Politisk kommunikation for begyndere

Kresten Schultz Jørgensen: Følelsernes politik. Når folkestyret taler. Gyldendal, 2017. 195 sider.

Politisk kommunikation for begyndere

I bogen Følelsernes politik – når folkestyret taler forsøger Kresten Schultz Jørgensen noget mange har forsøgt før: at få de politisk engagerede til at forstå at politisk kommunikation – og kommunikation i sin helhed – ikke blot er velvalgte ord, men at mennesket forstår verdenen igennem de følelser sproget vækker. Sproget skaber virkelighed. Det er ikke en banebrydende pointe for en retoriker, men læser man bogen med øje for dens tiltænkte modtagere og dens formål – en brugsbog for politisk aktive – lykkes Schultz Jørgensen med at skabe overblik over det komplekse emne. Bogen gennemgår blandt andet forholdet mellem medierne, borgerne og politikerne, diskuterer hvorfor det hverken er godt at være demagog eller teknokrat, hvordan sproget og vores følelser påvirker vores opfattelse af politiske sager m.m. Hvert afsnit slutter med en kort tekst der opsummerer det der er blevet sagt.

I bogen inddrager Schultz Jørgensen mange gode eksempler der understreger hans pointer, og han nævner adskillige teorier og undersøgelser – alt fra Aristoteles til neurovidenskaben. Det er et stort emne at behandle på 190 sider i en håndbog. Derfor går læseren glip af mange mellemregninger, og mange ting bliver forenklet. For eksempel er beskrivelsen af forholdet mellem medierne og borgerne skrevet som det nærmere var i år 2007 end i dag. Der bliver ikke givet meget plads til overvejelser om hvordan borgerne i dag både er producenter og – måske vigtigst af alt – distributører af nyheder og debatindlæg via de sociale medier, og hvordan meget af mediernes mere dybdegående stof bliver gemt bag betalingsmure.

Hertil strør bogens forfatter om sig med begreber der ikke bliver forklaret for læseren. Et like på de sociale medier bliver omtalt som en talehandling uden at gøre rede for hvordan det skal forstås – for et like kan være flertydigt. Her er udfordringen at kunne forklare begreber som perlokution og illokution for lægmænd. Men i stedet for at tage imod den udfordring springer Schultz Jørgensen over hvor gærdet er lavest, og risikerer dermed at efterlade læseren med flere spørgsmål end svar. Her ville det jo også være oplagt at nævne likes – eller reactions, som de hedder i dag – som en af de sociale mediers distributionsmekanismer, og hvilke konsekvenser det kan have for den demokratiske samtale. Schultz Jørgensen nævner også begrebet framing og inddrager relevante eksempler på det, som for eksempel betalingsringen. Her kunne man med fordel forklare hvorfor framing er vigtigt, hvordan det metaforiske sprog påvirker vores opfattelse af den konkrete sag, og hvorfor man aldrig kan undgå at frame.

Annons

Selv om bogen har sine skavanker, er den en udmærket indføring i politisk kommunikation, og forhåbentlig kan den give unge, politisk engagerede mennesker blod på tanden og motivere dem til at læse mere om de forskellige emner den berører. Med sit fornuftige syn på demokrati og den demokratiske samtale ville bogen nok give et sundere grundlag for demokratisk dannelse hvis både medier, borgere og politikere efterlevede dens idealer.