb. Den er af samme grund fast inventar i træningen af de studerende der deltager i de internationale processpil på jurastudiet. Både tvisten selv, relevante juridiske bestemmelser og konkrete domme bliver spidset til via systematisk italesættelse og pointesætninger.

 

Retsretorik er både tanke og tale

Der var engang en klog sofist der betonede at retorik både styrker talen og tanken. Retorikkens taleside har siden klassisk tid været udnyttet i juraen: Det var retorikerne der i Athen forfattede procedurer mens vordende advokater i Rom blev undervist på retorskoler. Retorikkens kommunikative dimension udnyttes stadig i juraen: Retorik er i dag et kommunikationsfag, både på jurastudiet og på advokatuddannelsen.

Måske er det på tide at vi i højere grad også udnytter retorikkens tankeside i juraen? Mange af de gammelkendte retoriske lærebygninger – eksempelvis topikken, læren om disposition, statuslæren, læren om argumenttyper – er udviklet inden for rammerne af den forensiske retorik – og de vedrører både tanke og tale. Retorikken rummer derfor også svar på en række af de udfordringer juristen har på tankesiden.   R


Læs mere:

J.M. Balkin: “A night in the Topics: The Reason of Legal Rhetoric and the Rhetoric of Legal Reason”. I Peter Brooks & Paul Gewirtz (red.), Law’s Stories. Narrative and Rhetoric in the Law. Yale University Press, 1996.

Jonas Gabrielsen: “Jura og retorik – et mangfoldigt møde”. I Retten i sproget, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015. Kapitel 7.

Jonas Gabrielsen & Inger Høedt-Rasmussen: Juridisk gennemslagskraft. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2012.

Hans Petter Graver: Rettsretorikk – En metodelære. Fagbokforlaget, 2007.

Linda Levine & Kurt M. Saunders: “Thinking Like a Rhetor”. I Journal of Legal Education, nr. 43, 1993.


Bibliografisk

Af Jonas Gabrielsen, lektor i kommunikation på Roskilde Universitet og ekstern lektor i jura på Københavns Universitet, og Sabine Aae, jurist hos e-mærket.

RetorikMagasinet 98 (2015), s 15-17.
35098

Om skribenten

Ph.d. i retorik. Undervisar bland annat på Roskilde Universitetscenter. [2016]

Lämna ett svar