Hver vinter kårer verdens førende taleskrivere de bedste taler fra året der gik, når de uddeler Cicero Speechwriting Awards. Hvis du har ambitioner om en podieplads i den retoriske kongedisciplin, gælder det om at begejstre dommerne med kreativitet, menneskelighed og substans – for på den måde at besejre modstanderne. Her er historien om Danmarks første vinder: talen ”Klimaforandringerne og historien om Sarah”.
Sådan blev talen om Sarah en vinder
Rune Kier Nielsen.
Få uger efter jeg var startet som taleskriver i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, fik jeg en opgave. Den daværende minister, nuværende udenrigsminister Martin Lidegaard, skulle holde åbningstale på en international medicinsk konference om prævention og seksuelt og reproduktivt helbred. Der ville være tusindvis af læger og medicinske forskere fra hele verden til stede i Bella Centeret. Ministeriet havde ingen eksperter på emnet, så jeg skulle selv researche og få politikken tjekket i Udenrigsministeriet.
Da talen var holdt, blev den trykt i Vital Speeches International – det eneste tidsskrift der tæller, når man skriver til et internationalt publikum. Tidsskriftet publicerer ”the best thoughts of the best minds on current international questions” med paven, Obama og Ban Ki-moon. Redaktøren David Murray opfordrede mig til at nominere talen til en Cicero Speechwriting Award, og den vandt hele to for at gøre et abstrakt emne konkret ved at beskrive hvordan et globalt fænomen påvirker et enkelt menneske, samt tilføre ny viden og et nyt perspektiv. Det var ordene fra Tom Rosshirt, medlem af dommerpanelet og tidligere taleskriver for Bill Clinton og Al Gore.
Taleskrivning er ikke et sololøb, og der er ingen lige vej til en vindertale, men her er tre gode råd som jeg brugte.
Tilpas talen til publikum
På vores første møde fortalte ministeren at han forventede at et publikum af læger og medicinske forskere ville være trætte af at høre om befolkningstilvækst som et klimaproblem. Det var heller ikke ministerens holdning. Han mente at det var en falsk konflikt mellem menneskeliv og klimaet. Min opgave blev derfor at beskrive klimaforandringer som et helbredsproblem og at overbevise publikum om at handling for at begrænse klimaforandringer lå i forlængelse af deres lægeløfte. Det blev en rød tråd igennem talen.
Desuden kan man forudsætte megen viden hos et publikum af læger og medicinske forskere. Derfor be- høvede jeg fx ikke at forklare sammenhængen mellem klimaforandringer og udbredelsen af malaria. De vidste at højere globale temperaturer smelter is der giver højere havvandstand og flere vådområder. Og at flere vådområd- er og højere temperatur giver bedre vilkår for malariamyg – og malaria.
I slutningen var det vigtigt at sætte ord på publikums rolle med et såkaldt ’call to action’ der fastholdt den røde tråd i publikums eget sprog. Det gjorde jeg med en todelt tretrinsraket der viste den konkrete forbindelse mellem traditionelle lægeråd og råd om klimaet, og et ordspil som de ville huske efter de havde forladt konferencen:
Vi ser symptomerne hver eneste dag, vi kan kuren udenad, og vi har medicinen ved hånden. (…) Lad os bekæmpe klimaforandringerne sammen. Vil I ikke nok? Bed folk om at skære ned på de fossile brændsler. Lad det være ’på lægens anvisning’.
Fortæl historier med følelser
I min research læste jeg bredt, men endte med kun at bruge FN’s klimakonvention UNFCCC og Verdenssundhedsorganisationen WHO. De havde masser af fængende tal på hvordan langt flere kvinder dør af oversvømmelser i Bangladesh fordi kvinder skal blive indendørs indtil de bliver hentet af en mand. Og det kan være farligt når vandet stiger. Der var klart stof til en historie med følelsesmæssig appel.
Konferencens tema var reproduktivt helbred – sex, undfangelse, graviditet og fødsel – og det skulle også være omdrejningspunktet i talen. Derfor lod jeg en gravid kvinde gennemgå klimascenarierne fra researchen. En gravid kvinde vækker beskyttelsestrang hos de fleste, og den gravide kvinde og det ufødte barn har en mytologisk betydning med stærke kropslige følelser.
I USA er klimaforandringerne blevet en del af hvad de kalder ”science wars”, og derfor går debatten på hvilke videnskabsmænd der har ret, og hvem der har flest rapporter på sin side. Det er mere appel til intellektet end til følelserne. Og når det bliver for abstrakt, står folk af. Klimaforandringer er ikke kun gennemsnit og procenter et sted langt væk – de påvirker allerede vores kroppe og helbredet hos vores kære. Derfor besluttede jeg at fortælle historien om en fiktiv kvinde og lade klimaforandringerne gå ud over hende.
