Mission Improvisation

Som taler er du på en mission. Men i modsætning til agenter og detektiver er din mission kairos. Du skal forsøge at forankre din tale bedst muligt i situationen. Det gør du ved at improvisere – og det betyder at du skal tage kampen op med både hjernen, tiden og dét der sker. Få gode råd til hvordan du klarer dén mission og kommer tættere på at mestre den retoriske improvisation.

Mission Improvisation

Lis Raabjerg Kruse

Det ser ikke ud af meget, men alligevel kan det tage pusten fra de fleste: nuet. Nuet er dét der er – lige nu og her. I hullet mellem fortiden og fremtiden. Og så er det årsagen til at du som taler skal være i stand til at improvisere. Det er nemlig her tingene ‘sker’.

Det vidste de allerede i antikken. Her gav Isokrates den lille, kradsbørstige størrelse sin helt egen term for at holde styr på den, nemlig kairos.

Kairos beskriver de tilfælde hvor nuet og tiden træder særligt i karakter. Isokrates brugte kairos i to betydninger; dels til at beskrive en talers evne til at tilpasse og time sin ytring til den konkrete situation, dels til at beskrive et mere grundlæggende forhold i retorikken, nemlig at retorik har med sandsynligheder og skønnet at gøre. Når du som taler skal tage kampen op med nuet og kairos, er det fordi det er det tætteste du kommer på det sande. I retorikken beskæftiger vi os med emner som vi ikke direkte kan måle og veje, men hvor vi må tale os frem til hvad der er det mest sandsynlige – fra situation til situation. Det kalder på improvisation. Vil du som taler være sikker på at dét du siger, er i samklang med situationen, må du derfor kaste dig ud i at justere og forme din tale i takt med tiden og dét der sker.

En bro til nutiden

Annons

Shadows in the Cave. Revisiting Mats Rosengren’s Doxology

Caves, images, and symbols are recurring topics in the work of Mats Rosengren, from his reading of Plato in his dissertation Psychagōgia – Konsten att leda själar, to his investigation of the world of paleolithic cave art in Cave Art, Perception and Knowledge. While other philosophers might have descended into the cave with the aim of guiding visitors back up into the blinding light of eternal truths, Rosengren seems to be at home in the underworld. Instead of dismissing the paintings that adorn its walls as merely shadowy copies or distorted images, or claiming that the truth of these pictures is readily available to us, Mats Rosengren invites any traveler joining him to understand them as different forms of sensemaking, forms which at first might appear foreign, but that, upon closer inspection, reveal themselves in all their complexity. In this volume, the contributors take on some of the key themes found in Rosengren’s work, mirroring the stylistic, generic, and topical range that characterizes it. The volume is titled “Shadows in the Cave”, signaling a focus not on eternal truth, but – alluding to Plato – on the shadowplay of our human caves. Läs mer...

Improvisation er et byggeprojekt der foregår oppe i din bevidsthed. Når du improviserer som taler, bygger du bro fra fortiden til nutiden. Du skaber en forbindelse mellem dine egne erfaringer og dit budskab og de input der spontant opstår i situationen. Denne teknik kaldes også for blending. Blending beskriver den proces hvor forskellige elementer sættes sammen til en ny helhed. I en retorisk improvisation foregår blendingen ved at du som taler integrerer så mange elementer fra situationen i din tale som muligt – du føjer elementerne sammen til et blend i takt med at nye input opstår. Det kræver en masse af din tænkeevne; men først og fremmest må du overbevise hjernen om at den ikke er på en livsfarlig mission. Hjernen bryder sig nemlig ikke om situationer hvor den ikke har overblikket. Mørke er én af de situationer hvor den er i alarmberedskab. Men også situationer hvor der opstår uventede ting, som for eksempel i en improvisation, er den på vagt. En naturlig overlevelsesmekanisme er at den forsøger at bevare kontrollen. Det gør den ved at holde sig til det den kender. Kan den ikke det, vælger den det næstbedste, nemlig at flygte. Hjernen sørger altså for at du kommer hurtigst muligt ud af situationen. På den måde kan hjernen være en klods om benet i en improvisation. Heldigvis har den en anden og mere sympatisk side. Den vil nemlig gøre hvad som helst for at sikre din overlevelse, og hvis det betyder at den skal kaste sig ud i det ukendte for at blive klogere med tiden, så kan den overtales til det. Det kræver blot et stykke grundigt detektivarbejde.

I detektivens fodspor

Ingen detektiv eller agent ville tage på en mission uden at have forberedt sig. Sherlock Holmes lagde ud med at opstille en hypotese som han afprøvede og justerede efterhånden som beviserne førte ham på sporet af den formodede forbryder. Præcis sådan gør hjernen. Ifølge hjernevidenskaben begynder hjernen med at opbygge en model af verden; den har en forventning om hvad der vil ske, og når den møder situationen, tilpasser den sin model. Det gør den ved primært at fokusere på alt det der ikke svarer til forventningerne. Og her ligger guldet for dig som taler. Får du fingrene i dét der stikker ud, og er du samtidig i stand til at integrere det i din tale, så er du godt på vej til at opnå kairos. Her er tre råd der hjælper dig med at fuldføre den mission:

1. Lav præcise forudsigelser

En analyse af den retoriske situation hjælper hjernen med at håndtere indtrykkene i situationen i takt med at de dukker op. Det sænker ligeledes risikoen for at hjernen går i alarmberedskab. Overvej samtlige af situationens faktorer – kontekst, formål, afsender, modtager og sprog – og visualiser situationen ned til mindste detalje. Jo mere præcise dine forudsigelser er, desto hurtigere kan hjernen rette sin model ind efter situationen, og desto større er chancerne for kairos.

2. Gå improvisatorisk til værks

Det er kun detektiver der gemmer sig bag aviser. For at du kan veksle mellem forudsigelser og det uventede, kræver det fleksibilitet. Et fuldt nedskrevet manuskript, som du har lært helt eller delvist udenad, skærmer dig fra nuet og fratager dig muligheden for at blende i et tempo som er nødvendigt i det mundtlige rum. Manuskript og improvisation kan sagtens gå hånd i hånd hvis det er mundtligt og giver plads til blending. Det sikrer du ved at gribe din forberedelse mundtligt an. Brainstorm mundtligt, og tal gerne højt når du indsamler stof. Vent med at tage skriften ind til senere; den har det med at fryse hjernen fast i en bestemt indstilling og i bestemte fraser.

3. Overtal hjernen

Sørg for at give hjernen nogle gode grunde til at den skal kaste sig ud i det ukendte og lempe på kontrollen. Det gør du ved at sætte dig selv i den rette mentale tilstand forud for improvisationen. En rank kropsholdning med en solid jordforbindelse, en dyb vejtrækning og i det hele taget et sind og en krop i balance kan få selv den mest febrilske hjerne til at slappe af. Hold med andre ord hjernen i skak. At løse en sudoku, løbe en tur eller tage en middagslur er andre måder at bringe hjernen i den rette kondition på og sætte sig op til en improvisation.

På sporet af kairos

Når du improviserer i retorikken, er du på sporet af kairos. Blendingen er den teknik du bruger til at bygge bro mellem hjernens forudsigelser og den konkrete situation. Retorikken er motoren der transporterer dig over broen. Og hjernen er luppen som hjælper dig med at få øje på alt det særegne og unikke lige netop nu.

Bibliografisk

Af Lis Raabjerg Kruse, cand.mag. i retorik og stifter og rådgiver i Impro.nu.

RetorikMagasinet 101 (2016), s 14-15.