Beskrivning
Enskild nerladdning (pdf) eller tillgång via digital prenumeration.
Innehåll i detta nummer: OBS: Numret är under utgivning och kommer att färdigställas i december.
Alexander Stagnell
Ironier och katakreser – Populismens logik eller kommunismens idé?
Denna artikel tar sin utgångspunkt i ett skifte inom retorikämnets demokratiförståelse där ett agonistiskt eller antagonistiskt perspektiv alltmer kommit att ersätta det konsensusinriktade demokratibegrepp som tidigare varit dominerande. Mer specifikt handlar det om hur denna förändrade utgångspunkt påverkar analysen av populistisk retorik då den, inom ramen för detta nya perspektiv, inte längre kan avfärdas som otvetydigt antidemokratisk. Artikeln tar sig an denna fråga genom en läsning av två tänkare av antagonismen, Slavoj Žižek och Ernesto Laclau, samt deras diskussion över populismen. Genom exempel hämtade från Nya Moderaternas retoriska förvandling under tiden i Allians för Sverige ämnar artikeln att, ur Žižeks och Laclaus respektive tänkande, utvinna två motsatta perspektiv på hur vi kan förstå retoriciteten hos det politiskas antagonistiska ontologi. Genom att, likt Laclau, lägga fokus på katakresen eller, likt Žižek, på ironin, kan en antagonistiskt orienterad retorik utveckla två motsatta perspektiv på populismens relation till demokratin.
Abstract s V · Artikel s 1-20.
Hanne Roer
En folketaler med socialistisk patos. Martin Andersen Nexøs tale: ”Fattigper og Fremtiden”
Martin Andersen Nexø skabte med sin tale ved folkefesten på Dynæs 1913 sin egen retoriske stil der udviser stor lighed med hans litterære værker. Talen fremstår som en slags ur-tale i hans forfatterskab, et retorisk forrådskammer af tanker, argumenter og figurer, som Nexø trak på i sit lange virke som taler både i Danmark og flere europæiske lande. Nexø kombinerede grundlæggende tanker og symboler fra den grundtvigianske oplysningstradition med en socialistisk fattigdoms-topik. Hans patosappeller afspejlede ikke hans skiftende ideologiske og politiske tilhørsforhold men afhang af situationen og publikum (Condit 2013). Han skabte i Dynæs-talen sin etos som folketaler ved en mimetisk stil, præget af folkelige udtryk og vendinger, og en romantisk selvfremstilling som den ophøjede Digter. Artiklen argumenterer for at dikotomien mellem autenticitet og strategi, mellem litteratur og retorik, er falsk og overser den generaliserede patos i forfatterskabet (Madsen og Lund 2021), den emotionelle grundstemning i hans forskelligartede tekster.
Abstract s VI · Artikel s 21-39.
Sine Hedegaard, Stefan Iversen & Feodora Wester
Personlige fortællinger som rådgivningsværktøj
Det er velkendt, at talerådgivningens indledende sonderinger, typisk betegnet inventiofasen, har afgørende betydning for, hvor godt en taleskrivningsproces lykkes. Det overordnede argument i denne artikel er, at personlige fortællinger kan udgøre et privilegeret værktøj i sådanne inventiofaser. Argumentet hviler på et aktionsforskningsprojekt gennemført som rådgivningsforløb i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag i 2021. Artiklens bidrag er tosidet: I forhold til eksisterende håndbøger i retorisk rådgivningspraksis tilbyder den et specifikt, velbegrundet redskab, som har potentiale til at forbedre taleskrivningsprocesser, men som også medfører bestemte udfordringer. I forhold til eksisterende viden om fortællingers rolle i retorisk diskurs forskyder artiklen traditionens fokus. I stedet for at undersøge fortællinger som noget, der fra en færdig tale påvirker et publikum, undersøger artiklen fortællinger som noget, der udspiller sig i og kvalificerer relationen mellem en taleskriver og en rhetor, altså som en del af den proces, der går forud for en færdig tale.
Abstract s VII · Artikel s 40-55.
Iben Brinch & Jorun Ulvestad
Omstilling i høyere utdanning som retorisk praksis – en fortolkende kritikk av tillit og agency
En vinterdag dukker et spørreskjema opp i innboksen til de 1700 medarbeidere på et av Norges nye universiteter. Nå skal det svares på spørsmål om arbeidsmiljøet gjennom en såkalt ”ARK-undersøkelse”. Det er flere fusjoner og en runde med universitetsakkreditering siden medarbeiderne har blitt spurt om hvordan de har det. ”Ledelsen ved min enhet opptrer alltid ærlig mot meg” lyder en av de mange påstandene som skal rangeres på en skala fra 1 til 5. Hva skal man svare? Artikkelen utgjør en fortolkende kritikk av de sentrale tekstene som forberedte de ansatte på undersøkelsen, tekstene som utgjorde selve undersøkelsen samt utvalgte styringsdokumenter som i etterkant pekte ut videre retning. Spørsmålet vi søker å besvare, er hvordan den retoriske praksisen utspilte seg: Hvilken retorisk agency ser vi, hvordan utfordres tillitsforholdet mellom ledere og ansatte i transaksjonene, og på hvilken måte spiller selve arbeidsmiljøundersøkelsen inn som verktøy for et universitet i omstilling?
Abstract s VIII · Artikel s 56-72.
Jens E. Kjeldsen, Jaap de Jong, and Judi Atkins
The Genre of the Royal Crisis Address: Six European Monarchs’ Rhetorical Responses to the Covid-19 Pandemic
This article offers a rhetorical analysis of the addresses delivered by six Northern European monarchs in response to the Covid-19 pandemic in early 2020. The analysis establishes a new genre with distinctive traits and functions: The royal crisis address. This genre has two constitutive traits: To demonstrate the seriousness of the situation and to constitute the citizens and encourage them to behave in the right way. The genre also has three optional traits: to provide thanks, to empathise with those affected, and to reassure and inspire the nation. In a national crisis such as the Covid-19 pandemic, these rhetorical functions will also be performed by national leaders, however, because of the apolitical position and charismatic and historical power of the royals in the North European monarchies the royals can perform these functions with a special authority. We describe how this is done through the five functions and through epideictic and constitutive rhetoric.
Abstract s IX · Artikel s 73-94.
Recensioner:
George Hinge recenserar Tacitus: Dialogen om talerne, s i-iv
Om detta nummer:
- Språk: Dansk, svenska, engelska, norska
- Antal sidor: 115
- ISSN: 1397-0534 (print) / 2002-7974 (online)
- #85 vol 27, 2023, uu.
- DOI https://doi.org/10.52610/rhs.v27i85
.
