Beskrivning
Innehåll i detta nummer:
Klassikeren: Hans-Georg Gadamer: ”Retorik og hermeneutik”
I foredraget “Retorik og hermeneutik” fra 1976 søger Gadamer at ændre på den fremherskende opfattelse af hvordan den humanistiske forståelseslære, hermeneutikken, historisk er blevet til. Hvor Schleiermacher normalt regnes for hermeneutikkens grundlægger, hævder Gadamer at æren for dens opståen tilkommer reformationstidens protestantiske tænkere – nærmere betegnet i kraft af den anvendelse som de gjorde af den retoriske tradition. For første gang på dansk, oversat og introduceret af Christian Kock.
Artikel s 4-19
Sverre Moe: ”Luhmann og opplysningens retorikk”
Niklas Luhmann ville opplyse sosiologien om at det er umulig å fortsette opplysningstidens aktør- og handlingssemantikk i det moderne verdenssamfunnet. Artikkelen refererer Luhmanns argumentasjon, og det fremholdes at hans fokus på kommunikasjon i kompleksitetsmestrende sosiale systemer bør være relevant for retorisk forskning. All retorikk handler om mestring, ikke bare mestring av andres opplevelse, men også om et kommuniserende systems egen operative mestring av verden. Avslutningsvis blir relevansen av dette forsøkt sammenfattet i en ‘operativ retorikk’.
Artikel s 20-31
Jørgen Fafner: ”Retorik og erkendelse”
I I februar afholdtes en konference om videnskab og retorik i Stockholm. Der var inviteret folk fra det meste af Norden, og Jørgen Fafner skulle indlede forelæsningsrækken. Han havde indsendt sit manuskript om “Retorik og erkendelse”, men blev desværre syg og måtte melde afbud. Hvad konferencedeltagerne måtte savne kan vi imidlertid nyde godt af her, for arrangørerne har anbefalet os at bringe manuskriptet. Hvilket vi gør med glæde, og stort set uden ændringer. I Fafners behandling bliver emnet en indkredsning af den humanistiske idé om erkendelsen som ikke blot ‘intellektuel’, men også ‘æstetisk’ og knyttet til det praktiske handlingsliv.
Artikel s 32-40
Gudrun Weiner: ”Samtal i Röda rummet”
Enligt antikens samtalskonst präglas det ideala samtalet av vänlighet, måttfullhet och respekt parterna emellan. Aristoteles betonar att mediokritas – den måttfulla balansen mellan ytterligheter – är dess främsta kännetecken. Cicero delar i hans synsätt och utvecklar det vidare. Det goda, det vänliga samtalet blev en förebild för samtalskonsten under många århundraden, bland annat i de franska litterära salongerna på 1600-talet, som skapades av de så kallade preciöserna. Författaren har studerat tre avsnitt av TV-programmet Röda rummet för att pröva, om den klassiska samtalskonstens principer och kriterier för det ideala samtalet även gäller idag – för samtalsstilen i TV-mediet.
Artikel s 41-51
Gisle Selsnæss: ”Retorikk og narratologi”
Artikkelen er et forsøk på å klargjøre narratologiens forhold til retorikken, både strukturelt og historisk. Rammen for diskusjonen er Gérard Genettes Figures, et trebindsverk som avsluttes med hans innflytelsesrike bidrag til narratologiens teori og metode, “Discours du récit”. Hva ligger til grunn for Genettes plassering av narratologien som del av en serie figur-studier? På hvilken måte er narratologien figurlig, og følgelig også retorisk? Disse spørsmålene drøftes først ut fra den tidligste retorikkens analytiske forhold til episk-mytiske fortellinger. Deretter argumenteres det for at den moderne narratologien kan forstås som en radikalisering av det teknisk-tropologiske språksynet som kommer til uttrykk i retorikkens første fase.
Artikel s 52-63
Recensioner
Mats Rosengren: “Konsten att leda själar: Om konflikten mellan retorik och filosofi hos Platon och Chaim Perelman” recenseres av Øyvind Kvalnes · Replik till recensionen, af Mats Rosengren
Debatt
Duplik til replik til “Den retoriske metode” i nr. 8/98, af Kristian Jensen
Om detta nummer:
- Språk: Dansk, svensk, norsk
- Antal sidor: 80
- ISSN: 1397-0534
- juli 1999
