Pizza, kattekilling & bombebælte

Religiøs og moralsk overlegenhed, opbygningen af en ny nation og vold som strategisk sprog er grundelementerne i det narrativ der har gjort Islamisk Stats propaganda og rekrutteringsbudskaber så effektfulde. Narrativet virker tiltrækkende på mange unge mennesker – herunder vesterlændinge. Ikke kun fordi de er tiltrukket af terrorbevægelsen, men fordi de identificerer sig med dens retorik og utopiske ideer.

Pizza, kattekilling & bombebælte

af Thomas Elkjer Nissen

Ved første øjekast er IS’ propagandakampagne et virvar af videoer, tweets, online magasiner (som Dabiq) og samtaler i ’messenger services’. Altså medieprodukter der stikker i mange retninger, men som samlet set portrætterer en ekstremt voldelig og brutal organisation med et statsbygningsprojekt som dens primære formål. Den retorik og symbolik der understøtter propagandaen, er designet til at skabe opmærksomhed og synlighed om IS med stærkt følelsesbetonet indhold og ved at være indholdsmæssigt afstemt til de ønskede målgrupper. Kampagnerne er enten ekstremt voldelige og kontroversielle – i hvert fald for de fleste publikummer – eller meget overraskende og fremstår ude af kontekst. For eksempel kan man finde både kattekillinger, ikke-alkoholiske øl og pizzaer som blikfang hvilket kan virke som en mærkværdig strategi for en terrorbevægelse. Men netop den type blikfang synes at have indbyggede symbolikker og budskaber der tjener et formål enten i forhold til de forskellige målgrupper eller i forhold til at kommunikere dele af organisationens narrativ. IS tænker strategisk i målgrupper og i at designe medieprodukter og budskaber til disse. Det er en fremtrædende del af IS’ retorik og bidrager til den effektive rekruttering.

Det er derfor en religiøs pligt at velkomme angrebet på Irak og Syrien og efterfølgende alle andre muslimske stater indtil kalifatet er genetableret. Det er din pligt at ofre dig for kalifatet

Alle disse videoer, tweets og andre medieprodukter, som er en del af IS’ propaganda og rekruttering, udgør også et sammenhængende system af internt relaterede og serielt organiserede historier der deler én fælles pointe; kalifatet er genopstået, og det er ens pligt at støtte det. Enten ved at rejse til Syrien eller Irak eller ved at støtte det der hvor man er og på den måde man kan. Det kan for eksempel både være som lone wolf hvor man gennemfører et terrorangreb på egen hånd, eller det kan være ved at dele kalifatet på de sociale medier.

Fællesnævneren i medieprodukterne er IS’ konstituerende narrativ – altså den historie de fortæller om sig selv, til sig selv og til andre med henblik på både at tiltrække og afskrække forskellige målgrupper. Narrativet konstruerer IS’ fortolkning af islam og kalifatet samt terrorbevægelsens historie, nuværende problemer og ønskede fremtid. Hvis man kigger på en stor mængde af enkeltstående budskaber og medieprodukter fra sommeren 2014 og frem til i dag, så kan man sammenfatte og kort formulere narrativet sådan her:

”Muslimer i dag lider under at være omringet af alle andre fordi de ikke har været tilstrækkeligt rigide, nådesløse og ordret fortolkende i deres praktisering af islam. Diagnosen for alle både tænkte og virkelige lidelser er derfor genoprettelsen af kalifatet, som det oprindeligt var, igennem anvendelsen af terror og praktiseringen af en drakonisk implementering af sharia-lov. Det er derfor en religiøs pligt at velkomme angrebet på Irak og Syrien og efterfølgende alle andre muslimske stater indtil kalifatet er genetableret.”

IS’ fascinerende selvfremstilling

Man behøver ikke at identificere sig med eller forstå hele den historiefortælling og utopi som IS’ narrativ tilbyder, for at blive draget og potentielt rekrutteret af den. Det kan også bare være enkeltelementer af narrativet suppleret med ’salgsargumenter’ som modtageren kan identificere sig med. Når man vender blikket mod salgsargumenter, så løfter de også noget af sløret for hvorfor IS kan have en så stor tiltrækningskraft. Salgsargumenterne resonerer nemlig med potentielle rekrutter idet de er sammenhængende, idealistiske og synes at opfylde – eller være skræddersyet – til rekrutternes behov. For nogle unge rekrutter kan det være manglen på en følelse af at tilhøre noget eller at have et formål, og for andre kan det være et spørgsmål om en følelse af mening med tilværelsen. For andre igen kan det være et spørgsmål om accept eller mangel derpå i det samfund de lever i, ligesom det kan handle om opfyldelsen af en romantiseret ide om jihad eller en måde at opnå social status i deres omgangskreds på. Endelig kan det simpelt hen også handle om at de bliver stillet ting i udsigt som kan tilfredsstille deres personlige behov såsom spænding, penge, eller sex.

