Når feminister bliver pornografer

Feminister har i kvindefrigørelsens navn længe kastet hadefulde gloser efter pornoindustrien og dens fastlåste kvindebillede. Men hvad sker der når feministerne lægger gloserne på hylden og selv stiller sig bag kameraet?

Når feminister bliver pornografer

Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub.

To kvinder har sex på et billardbord. En mand onanerer mens han iagttager dem. Med ét zoomes der ud på en stor vagina der sluger mandens hoved og krop og bruger ham som dildo. I det øjeblik vaginaen får orgasme, mister manden sin rejsning og dør.

Dirty Diaries kalder deres film for feministisk
porno – et begreb som de fleste vil opfatte
som modsætningsfyldt idet feminister
traditionelt har forsøgt at bekæmpe porno.

Den animerede film hedder Dildoman og er en del af det feministiske pornofilmsprojekt Dirty Diaries. Filmen angriber på provokerende vis den stereotype, sexistiske mand der tror at alle kvinder er underlagt hans køn. Dirty Diaries kalder deres film for feministisk porno – et begreb som de fleste vil opfatte som modsætningsfyldt idet feminister traditionelt har forsøgt at bekæmpe porno. Projektet er en del af en voksende undergrundskultur hvor kvinder producerer feministisk porno. En undergrundskultur der med blandt andet feministiske pornofilmfestivaler i Canada, Berlin og Paris sætter kvindens lyst i fokus og forsøger at redefinere genren porno.

Den sidste patriarkalske bastion

Hvert sekund bruges der over 3.000 dollars på pornografi. Mainstreampornoindustrien blomstrer og udvikler sig, og det har den gjort siden 1960’erne. Men til trods for at du kan få alt i farve, størrelse og fetich, skal du lede længe for at finde andet end traditionelle kønsroller. Selv om både kvinder og mænd i dag ser porno, er det en industri lavet af mænd til mænd, en industri der typisk fremstiller manden som beskueren og kvinden som den beskuede.

Det kan blandt andet ses på kameraperspektivet som agerer mandens øje og på pornofilms ’happy endings’ som oftest er den mandlige orgasme, også kaldet ’cumshot’ eller ’moneyshot’. Pornoen er dermed en af de sidste bastioner hvor kvinder mangler at skabe sig en stemme. Det gør det svenske filmprojekt Dirty Diaries op med. Dirty Diaries udkom i 2009 og består af 12 pornokortfilm, som er lavet af 12 instruktører, der alle identificerer sig som kvinder. Projektet har med deres opsigtsvækkende film og iøjnefaldende undertitel, feministisk porno, skabt sig en stemme på det mandsdominerede domæne.

Men gennem retoriske modstandsstrategier
nedbryder projektet Dirty Diaries dette
paradoks og indtager en af de sidste patriarkalske
bastioner.

Feminisme har traditionelt handlet om frigørelsen af kvinder i et patriarkalsk samfund, og derfor har feminister bekæmpet alle kvindeundertrykkende institutioner, herunder pornoindustrien. Idéen om feministisk porno står altså umiddelbart som en uforenelig modsætning – et provokerende oxymoron. Sidstnævnte er en retorisk stilfigur der udtrykker en forbindelse mellem to begreber som logisk udelukker hinanden. Ved brugen opstår der en slående selvmodsigelse, et paradoks. Men gennem retoriske modstandsstrategier nedbryder projektet Dirty Diaries dette paradoks og indtager en af de sidste patriarkalske bastioner.

Annons

Retoriske modstandsstrategier

Når en kvinde bevæger sig ind på mandsdominerede områder som fx porno, træder hun samtidig ind i et dilemma. Ifølge den svenske professor i retorik, Brigitte Mral, har kvinden i denne situation nemlig to muligheder. Enten kan hun acceptere og tilegne sig de patriarkalske regler og spille det ’mandlige’ spil der består af hierarki og konkurrence.

Men her risikerer hun at blive beskyldt for at forlade sin kvindelige identitet. Eller også kan hun vælge ikke at følge reglerne og i stedet forsøge at ændre dem. Her kan hun så løbe den risiko ikke at blive forstået og taget alvorligt. Ser vi på Dirty Diaries, benytter de sig primært af den sidste mulighed. Til det bruger de retoriske modstandsstrategier; virkemidler der angriber de grundlæggende elementer i porno.
Tre iøjnefaldende feministiske modstandsstrategier, som Dirty Diaries gør brug af, er: magtforskydning, brud på det sømmelige og gruppedannelse.

Magt mellem kønnene er et centralt element i Dirty Diaries, og magtstrukturerne i filmene kan ses som et symbolsk forsøg på magtforskydning.
I filmen Flasher Girl on Tour ses en tydelig magtforskydning når den kvindelige hovedperson aktivt påtager sig rollen som blotter der hidtil har været forbundet med en mandlig fetich. Også i filmen Skin ses en magtforskydning. Her kæler to mennesker i svagt lyserøde dragter nysgerrigt og omsorgsfuldt for hinanden, og de afslører først deres biologiske køn og deres ansigt et stykke inde i filmen ved at klippe huller i dragterne omkring deres erogene zoner. Kvinden styrer tempo og handling. Fraværet af det mandlige cumshot erstattes i flere af de 12 film med kvindelig orgasme. Magtforskydningerne er med til at nedbryde paradokset i begrebet feministisk porno da Dirty Diaries fjerner de hierarkier af køn der medfører kvindeundertrykkelse.
Filmene redefinerer derved den traditionelle opfattelse af porno hvor manden udelukkende er den styrende.

