Poetry slam kom til Danmark i slutningen af det forrige årtusinde, og RetorikMagasinet dækkede den nye disciplins indtog. ”Det 21. århundredes rapsoder”, lød dommen dengang, men hvordan er det så gået? Vi laver en status på poetry slams kampform i Danmark anno 2012.
Poetry slam har ramt puberteten
Nadja Engholt Kaspersen.
Popduoen S.O.A.P. blev kåret til årets nye danske navn, og Danmark blev ramt af århundredets orkan. Det var to af de større danske begivenheder i 1999, og siden dengang er der sket meget både på den danske musik- og klimafront. En langt mindre omtalt begivenhed der fandt sted samme år, var introduktionen af en ny litterær genre på dansk grund, poetry slam. Dengang bragte RetorikMagasinet en artikel om den første poetry slam-aften i København og undersøgte hvilken plads den amerikanskfødte genre kunne udfylde på den danske litterære scene. Poetry slam blev ikke spået mange chancer for at bide sig fast, selvom det var klart, at den havde et stærkt kort i mundtligheden fordi den kunne fungere som modstykke til den skrevne litteratur – poetry slam blev beskrevet som nede på jorden og tættere på sit publikum.
Mange ord er blevet slammet siden, og der er ingen tvivl om at poetry slam har fået fodfæste. Men hvor stærkt står genren i dag, og hvilken rolle spiller poetry slam i forhold til den øvrige litteratur? Og kan man overhovedet kalde poetry slam for poesi?
Fakta
Poetry slam er en konkurrence på ord, lyde og tilstedeværelse. Enhver kan stille op,
og reglerne er lige for alle: Man skal have skrevet sine egne tekster, rekvisitter og
udklædning er ikke tilladt.
Poetry slam er for alle, og hvis lysten til at opleve det eller deltage skulle melde sig, så hold øje med næste arrangement her:
PSFyn på Fyn – www.psfyn.dk
Piip i København- www.scenepoesi.dk
HAPS i Aarhus – www.haps.nu
Slamfrø i Aalborg – www.facebook.com/Slamfroe
En konkurrence på ord og tilstedeværelse
Aftenens slammere vandrer smånervøse rundt, publikum er mange og spændte, øllene er billige, og underholdningen er garanteret når man en gang om måneden har mulighed for at opleve og deltage i poetry slam i København, Odense, Aarhus eller Aalborg. Poetry slam er en konkurrence på ord, lyde og tilstedeværelse. Enhver kan stille op, og reglerne er lige for alle. Man skal have skrevet sine egne tekster, rekvisitter og udklædning er ikke tilladt, og hver slammer har tre minutter og 10 sekunder til at fremføre sin tekst. Blandt publikum bliver der valgt fem dommere som giver point på en skala fra 0-10 efter hvert slam, og det er pointene der afgør hvem der går videre til anden og tredje runde – og i sidste ende, hvem der bliver aftenens vinder.
Slampublikummet bliver påvirket af slammernes ord og den måde de bliver formidlet på, men publikum spiller også selv en vigtig rolle og kan være med til at påvirke slammerne der står på scenen. Poetry slams mundtlige udtryk kræver nærvær da der i modsætning til den skrevne litteratur ikke er mulighed for at bladre en side tilbage og læse passager igen. Konkurrencerne dyrker det levende publikum og lægger op til at man som tilskuer giver sin mening til kende. Derfor er det både tilladt at klappe og buhe undervejs og i øvrigt reagere på ens umiddelbare opfattelse af optrædenen. At være en dygtig poetry slammer indebærer derfor også at være i stand til at fornemme sit publikum, at tilpasse sig situationen og eventuelt kommentere den undervejs.
Kim Linnet, der er poetry slammer og formand for den fynske poetry slam-forening PSFyn, mener at netop konkurrenceelementet og det levende ords uforudsigelighed er nogle af grundene til at poetry slam vinder frem i Danmark. Ifølge ham har poetry slam sin berettigelse i mundtligheden. Mens sociale medier, blogs og andre moderne tendenser inden for kommunikation oftest har et skriftligt udtryk så peger poetry slam tilbage mod den mundtlige tradition og kan samle publikum om det overraskende og underholdende i god historiefortælling. Underholdningsværdien er kendt fra stand-up, men der er målet for den optrædende entydigt at være sjov. Poetry slam adskiller sig ved både at rumme det hurtige og sjove i performancen og den poetiske eftertænksomhed i indholdet.
Bitfrost Grafik
Regionale ligheder og forskelle
Siden 2005 har der årligt været afholdt officielt DM i poetry slam i Danmark. I år var begivenheden arrangeret af PSFyn, og ni slammere fra de fire regioner havde kvalificeret sig til at deltage. Et arrangement som DM afslører nogle af de trends og regionale forskelle der er inden for poetry slam både på det indholdsmæssige og på det performative plan.
Ifølge Kim Linnet gælder det for poetry slammere fra hele landet, at man i de seneste år har fået en mere lydlig tilgang til disciplinen. For fem år siden var en poetry slam-konkurrence mindre ekspressiv end i dag. Nu udforsker de optrædende, i endnu højere grad end før, stemmens potentiale og bruger den mere aktivt ved at hviske, råbe eller synge og på den måde udvide det tekstlige udtryk i en meget mere lydlig retning. Samtidig er poetry slammerne blevet mere fokuserede på at bruge kroppen som udtryksmiddel, og der er, som Kim Linnet ser det, længere og længere mellem både de stillestående tekster og slammere.
