Beskrivning
Enskild nerladdning (pdf) eller tillgång via digital prenumeration.
TEMA Sosiale bevegelser
Innehåll i detta nummer:
Kristine Marie Berg, Esben Bjerggaard Nielsen & Frida Buhre
Introduktion: Att sätta det sociala i rörelse. Retoriska perspektiv på aktivism i Norden
Introduktion s 1-7.
Tim Berndtsson
Frälsningsarmén och förlöjligandet. Om retoriska strategier för att bemöta hån och skämt runt sekelskiftet 1900
Frälsningsarmén kom från England till Sverige 1882 och blev snabbt en av de ledande folkrörelserna under slutet av artonhundratalet och början av nittonhundratalet. Användningen av färgglada uniformer, populärmusik, känslomässiga predikningar, och välgörenhet till fattiga och utstötta, möttes av såväl entusiasm som förlöjligande. Redan i samtiden var det tydligt att rörelsen var mer förlöjligad än någon annan folkrörelse, något som senare historiker också bemärkt. Detta förlöjligande kunde både undergräva det ethos som behövdes för att övertyga de ofrälsta och motverka medlemmarnas förtroende. Med hjälp av Michael Billigs begrepp ”unlaughter” studerar jag Frälsningsarméns strategier för att motverka förlöjligande. Jag visar hur rörelsen å ena sidan proaktivt försökte undvika löjlighet och föreslog användning av allvar och tårar för att övertyga utomstående, och å andra sidan mobiliserade en martyridentitet, för vilken motståndarnas skratt, inom gruppen, kunde omkodas till ett tecken för den egna rättfärdigheten.
Abstract s VII · Artikel s 8-27.
Anders Eriksson och Christian Haag
”Den vita rasens sista strid!” – Nordiska motståndsrörelsen som apokalyptisk rörelse
Apokalyptiken är den stora berättelsen om kampen mellan ont och gott. För att förstå attraktionskraften i den Nordiska motståndsrörelsen analyserar artikeln NMR som en apokalyptisk rörelse med hjälp av fyra apokalyptiska topoi: Ondska, Plats, Tid och Auktoritet. Anhängarna ser Norden som invaderat av ”rasfrämlingar.” De ser som sin livsuppgift att forma ett nytt samhälle genom en samhällsomvandling som ska rädda oss från det kaos som nu råder. De anser att världen går mot sin undergång, men NMR ser sig som en elitstyrka och förtrupp för den kommande nazistiska revolutionen.
Abstract s VIII · Artikel s 28-45.
Frida Hviid Broberg
Farveblinde følelser: Den retoriske marginalisering af den danske Black Lives Matter-bevægelse
Artiklen er en retorisk kritik af mediedækningen af de danske Black Lives Matter-demonstrationer i sommeren 2020 med fokus på, hvordan følelser som solidaritet, vrede og frygt klæber til bevægelsen. Analysen viser, at protesterne blev inkluderet i det retoriske fællesskab, som udgør den offentlige debat, i den udstrækning, de blev fremstillet som ’solidaritetsdemonstrationer’ med amerikanske ofre for racisme. Vrede, derimod, blev fremstillet som en farlig og illegitim følelse, og kritikken af bevægelsens ’vrede retorik’ manifesterede sig i en retorisk marginalisering. Mediedækningens betoning af solidaritet med amerikanske ofre for racisme som legitimt følelsesudtryk overfor vrede over racisme i Danmark som illegitimt, kan læses som et udtryk for en farveblind racisme, og giver anledning til at kaste et kritisk blik på en kulturel såvel som teoretisk tendens til at afvise ’sociale bevægelsers vrede’. Artiklen er et bidrag til at forstå, hvordan følelser deltager i at marginalisere sociale bevægelser i den offentlige debat.
Abstract s IX · Artikel s 46-65.
Marie Lund
Retorikhistorie i skrift og streg
Artiklen undersøger de retoriske perspektiver af at formidle en social bevægelses retorikhistorie grafisk. Det gør den dels igennem videnskabelig argumentation og diskussion, dels i form af et tegnet og malet narrativ. Den videnskabelige del er funderet på teorier om sociale bevægelser, feminisme og retorikhistorie, men går særligt i dialog med to teorier om grafisk fremstilling af sociale bevægelser, når teserne formuleres: 1) At grafisk fremstilling egner sig godt til at skabe resonans mellem forskellige tider, 2) stille ind på materialitet og 3) formidle marginale stemmer, og 4) give en mere åben erkendelsesform. Artiklens grafiske elementer giver et tentativt bud på en alternativ retorikhistorie, der i skrift og streg diskuterer kvinders status i retorikhistorien og fortæller om nogle af de første kvinder, der tog ordet i den danske offentlige debat og gødede jorden for den danske kvindebevægelse, der opstod ca. 20 år senere.
Abstract s X · Artikel s 66-85
Karoline Krabbe & Laura Thinggaard Hjortkjær
Forløsende fortællinger: Fødselsberetninger på tværs af Skandinavien
Dramatiske og detaljerede fødselsberetninger har i de seneste år floreret i medier på tværs af Skandinavien. Beretningerne fortæller om alt fra kejsersnit med mangelfuld bedøvelse til taxature under aktiv fødsel og er eksempler på, hvordan borgere bruger erfaringsdeling til at kræve strukturel forandring. I denne artikel undersøger vi fire danske fødselsberetninger for at få et indblik i, hvordan mødre har brugt deres personlige erfaringer med at føde som afsæt for at kræve politiske forandringer i svangreomsorgen. I en analyse af de fire beretninger fremhæver vi affektpotentialet i genren og den moderlige subjektposition som retoriske greb, der forløser – men på sin vis også begrænser – mødre i realiseringen af retorisk agency. Vi inddrager løbende andre eksempler fra Skandinavien og viser, hvordan fødselsberetninger har haft en mobiliserende funktion og været med til at skabe momentum i bevægelsen for bedre fødselsforhold.