Når kvinder sprogligt søger at bryde med den patriarkalske struktur, bryder de også med samfundets forventninger, normer, traditionelle kønsrollemønstre og dermed også decorum. Decorum er et retorisk begreb der defineres som det sømmelige i en given situation. Selve genren porno blev specielt i 1960’erne opfattet som et brud på decorumfordi mennesker offentligt blottede deres kønsdele og havde sex for åben skærm. Men med tiden har porno slået sig fast som en reel genre med faste kendetegnende elementer. Dirty Diaries angriber disse elementer og erstatter dem med nye uventede elementer og bryder derved pornoens decorum.

Et eksempel er filmen On Your Back, Woman som viser en seksuel slåskamp mellem fem kvinder i en seng hvor underlægningsmusikken understøtter slåskampen med elektroniske ’brølelyde’. Selv om det hele foregår i slowmotion og har æstetiske finesser i form af komposition og farve, er den alligevel et udtryk for at kvinder kan være dominerende og voldsomme. Filmen bryder med den gængse opfattelse af hvad pornofilmgenren er – at manden er den aktive, og kvinden den passive.

1970’erne som retorisk inspirationskilde

Den tredje modstandsstrategi som Dirty Diaries gør brug af, er gruppedannelse.
Et træk som er hentet fra 1970’ernes kvindebevægelse hvor kvinder samlede sig i basisgrupper og styrkede fællesskabet ved fælles og individuel erkendelse. I de oprindelige basisgrupper var kvinderne bundet sammen af deres biologiske køn. Det naturlige fællesskab kaldte de ’sisterhood’, og derudfra udsprang repræsentanter og talskvinder. Dirty Diaries er skabt af 13 afsenderne (de 12 instruktører og produceren) der sammen har skabt hvert deres bud på hvad en feministisk pornofilm skal indeholde.

Kvinder får i filmene plads til at vise
deres seksuelle lyster uden at være
underlagt mænd og deres forestilling
om kvinders lyster.

Skaberne af Dirty Diaries er ikke bundet sammen af deres biologiske køn, men af deres kulturelle kvindekøn da kvinderne bag identificerer sig som kvinder, men ikke alle er det biologisk. Det skaber et sammenhold og nuancerer idéen om det traditionelle ’sisterhood’ ud fra en queer-teoretisk tankegang hvor kønnet er kulturelt og ikke biologisk betinget. Magtforskydning, brud på det sømmelige og gruppedannelse er alle kendetegnende for feministisk retorik fra 1970’erne da de søger at bryde med den patriarkalske struktur og den eksisterende virkelighedsopfattelse.

Kvinde kend din porno

Dirty Diaries kan ses som et led i en feministisk kamp om at frigøre kvinden gennem seksualitet, nærmere bestemt ved at fremvise og derved aftabuisere kvinders sexlyst. Kvinder får i filmene plads til at vise deres seksuelle lyster uden at være underlagt mænd og deres forestilling om kvinders lyster. På mange måder kan Dirty Diaries opfattes som et projekt der forsøger at generobre kvindebevægelsens kamp for seksuel frigørelse som i 1970’erne bestod i at kvinderne krævede ret til et seksualliv på deres egne præmisser. Dengang blev kampen overmandet af den seksuelle revolution, der fokuserede på en objektivisering af kvinden og en dyrisk fremstilling af manden som pornoindustrien lige siden har tjent penge på. På den måde satte den seksuelle revolution og pornoindustrien kvindebevægelsen i et dilemma fordi det var en frigørelse af seksualiteten, men en frigørelse der udelukkende havde den mandlige seksualitet for øje.

Porno på feminismens præmisser

Men kan Dirty Diaries overhovedet kaldes porno når de fleste af kendetegnene ved porno er væk? Kan det være porno uden et eneste cumshot? Kan porno overhovedet være så politisk? Hvis vi vil have svar, må vi tilbage til pornoens oprindelige betydning. Ordet pornografi stammer fra græsk og betyder ”at skrive om prostituerede”, og prostitution betyder at et menneske (typisk en kvinde) tilbyder samleje og andre seksuelle ydelser mod betaling. Men porno i det gamle Grækenland var meget langt fra den porno vi ser på kioskhylder og på internettet. Industrien var endnu ikke skabt, og mange af de elementer vi i dag ser som kendetegnende for porno, var ikke til stede. Det vil sige at pornoen gennem tiden har ændret sig gevaldigt; i 1960’erne blev den industrialiseret, og siden er der også dukket flere undergenrer op inden for porno. Pornoindustrien i sin nuværende form har altså kun eksisteret i omkring 50 år, mens pornografien som genre har eksisteret meget længere. Derfor må vi formode at den til hver en tid kan redefineres.
Det eneste element der altid har været kendetegnende, er den seksuelle handling eller ydelse der fremvises. Om Dirty Diaries eller anden feministisk porno prikker til ens lyst eller ej, er altså i hovedsagen ligegyldigt når vi diskuterer om det er porno. Det der gør Dirty Diaries til porno, er den seksuelle handling der finder sted i filmene. ◗

Dirty Diaries:
I Danmark havde filmene premiere på CPH: DOX i
2009 hvor der blev vist stor interesse fra skandinaviske
medier. Internationalt er Dirty Diaries blevet nomineret
til Porn Awards i Canada og var åbningsfilm til Paris
Porn Film Fest i slutningen af juni 2010. Se mere på
www.ditydiaries.se.

Bibliografisk

Af Maja Nyvang Christensen og Sine Cecilie Laub Studerer retorik ved Københavns Universitet.

RetorikMagasinet 79 (2011), s 4-6.