Beskrivning
Tema Retorik og journalistik
Innehåll i detta nummer:
Martin Eide, Christine Isager & Heidi Jønch-Clausen: Temaintro
Sharan Daniel: ”Fred Newton Scott’s Department of Rhetoric and Journalism”
TEMA. The unusual department chaired by Fred Newton Scott at the University of Michigan. in the early 1900s offers insight into the compatibility of rhetoric and journalism as academic subjects. Though Scott’s Platonic rhetoric ultimately did not prove a good fit for journalism, the limitations of his theory may suggest a corrective for potential future interdisciplinary collaborations, as journalists reinvent their profession amid new media and public forums. Aristotelian rhetoric could provide a better basis for preparing journalists and other citizens to invent and participate in new forums that question such longstanding journalistic boundaries as those between news and opinion or professional journalists and their audiences.
Abstract s 5 · Artikel s 17-31
Bente Kristiansen: ”Når medierne taler med én stemme”
TEMA. Nyhedsmediernes dækning i december 2004 af den danske rapport om PISAundersøgelsen vedrørende danske skoleelevers præstationer var massiv. Med baggrund i en analyse af den omfattende, men ganske ensartede mediedækning peger artiklen på, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med det deliberative demokrati-ideal, hvor den samfundsmæssige samtale betragtes som væsentlig. Ensartethed i mediedækninger kan forklares ud fra teoridannelser om medierne som selvstændig politisk institution. Men hvor disse teorier kan pege på demokratiske landvindinger ved mediernes selvstændighed, viser denne analyse, hvordan en konkret journalistisk praksis kolliderer med retoriske og deliberative demokratiske idealer.
Abstract s 6 · Artikel s 32-50
Christian Kock: ”Kynismesyndromet”
TEMA. Påstanden i denne artikel er at der i politisk journalistik og på visse nærliggende områder, især politologi, eksisterer en ”klynge” af korrelerede synsmåder på politik, hvoraf den nok mest omdiskuterede er den tendens i den politiske journalistik der ofte kaldes kynisme. Artiklen analyserer kynismens egenart og nogle af de vigtige korrelater til den ud fra eksempler fra nyere dansk politisk journalistik. Især fremhæves at den politiske journalistiks kynisme er korreleret med den synsmåde at vælgerne i et demokrati har faste politiske præferencer, så at de reelt er uimodtagelige for egentlig argumentation, hvilket indebærer at deliberativ argumentation ikke er en central del af demokratiets væsen. Hvoraf følger at deliberativ argumentation, betragtet som efter pålydende, ikke anses for et vigtigt emne for politisk journalistik.
Abstract s 7 · Artikel s 51-71
Gitte Gravengaard: ”Journalisters hverdagsmetaforer”
TEMA. Under en måneds feltstudier og i en opfølgende interviewundersøgelse på danske avisredaktioner har artiklens forfatter indsamlet det sproglige materiale, der her analyseres med særligt fokus på journalisternes metaforbrug i relation til den daglige nyhedsproduktion. Med reference til både kognitiv og retorisk metaforteori bliver journalisternes metaforbrug en nøgle til at forstå deres opfattelse af nyhedsproduktionen og ikke mindst af deres egen rolle heri. Observationsstudierne kunne umiddelbart synes at bekræfte tidlig medieforskning, der har tilskrevet journalister et forholdsvis naivt syn på nyhedshistorier som givne størrelser, der blot skal selekteres og videreformidles. De opfølgende interviews bringer imidlertid en langt mere kompleks retorik for dagen. Nyhedsproduktionen beskrives nok som selektion, men også som aktiv konstruktion foruden som kapløb, som handel og magtspil. De sproglige kategorier har hver deres implikationer, der løbende må afvejes i praksis, og hvis betydning for journalistikfagligheden lægger op til videre refleksion.
Abstract s 8 · Artikel s 72-89
Steen Steensen: ”Digital featurejournalistikk”
TEMA. Artikkelen undersøker hvordan en nettavis’ diskursive praksis påvirker utviklingen av featurejournalistikk som sjanger. Tekstanalysekobles med empiriske studier av den sosiale konteksten tekstene produseres i, for å forstå både hvordan sjangre utvikler seg, og hvorfor de utvikler seg som de gjør. Artikkelen er basert på en kombinasjon av innholdsanalyse av tekster i featureseksjonen dagbladet.no/magasinet, og etnografisk undersøkelser fra redaksjonen.
Abstract s 9 · Artikel s 90-107
Janna Svendsen: ”Kald krig – vennskabelig retorikk?”
En diplomatisk note, hvor sovjetledelsen foreslo militære konsultasjoner med Finland, resulterte høsten 1961 i en internasjonal krisesituasjon – den såkalte notekrisen. I Bitzersk mening er situasjonen retorisk og artikkelen dreier seg om hvordan Finlands daværende president, Urho Kekkonen, håndterte situasjonen via sine retoriske handlinger i en krisetid hvor hensynet til begge stormaktene inngår i de retoriske vilkårene. .
Abstract s 10 · Artikel s 108-125
Maria Elisabeth Pertou & Signe Dahl Iversen: ”Persuasivt design”
En nyere tendens i brugen af computerteknologi, hvor systemer designes med et persuasivt formål, sætter retorikkens begreb om persuasio i fokus. Feltet kaldes Persuasivt Design og i artiklen opridses hovedtermerne inden for feltet ligesom den udvikling, feltet har gennemgået, beskrives. Persuasivt Design har tydelige fællesstræk med retorikken, hvilket fremhæves i artiklen. Feltet har dog i højere grad fokus på empiriske forsøg, der kan undersøge og fastlægge computerens persuasive egenskaber. Persuasivt Design mangler generelt fokus på det teoretiske og metodologiske grundlag for teorien, og her kan retorikken være behjælpelig. Men Persuasivt Design er også en forskningsretning, som kan udfordre retorikkens område og sætte nye perspektiver i fokus.
Artikel s 126-141
Anmeldelser
Merete Onsberg anmelder Jakob Rosted: Forsøg til en Rhetorik, s. 143
Signe Kjær Jørgensen anmelder Norman Fairclough: Kritisk diskursanalyse, s. 153
Jonas Gabrielsen anmelder Ole Togeby: Topik. Steder i bevidsthedens landskab, s. 155
Om detta nummer:
- Språk: Dansk, svensk, norsk, engelsk
- Antal sidor: 160
- ISSN: 1397-0534
- Udkom juli 2009