Brug de kollektive fortællinger
Fossile brændsler og middelklassens overforbrug er årsag til klimaforandringer såsom oversvømmelser og tørke der resulterer i sygdomme og helbredsproblemer. Klimaforandringerne rammer ikke lige – de går hårdest ud over de fattigste i ulandene. Men publikum var hovedsageligt fra den rige vestlige verden. Derfor forsøgte jeg at gøre lidelseshistorien global eller i hvert fald ikke specifik for nogen geografisk region.
Jeg startede med at opfinde Fatima, men Fatima gav mellemøstlige associationer og var for fast forankret i en islamisk verden. Jeg havde brug for at alle i det internationale publikum kunne se sig selv eller deres kære i navnet – så de kunne identificere sig med hendes lidelser. Det slog ned som et lyn: Sarah. Sarah er fælles for alle abrahamske religioner: jøder, muslimer og kristne. Det dækker et enormt kulturområde – særligt mundtligt hvor man kan se bort fra stavemåder og valg af skrifttegn. I Toraen, Koranen og Biblen er Sarah gift med Abraham og mor til både jøder, muslimer og kristne. Historien går at hun ikke kunne få børn og var 90 år før Gud gav hende en søn. Ved at kalde min hovedperson for Sarah og skabe associationer til de tre store religioner kunne jeg gøre hendes velbefindende til et moralsk anliggende.
Talen endte med at kombinere statistik med sygdomssymptomer bundet sammen af en stærk fortælling. Fortællingen ramte ind i de tre store religioners kollektive fortællinger og fik et moralsk og religiøst fundament. Den blev formuleret i publikums professionelle sprog, så hovedpersonen kunne være deres patient eller deres kone, kæreste eller datter, og på den måde gav talen dem følelsen af at have pligt til handling.
R
Talen:
Martin Lidegaard: Klimaforandringerne og historien om Sarah
Deres Kongelige Højhed, højtærede gæster, mine damer og herrer. Tak fordi jeg måtte komme og tale til jer i dag.
Måske spørger I jer selv hvorfor ministeren for klima, energi og bygning er med til jeres konference. Lad mig være helt ærlig. Jeg er her af to grunde:
For det første: Klimaforandringerne er den største trussel mod menneskets reproduktive helbred.
For det andet: I er en del af løsningen! Og jeg er her for at bede jer om at gøre jeres del.
At arbejde med klimaforandringer er at bekymre sig om vores børns fremtid. At ar- bejde med menneskets reproduktive helbred er at bekymre sig om vores børns fremtid. Lad os arbejde sammen.
Verden vokser. Som I ved, vil der i 2050 være ca. ni milliarder mennesker på vores planet, og i 2100 er tallet 10 milliarder. 10 milliarder mennesker der bruger ressourcer, udled- er CO2 og øger den globale opvarmning. Som helbredseksperter spiller I en altafgørende rolle når det kommer til kvinders rettigheder, familieplanlægning og prævention. Når vi bekæmper klimaforandringer, har vi det med at fokusere på de næste 10 år. På det tidspunkt skal vores CO2-udledning toppe hvis vi skal holde den globale opvarmning på under to grader og begrænse de mest katastrofale konsekvenser.
Men klimaforandringerne stopper ikke efter 10 år. Vi har stadig en opgave vi skal løse, og her er familieplanlægning central hvis vi skal nå vores klimamål – ligesom for kvinders rettigheder og den generelle udvikling i samfundet. Man kan ikke overvurdere vigtigheden af jeres arbejde. Og jeg vil gerne takke jer for jeres bidrag!
Én ting er at give fattige kvinder et valg. Men min holdning er at udfordringen mindre ligger i de 10 milliarder mennesker og mere i den voksende middelklasse: Folk som os selv. I de sidste årtier er middelklassen vokset med en milliard på globalt plan. Det er en enorm succes: Vi har fået en milliard mennesker ud af fattigdom! Som konsekvens er priserne på materielle goder steget markant siden årtusindskiftet. Vi har ikke været i stand til at reducere fattigdom og sygdom på en bæredygtig måde. Den globale opvarmning er det vigtigste symptom på det.
I løbet af de næste 25 år vil den globale middelklasse vokse med tre milliarder på verdensplan. Det er tre milliarder mennesker der skal have deres første bil, deres første hus og deres første bøf. Det er godt for deres helbred, men det er dårligt for klimaet. En voksende middelklasse betyder et voksende energiforbrug og en voksende udledning af drivhusgasser.