Forskellene mellem regionerne kan man især se på indholdssiden, og et slam der får gode point i København, bliver ikke nødvendigvis modtaget godt i Jylland. I København bliver sjove fynske slams om eksempelvis alternative behandlere opfattet som platte og for fokuserede på humor, mens københavnernes slams om Nørrebrogade og Eva Trio-gryder er for kedelige oplevet med fynske øjne og ører. I Jylland giver det derimod ofte gode point at være kritisk og gerne politisk. Fælles for hele landet er det at slampublikummet godt kan lide at grine, det er bare forskelligt hvad de griner af, men også tekster der skaber efterfølgende stilhed og eftertænksomhed oplever Kim Linnet som meget velkommende – de er bare sjældnere.
Opfostringen af nye slammere
De regionale forskelle betyder også noget for hvordan nyudsprungne poetry slammere vælger at sammensætte deres tekster, og ikke mindst hvordan de betræder scenen. Eftersom poetry slam især bygger på den mundtlige formidling, er det svært at lære genren godt at kende medmindre man selv har oplevet poetry slam live. Man kan selvfølgelig læse litteratur skrevet af poetrys lammere og på den måde lade sig inspirere til teksterne, men selve forståelsen af genren som mundtlig litterær form får man bedst ved at se andre slamme. Derfor stammer nye slammere oftest fra publikum, og det betyder at en aspirerende slammer fra eksempelvis København med høj sandsynlighed kommer til at afspejle de københavnske tendenser inden for slammiljøet.
Men den nye generation bringer også nye elementer med sig til poetry slam. Kim Linnet synes at kunne spore en højere grad af bramfrihed hos den unge slamgeneration. Det er sandsynligt at det skyldes at de nye slammere er vokset op i en tid med reality-tv og porno tilgængeligt på internettet, i hvert fald har den nye generation en anden grænse for blufærdighed og omgås emner som krop og samkvem på en helt anden måde end de ældre slammere. Nye slammere har ifølge Linnet også mindre tendens til at lade sig korrumpere af publikums grin, og det betyder at de i mindre grad falder tilbage på humoren som effektivt virkemiddel.
Er poetry slam poesi?
Nogle elsker det – andre er mindre begejstrede. Da DR2’s ”Smagsdommerne” i december 2011 spenderede en aften til poetry slam i København, var de begejstrede over oplevelsen, men genren har andre gange været beskyldt for ikke at være dybtfølt poesi. Dybtføltheden findes i poetry slam, men i Danmark i mindre grad end i for eksempel genrens hjemland, USA. Ifølge Linnet kan det skyldes at der i Danmark ikke er den samme indignation at skrive på som eksempelvis udspringer af sociale og racemæssige problemer. På den måde kan danske slammere måske virke mindre dybtfølte og personlige end andre steder i verden. Hvad angår betegnelsen poesi, er Kim Linnet ikke i tvivl. For ham er poetry slam ikke poesi, men i stedet tekster der er skrevet til scenen, til en fremførsel og allervigtigst skabt til at blive hørt. Det er mundtligheden der er i fokus, og derfor adskiller poetry slam sig fra digte.
Også inden for miljøet er meningerne delte. Der har de seneste år været en udvikling mod at udgive antologier med poetry slammere. Men hvis poetry slam ikke er poesi, kan man så udgive det? Tidligere på året udgav Piip (den københavnske poetry slam-forening) bogen City Slam med tekster af 12 af de mest aktive slammere fra den københavnske scene. For Kim Linnet er udgivelser af poetry slam en ærgerlig udvikling, men det er op til den enkelte forening at bedømme hvordan poetry slam ifølge dem skal defineres og formes. PSFyn har eksempelvis vedtaget ikke at udgive, men at lade den mundtlige litteratur forblive mundtlig. Til gengæld benytter de sig af muligheden for at få teksterne ud på cd, mp3 og YouTube.
Ned ad scenen og ud til folket
Poetry slam er i de seneste år kravlet fra scenen og ned på både papir og internet, men genren er også godt på vej til at stå på egne ben et sted man ikke umiddelbart forbinder med snævre litterære kredse og små mørke scener. I folkeskolen er poetry slam nemlig ved at blive et populært supplement til danskundervisningen. Flere poetry slammere arrangerer i dag workshops og underviser i genren rundt omkring på landets folkeskoler og efterskoler. Poetry slam er motiverende for eleverne fordi det er en konkurrence der giver mulighed for at arbejde kreativt med det mundtlige udtryk. Ifølge Kim Linnet er en workshop i poetry slam altså ikke en måde at erstatte traditionel lyrikundervisning på, men det kan tilbyde en motiverende og aktiverende tilgang til mundtlighed der er enormt vigtig fx i forhold til mundtlige eksaminer og senere hen jobsamtaler. Den første undervisningsbog i poetry slam blev udgivet så sent som april 2012, og det vidner om at selv om genren efterhånden har en del år bag sig på dansk jord, er den stadig langt fra at kunne kalde sig populærkultur.
Poetry slam er nået langt i Danmark siden den spæde start i 1999. Genren udfylder en vigtig plads som mundtlig litteratur, men er stadig en niche til trods for at der efterhånden er scener flere steder i landet. Definitionen af hvad poetry slam er, og hvilken retning genren skal udvikle sig, er en diskussion der stadigvæk nuanceres i takt med at den vokser frem i Danmark. Og konklusionen må blive at Danmark på nuværende tidspunkt har en litterær teenager boende der smækker med døren og er i fuld gang med at undersøge og definere sig selv. R
Bibliografisk
Forfatter: Nadja Engholt Kaspersen. Retorikstuderende, poetry slammer og skuespiller i Lidenskabsministeriet.
RetorikMagasinet 84/2012, side 20-22.