Grundlæggende er dog at IS’ konstituerende narrativ danner fundamentet for retorikken og symbolikken i forskellige – og tilsyneladende individuelle – medieopslag der motiverer individer til at søge længere og længere ind i terrorbevægelsens medieunivers og til sidst komme i kontakt med en rekruttør fra IS. Ofte begynder denne proces digitalt på de sociale medier, men lige så ofte har den egentlige rekruttering efterfølgende foregået gennem en eller anden form for menneskelig kontakt.

Endelig kan det simpelt hen også handle om at de bliver stillet ting i udsigt som kan tilfredsstille deres personlige behov såsom spænding, penge eller sex.

Propagandagen bliver udfordret

Selv om IS må siges at være effektive i dens brug af medier og retorik, så bliver propagandaen også udfordret på flere fronter. IS distribuerer tusindvis af medieopslag hver dag, men mange af dem ender som ’støj’ i den sociale mediesfære. Derudover kan IS ikke – modsat eksempelvis kendte personer, firmaer eller politikere på sociale medier – opbygge en stor mængde af faste følgere på de enkelte profiler og konti idet disse målrettet bliver lukket af forskellige aktører. Eksempelvis har firmaerne bag Twitter og YouTube offentligt meldt ud at de vil lukke konti som agerer på vegne af IS eller som videredistribuerer IS-materiale. IS er derfor tvunget til konstant at oprette nye konti hvorfra den kan distribuere materiale og komme i kontakt med potentielle rekrutter.

IS’ kommunikationskanaler bliver også i stigende grad mål for efterretningstjenester hvilket enten sker i form af efterretningsindhentning imod IS’ interesser, gennem nedlukning af deres konti med juridiske midler eller gennem decideret hacking. Samtidig bliver IS også udfordret af ikke-statslige og aktivistiske grupper som eksempel hackerbevægelsen Anonymous.

Og det er ikke kun på de sociale medier at IS møder store udfordringer, også i de traditionelle medier bliver IS mere og mere trængt. Mange nyhedsredaktioner er nemlig blevet mere varsomme med hvordan de rapporterer om IS og dens propaganda i forsøget på ikke selv at blive en aktiv del af den. Sidstnævnte bliver stadig mere udtalt efterhånden som den bredere befolkning bliver mere opmærksom på hvordan IS propaganderer.

Endelig begynder private initiativer også at udfordre IS’ narrativ. For eksempel har en gruppe unge muslimer i England lanceret kampagnen #NotInMyName for at gøre opmærksom på at mange muslimer ikke vil tages til indtægt for IS’ udlægning af islam og organisationens målsætninger. Og efterhånden som folk begynder at forlade IS igen, bliver det mere fremherskende i den offentlige diskurs at de-romantisere og udfordre IS’ narrativ.

Narrativet er ikke virkeligheden

King’s College i London har lavet et studie baseret på udtalelser fra 58 IS-afhoppere som konkluderer at man kan pege på fire hovedårsager til afhopningen der alle har at gøre med uoverensstemmelser mellem IS’ officielle narrativ og den virkelighed der rent faktisk møder rekrutterne i kalifatet.

Først og fremmest fokuserede IS’ lederskab ifølge IS-afhopperne på at bekæmpe andre sunnimuslimske grupperinger, og det var ikke den form for jihad som de havde ladet sig rekruttere til. Dernæst fremhævede afhopperne IS’ brutalitet og systematiske overgreb på lokalbefolkningen, uskyldige civile og egne kæmpere som blev henrettet af IS. For det tredje mødte de udbredt korruption og forskelsbehandling som stred imod IS’ narrativ. Og endelig viste livet i kalifatet sig at være hårdt og skuffende. Det sidste blev særligt påpeget af afhoppere som havde ladet sig rekruttere på grund af udsigten til at få opfyldt deres personlige behov for penge, materielle goder, sex, status og så videre.

Desværre når afhoppernes fortælling sjældent ind i den diskurs som er herskende blandt de potentielle rekrutter og støtter. Der er det i stedet IS’ narrativ som dominerer diskursen. Det kunne derfor være interessant og væsentligt at undersøge hvordan afhoppernes fortælling kan påvirke og helst minimere tiltrækningskraften i IS’ narrativ.

R

Bibliografisk

Af Thomas Elkjer Nissen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

RetorikMagasinet 100 (2016), s 34-36.

Author profile

Lämna ett svar