Mit budskab er at når flere mennesker bruger flere ting, giver det større klimaforandringer. Og større klimaforandringer betyder flere helbredsproblemer for flere mennesker. Klimaforandringer er nok den største sundhedstrussel for vores generation! Og derfor har vi brug for at have jer med!
Lad os sige at en kvinde lige er blevet gravid. Lad os kalde hende Sarah.
Sarah føder sit barn i en varmere verden – og ikke på den gode måde. Når temperaturen stiger med to grader, vil dobbelt så mange dø af hedeslag. Og WHO antager at allerede nu dør 140.000 mennesker om året af diarre, fejlernæring, malaria og dengue-feber – sygdomme forårsaget af global opvarmning. I 2030 vil malaria stige fra at påvirke 300 millioner mennesker til 470 millioner. I 2080 vil dengue-feber ramme yderligere to milliarder mennesker. Og gravide kvinder er de mest udsatte. Sarah bor mindre end 60 kilometer fra havet – sammen med mere end halvdelen af verdens befolkning.
For hver enkelt tørke vil der i fremtiden være 10 til 30. I visse afrikanske lande betyder mindre regn at de må nøjes med halvdelen af de afgrøder de høster i dag – allerede i 2020. Sarah risikerer fejlernæring, så hun kommer til at mangle hæmoglobin og jern hvilket dræb-er en ud af fem kvinder under fødslen. I Lima, Perus hovedstad, må folk affinde sig med halvt så meget vand fordi gletsjerne smelter. På globalt plan mangler mere end en milliard mennesker allerede rent vand.
Og mens det varme vejr gør tørkerne længere, kommer Sarah til at skulle gå længere efter rent vand. 90 procent af de diarreramte får det fra beskidt vand og dårlige kloaksystemer. Hun får ikke tid til uddannelse, så hun lærer ikke hvornår man skal gå til lægen. Måske venter hun til det er for sent. Fødselskramper er skyld i 16 procent af de mødre der dør under graviditeten, og det fordobler risikoen for at barnet dør i livmoderen.
Efter tørken kommer oversvømmelsen. Risikoen for oversvømmelser ved kysten bliver tidoblet for Sarah. Af disse grunde kan Sarah ende med at bo i slummen uden for storbyerne. Hun er fattig – og det er de forhold også der påvirker hendes reproduktive helbred og generelle trivsel. Og som gør hende endnu mere sårbar over for global opvarmning.
Det er historien om Sarah og klimaforandringerne.
Selvfølgelig påvirker menneskelig reproduktion vores udfordringer med klimaforandringerne. Og I spiller en stor rolle. Men som Sarahs historie viser os, er de stigende globale temperaturer den største trussel imod vores forplantningsevne. Og her er jeres rolle endnu større.
I kan give Sarah den behandling hun behøver.
I kan give Sarah den viden hun har brug for.
I kan give Sarah de tilpasningsråd hun har brug for.
Men endnu vigtigere:
I kan give Sarah den viden om klimaforandringer hun har brug for.
I kan give Sarah de gode råd om klimavenlig adfærd hun har brug for.
Og I kan give Sarah det valg hun har brug for, til at handle i sin egen – og vores alle sammens – interesse.
Min bror er læge, og han er her i dag. Jeg kender den autoritet læger har, og jeg ville ønske – som politiker – at jeg også havde den. Vi kunne godt bruge lidt af den autoritet når vi forhandler i FN, når vi taler med industrien, eller når vi prøver at overtale offentligheden. Som dansk politiker er det svært for mig at forstå hvorfor det skal være så svært.
I Danmark er vi på vej mod et fossilfrit samfund i 2050.
Vi vil skære vores CO2-udledninger med 40 procent op til 2020 – halvdelen vil komme fra vindenergi.
Vi vil generelt bruge mindre energi.
Og vi vil gøre det med elpriser – eksklusive skatter – der er under det europæiske gennemsnit, med økonomisk vækst og støtte fra erhvervslivet, med stabil jobskabelse og hensyn til vores planet.
Vi ser symptomerne hver eneste dag, vi kan kuren udenad, og vi har medicinen ved hånden. Som læger er I overalt, og folk lytter når I taler. Folk respekterer det I siger, og nogle gange gør de hvad I beder om. Jeg trygler jer. Lad os bekæmpe klimaforandringerne sammen. Vil I ikke nok? Bed folk om at skære ned på de fossile brændsler. Lad det være ”på lægens anvisning”.
Tak.
Oversat fra engelsk af Martin Skov Hyldahl.
Bibliografisk
Af Rune Kier Nielsen. Freelance taleskriver.
RetorikMagasinet 93 (2014), s 32-35.
