Retorik og offentlig debat

Recension

Anmeldelse af Christian Kock & Lisa S. Villadsen (red.): Rhetorical Citizenship and Public Deliberation, Pennsylvania State University Press 2012.

Bibliografisk

Anmelder: Henrik Kaare Nielsen er professor ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.

Rhetorica Scandinavica 64 (2013), side 64-66.

Annons

Doxologi

Doxologi. En essä om kunskap

Doxologi. En essä om kunskap

Vad betyder det att all kunskap som vi människor har – alltifrån teoretiska insikter till praktiska färdigheter – är just vår kunskap? Läs mer...

Read more

Recensionen

Dele af den samfundsvidenskabelige debat har i de seneste årtier været optaget af emner som ”medborgerskab”, ”civilsamfund” og ”deliberativt demokrati”. Som kritisk modpol til politologiens og forvaltningsvidenskabens dominerende, økonomistiske ”rational choice”-tradition, der er kende­tegnet ved at reducere menneskers sociale handlen til egennyttemaksimering, har beskæftigelsen med medborgerskab, civilsamfund og deliberativt demokrati sat fokus på social handlen og demokratisk deltagelse som dialogiske processer, hvor aktørerne offentligt drøfter og afvejer et sagsforhold i fælles forpligtelse på det almene vel.

Den deliberative demokratiforståelse, som vi f.eks. finder den formuleret hos Jürgen Habermas eller John Dryzek, trækker på den republikanske tradition i sin betoning af samfundsborgernes fælles ansvar og gensidige forpligtelse, men den rummer også elementer af den liberale demokratiopfattelse i kraft af den vægt, det enkelte individs aktive deltagelse tillægges. Tilsvarende sammentænker konceptet den diskuterende offentlige meningsdannelse blandt menige borgere med de professionelle politikeres formaliserede parlamentariske beslutningstagen som gen­sidigt betingende processer.

Politiske holdninger betragtes endvidere ikke som faste, givne størrelser, men som principielt foranderlige i regi af den deliberative proces. Det er således også en hovedpointe i konceptet, at en åben, deltagelsesbaseret offentlig debat gør os klogere som politisk fællesskab og bidrager til at kvalificere de politiske beslutninger, ligesom den skaber en større gensidig forståelse og en højere grad af social inklusion.

Vi har kun at gøre med deliberativ debat, når der er tale om en løsningsorienteret refleksion af fælles samfundsmæssige anliggender. Denne grundbetingelse implicerer vel at mærke ikke en forestilling om, at deliberativ debat nødvendigvis fører til enighed. Men tesen er, at debattørerne principielt kan ændre mening undervejs i processen, fordi debatten har kvalificeret deres indsigt i den givne sags aspekter og f.eks. har givet overbevisende vægt til hensyn, der overskrider de umiddelbare fordommes eller særinteressers horisont. Men det er ligeledes en mulighed, at der som konsekvens af den højnede indsigt opstår nye uenigheder, eller at debattørerne, nu på et mere kvalificeret grundlag, vælger at fastholde deres oprindelige synspunkter.

Det er denne brede faglige diskussionssammenhæng, Christian Kocks og Lisa S. Villadsens nye antologi skriver sig ind i. Den samler de bearbejdede indlæg fra en forskningskonference i København i 2008, og dens originale bidrag til debatten be­står i at inddrage retorikkens begreber og analytiske traditioner i forståelsen af den deliberative proces. Med begreber som ”rhetorical citizenship” og ”rhetorical agency” sættes der fokus på deliberationens og den offentlige deltagelses karakter af diskursiv praksis, der på én gang konstituerer og konstitueres af borgernes handlen, og i regi af hvilken medborgerengagement hele tiden skabes, genskabes og forandres.

Inden for denne overordnede, retorisk vinklede ramme præsenterer antologien et bredt, tværfagligt felt af tilgange til medborgerskab og offentlig deliberation. Bogens første sektion trækker teorihistoriske linjer i litteraturen om deliberation og medborgerskab. Den omfattende anden sektion fremlægger en række analyser af eksempler på deliberativ retorisk praksis, og den afsluttende tredje sektion giver fremadrettede bud på retorisk forbedrede deliberative praksisser.

Der er tale om et righoldigt og mangfoldigt materiale, der tilsammen belyser emnet på meget nuanceret vis. På de præmisser, der er lagt til grund, er der med andre ord tale om en fortræffelig bog, der yder et konstruktivt, fornyende bidrag til diskussionen, og som derfor varmt kan anbefales.

En kritisk overvejelse, der rejser sig i kølvandet på læsningen, er imidlertid, at bogens overordnede greb, der gør begrebet retorisk medborgerskab til en altfavnende ”umbrella term” eller – med en anden metafor – en ”linse”, som diverse forskelligartede fagdiscipliner ses igennem og holdes sammen af, på én gang er dens styrke og dens svaghed. Styrken består indlysende i demonstrationen af retorikkens brede udsagnskraft og analytiske potentiale i forhold til deliberative processer samt i den vellykkede tværfaglige brobygning. Svagheden består i, at dette overordnede greb fokuserer eksklusivt på deliberationens egenskab af diskursiv praksis og dermed udblænder dens rammebetingelser i form af sociale og politiske interessekonflikter. Disse konflikter artikuleres, formidles og bearbejdes naturligvis altid diskursivt, men hvis man helt reducerer dem til diskursive størrelser, mister man blikket for de materielle og samfundsstrukturelle forhold, der betinger konflikterne, og den kritiske analyse af den deliberative proces risikerer at begrænse sig til en formalistisk insisteren på retorikkens diskursetiske principper.

Denne kritiske eftertanke skal ingenlunde overskygge bogens mange positive kvaliteter, men blot animere til fremadrettet at forstå det vigtige bidrag til udvik­lingen af en velfungerende demokratisk offentlig debat, som retorikken indlysende kan yde, i et mere ligestillet dialogforhold til andre kultur- og samfundsanalytiske ansatser.

Rhetorica Scandinavica 64 (2013).