Abstract s XI · Artikel s 87-104.
Turið Nolsøe
Biopolitisk deliberation: den færøske abortbevægelse som retorisk reproduktivt medborgerskab
En ny social bevægelse på Færøerne så dagens lys i 2018, da foreningen Frítt Val, der kæmper for fri abortret, blev stiftet. I denne artikel analyseres bevægelsens kampagner som en form og udtryk for retorisk-reproduktivt medborgerskab, eller hvad jeg med henvisning til Michel Foucaults forfatterskab kalder biopolitisk deliberation, og understreger hvordan institutionel magt kan forstås gennem modstanden til den. Gennem kampagner der fremhæver flerstemmige og mangfoldige oplevelser med abort, belyser Frítt Val den nuværende lovgivnings indskrænkende norm for reproduktion, og med afsæt i analyser af disse, plæderer jeg for at imødekomme Foucaults plads i retorisk tænkning, og hvordan begreber så som modhandlinger (contre-conduit) også bør finde vej i ind i retoriske analyser af sociale bevægelser.
Abstract s XII · Artikel s 105-121.
Rasmus Rønlev
Aktivistisk journalistik med måde: Når journalister hyldes for at tilskrive sociale bevægelser retorisk handlekraft
I aktivistisk journalistik (‘advocacy journalism’) arbejder journalister aktivt for at fremme en bestemt politisk eller social sag. Praksissen er omdiskuteret fordi den umiddelbart er i strid med den journalistiske objektivitetsnorm. Denne artikel vender opmærksomheden mod to eksempler hvor danske journalister ikke desto mindre har opnået faglig anerkendelse for at tilskrive sociale bevægelser retorisk handlekraft. Det første eksempel er Erik Thygesens mobilisering af den danske kvindebevægelse i 1970’erne; det andet er Jørgen Steen Nielsens forsvar for den unge klimabevægelse i 2010’erne. Artiklen illustrerer hvordan journalister kan balancere mellem journalistik og aktivisme og tilskrive sociale bevægelser retorisk handlekraft uden samtidig at kompromittere deres egen privilegerede handleposition som journalister. Om end Thygesen og Nielsen bevarer en kritisk distance til de sociale bevægelser de dækker, bidrager de ikke desto mindre til at fremme bevægelsernes sag ved at etablere mulige kommunikative relationer mellem mennesker der enten har lille kendskab til eller forståelse for hinanden.
Abstract s XIII · Artikel s 122-140.
Ida Vikøren Andersen
Elever i streik – skoleskulkere eller systemkritiske medborgere?
Sentralt i den offentlige debatten om de norske klimastreikene var spørsmålet om elevene skulle få fraværsmerknad for å delta eller om deres aktivisme skulle beskyttes av streikeretten. I artikkelen undersøker jeg hvordan politikere og andre aktører i den offentlige debatten argumenterte i saken. Derigjennom avdekker jeg betydningsfulle, men motsetningsfylte antagelser om barns plass i samfunnet og idealer for deres utøvelse av medborgerskap. I debatten omtales de unge aktivistene som umyndige individer som bør bli på skolebenken for å lære seg å bli systemlojale og samfunnsnyttige medborgere som følger etablerte demokratiske spilleregler og tjener samfunnet. Dette synet står imidlertid ikke uimotsagt, men utfordres av diskurser om de unge som myndige medborgere som fører en berettiget kamp for systemendring og utvidelse av egne demokratiske rettigheter. I artikkelen diskuterer jeg hvordan disse motstridende antagelsene om og idealene for de unges demokratiske deltakelse henholdsvis inkluderer eller ekskluderer dem fra det politiske og retoriske fellesskapet.
Abstract s XIV · Artikel s 141-159.
Frederik Appel Olsen
Forskeroprør ved Klimaministeriet: Urolig videnskabelig etos ved Scientist Rebellions teach-in-demonstration
Videnskabsfolk griber i stigende grad til aktivisme for at råbe beslutningstagerne op på klimadagsordenen. Denne artikel undersøger et sådant tilfælde: den første nordiske civile ulydighedsaktion udført af forskerbevægelsen Scientist Rebellion foran Klimaministeriet i København i 2021. I min retoriske kritik fokuserer jeg på mediedækningen af demonstrationen for at undersøge, hvordan videnskabelig etos bliver forhandlet i mødet med aktivistisk praksis i det offentlige rum. Gennem en læsning af forskeraktivisternes brug af stedslig- og bevægelsesretorik argumenterer jeg for, at vi med fordel kan nuancere vores blik på videnskabelig etos i klimakrisen. Krydsfeltet mellem videnskab og sociale bevægelser blotlægger behovet for at forstå etos som urolig, snarere end en slags gradvis og stabil opbygningsproces. Afslutningsvis argumenterer jeg for, at en retorisk-humanistisk tilgang til sociale bevægelsers mulighed for at forandre samfundet kan nuancere og supplere de mere deterministiske forandringsteorier, som dem Scientist Rebellion tager udgangspunkt i.
Abstract s XV · Artikel s 160-179.
Om detta nummer:
- Språk: Dansk, svenska, norska
- Antal sidor: 193
- ISSN: 1397-0534 (print) / 2002-7974 (online)
- #86 vol 27, 2023, Tema Sosiala bevegelser.
- DOI https://doi.org/10.52610/rhs.v27i86
.
