Beskrivning
Indhold i dette nummer:
INTRO: Tema Populærkultur
Marie B. Nygaard og Frida Hviid Broberg: Kan man twerke sig til ligestilling?
I 2014 rystede hun rumpen på Roskilde Festivals Orange Scene til begejstring for publikum og forargelse for anmeldere. I november 2016 blev hun udråbt som en del af fjerdebølgefeminismens fortrop i et omfattende interview på Zetland. Flankeret af sit Girl Squad poserede hun med spredte ben, gennemsigtige, sorte trusser, bar overkrop og sorte læber. RetorikMagasinet har mødt Louise Kjølsen, cand.psych. og selvudnævnt twerk queen, til en snak om twerk som kønsperformance, reclaiming og nye medier.
Rasmus Rønlev: Mandehørm og medborgerskab
At popkultur kan være arnested for retorisk medborgerskab, er der ikke noget nyt i. Film, TV-serier og musik har altid kunnet skabe debat. Men på nettet kan den poppede debat blandt almindelige mennesker i dag flamme op så hurtigt og stort at den sætter den offentlige dagsorden og får indflydelse som aldrig før.
Pernille Saabye: Fra bjergkørsel til døgnåben følelseskiosk – popkunst før og nu
Den amerikanske popkunst inspirerede digteren Jørgen Leth til at inddrage populærkultur i sine digte i 1960’erne. Ambitionen var at nedbryde skellet mellem finkultur og lavkultur og skabe en ny sensibilitet i digtningen. Også i dag inddrages pop i nyere lyrik, men digtene har fået en anden, mere melankolsk klang der ikke var til stede i 1960’erne.
Arthur Thorlak Delay: Den lokale fortællings magt
Siden 1990’erne er en række filmindustrier blomstret op hen over Afrika, og alle har de haft Nigerias Nollywood som forbillede. De har oplevet succes på trods af – eller måske netop fordi – de bryder alle de regler for filmisk fortælletradition og professionelt filmsprog som Hollywood mestrer og har overbevist verden om er grundlaget for enhver kvalitetsfilm..
Thea Sejr: Er du nørd, diva eller cool kid?
Du har måske også undret dig over hvordan Medina kan få “hende”, “kinden”, “kvinde” og “hjemme” til at rime. Ellers gør du det sikkert nu. Det kan også være at du er blevet imponeret over din egen evne til at genkende en sanger selv om du hører en sang for første gang. I popkulturen finder vi masser af eksempler på at stemmen er kendetegnende for en kunstner, men kunstnerens særlige stemmebrug, for eksempel en speciel udtale, optræder også i unges hverdagssprog. Nogle forskere mener endda at popstjernernes stemmebrug bliver et ideal, og at deres fans efterligner dem.
Kristine Marie Berg: Virtuelle mutanter samler verden
Retorisk kritiker Edwin Black skrev engang at der findes et begrænset antal situationer man som retor kan stå i. Det lader til at han har ret: Hvad end du har brug for at udtrykke, er der allerede en der har memificeret det.
Johs. Nørregaard Frandsen: Højskolesangbogen og det folkelige landskab
Højskolesangbogen er formentlig Danmarks væsentligste litterære kanon. Den har gennem årtier bygget bro mellem den ‘fine’ skønlitteratur og det folkelige liv i skoler, foreninger og forsamlingshuse. Højskolesangbogen er en helt unik ting i dansk kultur: en samling af skønlitterære tekster der skaber identifikation og konstituerer et folkeligt fællesskab. Det er da noget!
Anne Sofie Ude Bornøe: Ingen live-tweeter et besøg hos en gadeprostitueret
På de sociale medier i 2017 er der ikke længere nogen der lægger en løberute på tre kilometer ud via Endomondo, men til gengæld poster vi gerne billeder fra målstregen ved Berlin Marathon. Vi lægger selfies ud fra vores besøg på Louisiana, men ikke alle de æselører vi har sat i første bind af Fifty Shades of Grey. At vi iscenesætter os selv og vores liv på de sociale medier, er langt fra breaking news, men ved at bruge sociologiens sprog kan vi komme bag om nogle dele af den (u)polerede overflade.
Mark Herron: Helteidealer i et amerikansk masterplot
Fortællinger er allestedsnærværende i amerikansk politik, og en politikers evne til at skrive sig selv ind i sin tids store kulturelle fortællinger er et essentielt skridt på vejen til Det Hvide Hus.
Ida Marie Thorsen: Who run the world? (girls)
Popstjernen Beyoncé performer med hårdkogt selvsikkerhed. Den styrke bruger hun strategisk til at genforhandle begrebet og forståelsen af femininitet. Genforhandlingen sker med et tvetydigt afsæt i spændet mellem femininitet og maskulinitet. Kapitalismen lurer dog lige om hjørnet, for pludselig kan publikum blive forbrugere og ikke forandringsskabere.
Marie Højlund Roesgaard: Anti-asocialt fællesskab
Du går rundt inde ved DGI-byen i København da sære skabninger pludselig myldrer frem: Pikachu står på hjørnet som om Pokémon Go-spillet havde materialiseret sig fysisk. En flok kommer gående med langt hår i alle regnbuens farver opsat i vilde frisurer og med korte strutskørter på. Du springer til side for en pige i stramtsiddende tøj og med vældige vinger på ryggen. Hun har følgeskab af kulørte ninjaer. Du er ikke uforvarende havnet i en parallel virkelighed. I stedet er du landet i besøgsstrømmen til J-Popcon, en begivenhed hvor unge mennesker mødes om deres store interesse: cosplay.
Christian Kock: Chaplin-Hitler 1-0
I disse tider raser populære kunstnere inden for film, musik og litteratur imod en megaloman amerikansk præsident, men uden den store effekt. Måske de kunne opnå mere med kunst og humor? I 1940 formåede verdens populæreste filmskaber at latterliggøre og ydmyge verdens mest afskyelige diktator med ordets og humorens magt – og ikke mindst med musik.
Om dette nummer:
- Antal sider: 40
- ISSN: 0908-7923
- Udkom april 2017
