Begrepsparret metafor/metonymi har en lang historie i retorikken, men inden for den semiotisk inspirerede filmteori er det ofte blevet anvendt med udgangspunkt i den tolkning Roman Jakobson fastlagde i 1950’erne. Forfatteren diskuterer nogle proble­matiske sider ved denne anvendelse

Det offentliga samtalets dynamik och förändring står i blickpunkten för projektet Samtal i samhället. På vems villkor? Forfattarnas intresse är att med dialogteoretiska och samtalsanalytiska begrepp och metoder studera dynamiken inom och mellan olika offentliga arenor. Delprojekten inriktar sig på diskurser där frågor om ansvar, säkerhet och risk, moral och politik står i fokus. Artikeln avslutas med en jämförelse mellan retorik och kommunikationsforskning

Der er ingen tvivl om at retorik og psykologi er to fagområder, der har meget at byde hinanden. Som videnskab er psykologien ikke meget mere end hundrede år gammel, men retorikere har af gode grunde altid beskæftiget sig med psykologiske
problemstillinger. Historiens måske første psykologiske studie er Artistoteles’ affektlære i retorikkens anden bog, og i nyere tid har blandt andet skriveforskere hentet stor inspiration i den kognitive psykologi. Psykologiprofessor Peer Mylov fortæller her en historie fra den anden side: Historien om hvordan retorikken i midten af 1980’erne kom til psykologien med løfter, som den ikke kunne indfri, hvorefter den bl.a. andet med inspiration fra Vygotsky og Bakhtin udviklede sig til en – for psykologien – livsfarlig idé om at jeg’et er en ‘social konstruktion.

Der er ikke én, men mange retorikker. I denne artikel forholder Christian Kock sig til de forskellige anvendelser af begrebet retorik i nutidens akademiske verden. Grundlæggende identificerer han to tendenser; én til at reducere retorikken til en begrænset lære, fx om troper og figurer, og én til at gøre retorikken til – stort set alt. Han indkredser desuden en række forskningsfelter som retorikken har meget til fælles med, og som den med fordel kunne arbejde sammen med. Endelig giver han sit eget svar på hvad retorik er, eller bør være, som selvstændig videnskab og uddannelse; et svar der munder ud i en liste over 10 konkrete områder som kalder på retorisk forskning og undervisning.

Aggressiv, konfrontationssøgende tv-journalistik i valgudsendelser har en negativ effekt på seernes forståelse af partiernes politik, viser undersøgelser i en ny bog

Det folkelige knittelvers er karakteristisk for rappen. Også når det gælder verdens længste rap – Østkyst Hustlers.

Ingen er slang-fri – heller ikke dem med en pæn opdragelse. Læs her om de forskellige former for slang og find ud af, hvad det vil sige, når en knap så knøv kanon-Dario råber Ulrik i den store hvide telefon.

I fjernsynets reality-shows kan vi følge autentiske historier om andre menneskers ulykke. Mediets trygge rammer giver os mulighed for at konkretisere vores egen diffuse angst.

Vi gengiver her den tale, Signe Pildahl holdt på de studerendes vegne, da Jørgen Fafner gik af som professor på Retorik d. 21 december 1994.

RetorikMagasinets portræt af retorikprofessor Jørgen Fafner ved hans afgang som professor, december 1994.

Klassiker fra RetorikMagasinet 15/1995: Det Polymiske Hjørne

Når en amerikansk præsident kommer til Europa, må han tale i Berlin. I juli 1994 blev det Bill Clintons tur. Begivenheden blev slået stort op i pressen, og vurderingerne af talen var ret blandede, fra moderat anerkendende til latterliggørende.