Beskrivning
Indhold i dette nummer:
INTRO: Tema om klima
Christian Kock, Sine Nørholm Just og Merete Onsberg: Tre sider af klimasagen
Klimaorkanen raser, og fronterne trækkes op i debatten. Hvad er Bjørn Lomborgs ærinde, og hvordan udnytter han sit retoriske spillerum? Hvad mener Al Gore egentligt, og hvordan er det lykkedes ham at skabe så meget fokus på en debat man for bare ti år siden rynkede på næsen af? Og hvordan formår Connie Hedegaard som klimaminister for en borgerlig regering at navigere mellem de to yderpoler? RetorikMagasinet stiller skarpt på klimadebatten og har bedt tre fremtrædende forskere inden for det retoriske felt komme med hver deres analyse af tre af de centrale spillere i klimadebatten. Christian Kock, Sine Nørholm Just og Merete Onsberg analyserer fronterne og skaber et overblik over det politiske klima.
Charlotte Jørgensen: Fordi at!
De fleste retorikstuderende støder i løbet af deres grunduddannelse på forklaringen om hvorfor det faktisk ikke er en sprogfejl at sige ’fordi at’. Den er dog lige så svær at huske som den er god at have klar i situationer hvor man bliver irettesat. Her har du muligheden for en gang for alle at lære forklaringen der sætter dig i stand til at kontrakorrekse autodidakte pseudosprogrevsere.
Lars Mejer Helwig Hansen: Klimacool på gadeplan
”Går du langt for miljøet? Hvorfor ikke køre?”. Det er sloganet på tusindvis af cafépostkort fra Amager-Øbro Taxi der som det første taxaselskab i Danmark kaster sig ind i klimakampen med tilbuddet om en C02-fri taxa. Klimaplatformen er de gode intentioners holdeplads, men billedet af en tidevandsbølge med klimakøbmænd og smarte fiduser tegner sig i det fjerne, og for os som vil være ansvarlige forbrugere, kan det være svært at gennemskue de reelle hensigter.
Jette Barnholdt Hansen: Kairos: Den rette tale på det rette tidspunkt
RetorikMagasinet lancerer her en ny artikelserie som stiller skarpt på nøglebegreber fra den retoriske teori. Serien bliver skrevet af tre faste skribenter hvoraf den første er Jette Barnholdt Hansen der er lektor i retorik. Her ser hun nærmere på det vigtige begreb kairos.
Sine Nørholm Just: Peter Tanev; Vejret – alle taler om det, han gør noget ved det
Peter Tanevs retoriske profil består af tre dele uforfalsket begejstring, en del glimt i øjet og en del ole-opfinder-pædagogik. Profilen kan opsummeres i det rammende tilnavn: Vejr-Bubber.
Esben Norrbom: Et kig i klimakritikerens værktøjskasse
Klimakritikeren anno 2009 har måttet ændre stil. I dag kan man ikke som tidligere slippe af sted med at erklære at man ikke tror på klimaforandringerne. Forskningsrapporterne og de dystre udsigter står i kø, og kritikerne må sno sig og benytte stadig mere raffinerede argumentatoriske metoder for at klare sig i klimadebatten. Her en introduktion til fire af de mest populære klimakritiske argumentationsstrategier i dagens klimadebat.
Hans Christian Gørup Nielsen: Korrektur – et boost til troværdigheden
Er der et godt argument for at korektur er vigtigt? At det er besværet værd, at læse en tekst igennem en gang til med fejlbrillerne? Ja, og beviset skulle gerne være de to sætninger du lige har læst. For fejl fjerner fokus fra tekstens indhold, og de får skribenten til at fremstå utroværdig, sjusket og inkompetent.
Christina Pontoppidan & Jonas Gabrielsen: Topik – debattens skjulte niveau
Debattører dyster tilsyneladende på argumenter når de søger vores tilslutning i verserende sager. Bag argumenterne gemmer der sig dog et andet niveau hvor der kæmpes om at bestemme vinklen på sagen. Med en topikliste kan man afvinkle dette skjulte niveau i debatten.
Mette Hein Bang: Aristoteles – den moderne reklames filosof
Vi støder på dem hver dag. I kiosken, ved busstoppestedet og hos frisøren. De trykte reklamer forfølger os overalt i vores hverdag og overbeviser os indirekte om at købe diverse produkter. Men reklamens evne til at overbevise sin modtager beror ikke, som man umiddelbart kan tro, kun på forførende visuelle udtryk, smarte buzzwords og fængende, melodiske ordsprog. Den moderne trykte reklame er nemlig proppet med klassiske retoriske virkemidler, og hvem er bedre til at afkode disse end Aristoteles?
Kristian Ruby: Talerstolen: Tale til ministeren
Taleskrivning i et ministerium handler mindst lige så meget om processtyring og politisk forståelse som om retoriske færdigheder. Udover ministeren selv har en lang række medarbejdere ofte bidraget til det færdige produkt. Og så er det i øvrigt langt fra sikkert at ministeren ender med at sige det der står i manuskriptet. I denne artikel fortæller Kristian Ruby hvordan klima- og energiminister Connie Hedegaards tale på Columbia University d. 23. september i år blev til.
Bogomtaler:
Lars Bo Hansen, Maria Hansen, Torsten Hvidt, Julie Louise Knudsen og Pernille Mau, Klima på den strategiske agenda i danske virksomheder, Børsens Forlag, 128 sider
Søren Marquardt Frederiksen, Få det fortalt – Sådan skriver du gode pressemeddelelser, Gyldendal Business, 184 sider.
Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen, Talens magt – Indføring i mundtlig retorik, Academica, 160 sider
Charlotte Jørgensen og Lisa S. Villadsen (red.), Retorik. Teori og praksis, Samfundslitteratur, 303 sider
Om dette nummer:
- Antal sider: 36
- ISSN: 0908-7923
- december 2009
